Svar fra Josefine
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Kkk
Du kan ikke gøre særlig meget, hvis ikke hun fortæller hvad der skal gøres. Det er hende der har tvivl af en eller anden årsag og hvis ikke hun udtrykker hvad der gør hende i tvivl, er det svært at ændre på noget. Hvis hun vil ændre på noget må hun åbne mere op, også selvom det er svært, men det lyder som om det er det der skal til - i hvert fald for at finde ud af hvad der er galt. Kommunikation betyder meget i et forhold.
Når så I ved hvad det er der gør at hun tvivler må I jo prøve at lave ændringer eller snakke om det, der går hende på. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes om det at gå til parterapeut i så ung en alder, men hvis man virkelig brænder for sit forhold er det jo en måde at få nogle ting på bordet, og nogle trygge rammer man kan snakke i. Hvis det at snakke ansigt til ansigt er svært for hende, kunne hun prøve med et brev.
Det ville bekymre mig hvis min partner sådan mistede følelserne for mig engang imellem, for det skulle man helst ikke. Det at man har perioder, hvor man er trætte af hinanden er vel meget normalt, men ligefrem at ens følelser forsvinder - det ville jeg have det rigtig svært med, uanset hvem i forholdet jeg var.
Men kommunikation er nøglen, så prøv og se om ikke du kan få hende til at kommunikere bedre.
Al held og lykke!
Knus, Josefine