Brevkassespørgsmål
Jeg har virkelig brug for hjælp.
Hej. Jeg er en 16 årig pige, som for et stykke tid siden mødte en sød fyr, som jeg nu har været sammen med hjemme hos mig. Vi er allerede meget glade for hinanden, og vi vil meget gerne lære hinanden bedre at kende, så vi måske kan blive kærester på et tidspunkt. Han har inviteret mig hjem til sig selv, men problemet er bare, at jeg ikke må besøge ham for mine forældre. De mener, at han skal komme et par gange hos mig, så jeg lærer ham bedre at kende, før vi kan begynde at snakke om, at jeg må besøge ham. Vi bor ca. en time væk fra hinanden, så hvis vi skal være sammen, skal en af os både tage bus og tog, og det koster jo penge, og min fyr har ikke særlig mange penge lige pt, så han har ikke mulighed for at besøge mig, og han har slet ikke mulighed for at besøge mig flere gange, før jeg må tage hjem til ham. Vi savner hinanden utrolig meget, og vi vil meget gerne snart se hinanden igen, men lige i øjeblikket ser det meget sort ud, fordi jeg ikke må besøge ham, og han har ikke penge til at besøge mig, så I kan nok se, at vi har et problem. Jeg føler i øvrigt ikke, at mine forældre stoler på mig. De tror åbenbart ikke, at jeg kan passe på mig selv eller sige fra, hvis jeg har brug for det, og det sårer mig virkelig meget. De er også meget bange for, at jeg bliver gravid, hvis jeg er sammen med min fyr, for så kan det jo være, at vi dyrker sex. Selvfølgelig er der en risiko for at blive gravid, men derfor synes jeg ikke ligefrem, at jeg ikke skal have lov til at besøge ham. Jeg har gået og været meget ked af det og været bange for, at min fyr ville droppe mig, fordi mine forældre har taget den beslutning. Jeg vil ham virkelig gerne, men mine forældre ser åbenbart helst, at vi ikke ser mere til hinanden, siden de har taget den beslutning, som efter min mening er ret ulogisk, for penge hænger ikke på træerne, og de kan ikke forvente, at han kan komme ned til mig hver evig eneste gang, fordi mine forældre er bange for at lade mig tage hjem til ham. Jeg synes, de skal begynde at løsne snoren lidt, for jeg er ikke en lille pige længere, og det må de snart begynde at indse. Jeg bliver holdt utrolig meget tilbage, og det gør mig meget ked af det, for så føler jeg ikke, at mine forældre stoler på mig. Desuden får jeg det meget dårligt med mig selv, når jeg ikke føler, at de stoler på mig, og jeg har gået rundt og døjet med selvmordstanker i dag, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle gøre af mig selv, og jeg ved ikke, om jeg kommer til at se min fyr igen pga. mine forældre. Jeg er i øvrigt meget bange for at snakke med dem om tingene, og jeg føler, at de er meget efter mig.
Hvad skal jeg gøre? :/
