Er splittet

Hej Desperado :)

Jeg tror desværre ikke at jeg kan give dig et andet råd end at du selv må finde ud af hvad det er du føler, for det kan jeg ikke hjælpe dig med. At snakke højt om sine følelser kan faktisk åbne ens øjne op for hvorfor man har nogle følelser, som man ikke lige har ord på - så du kunne måske snakke med en god ven eller veninde om det. 

Det lyder som om du bliver skræmt af tanken om at skulle binde dig i en alder af 20, men også at du er skræmt over den kærlighed du har til hende. Netop fordi du er bange for at alt kan gå galt, hvis I beslutter jer om at være sammen igen. Har du snakket med hende om det? Det kunne også være en mulighed, for at høre hvor hun er og hvordan hun har det med det.

Hej du,

Hun lyder som en helt særlig pige og ingen tvivl om at hun betyder meget for dig. Først og fremmest skal du finde ud af hvad du helt præcist føler for hende. Du siger, at du slog op med hende, fordi du blev i tvivl om dine følelser. Du bliver nødt til for både hendes og ikke mindst din egen skyld, at blive afklaret omkring disse.

Det lyder dog umiddelbart til, at hun er meget vigtig for dig. Når du tænker på hende næsten hele tiden og ikke kan se dig selv lykkelig med andre, så er det måske rimelig klare tegn? Du nævner selv, at du er angst ved tanken om, at være sammen med hende, men ikke ved hvorfor. Det er ofte kendetegnet ved angst, at man ikke ved hvorfor man får den følelse. Det kan sagtens være, som du selv nævner, alle de forpligtelser der er med i et forhold. Du synes måske et eller andet sted, at det er tidligt allerede at være sammen med en, man gerne vil være sammen med resten af livet. På denne måde kan det godt være en lidt stor mundfuld, at ens forhold er blevet så seriøst. Du kan også sagtens være bange for at såre hende, ingen ønsker at såre dem man holder af. Dog kan det også være, at du er angst for, at hun vil såre dig, så du føler, at du måtte gøre det forbi dengang, så du ikke senere endte med at blive såret, ved at situationen var omvendt.

Efter hvad du skriver, lyder det dog til, at du både er meget bedre tilpas og gladere som person, når du er sammen med hende. Hun vil nok ikke blive ved med at vende tilbage, hvis du først sætter hende helt fri, så finder hun kærligheden et andet sted. Så måske du skal stille spørgsmålet til dig selv, om du ønsker at være sammen med hende (og hun stadig føler det samme for dig) eller om du hellere ser hende komme videre og det samme for dig?

Jeg håber, du finder lidt hjælp her og ellers er du velkommen til at skrive igen :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte