Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2014-06-27T16:37:37: 2014-07-01T23:31:18: 2

Brevkassespørgsmål

kæresten forandrer sig


hej jeg skriver til dig/jer fordi min kæreste og jeg har det rigtig svært, det skal lige siges at jeg er fyren i forholdet. Men det der er at jeg synes min kæreste er begyndt at forandrer sig meget her den sidste måned, på den måde at hun er meget væk hjemmefra og tit siger hun at hun bare skal være et sted et par timer det er også fint at hun informer mig men har fundet ud af at hun nogle gang ikke er der i den tid hun siger men alligevel kommer sent hjem og ikke overholde andre aftaler det bekymrer mig da vi har børn sammen. Men det er ikke det eneste hun er også begyndt at snakke om at hun gerne vil ryge hahs, det skal siges at jeg selv har har haft problemer med det men er i dag totalt afholdend. Tillige med snakker hun om tidligere eks kærester og andre hun har kysset med hele tiden. Hurtig information om os hun er 20 år og jeg 24, vi har et barn sammen og jeg har en fra et tidligere forhold vi har vært sammen i 2 år og er for en måned siden til flyttet til hendes hjemby vi har ellers boret i en by der var ny for os begge. Håber nogen kan hjælpe mig med at fortælle mig hvad jeg kan gøre for at det bliver bedre mellem os eller fortælle mig hvorfor hun gøre som hun gøre så jeg forstår det på forhånd tak.
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2014-06-29T13:57:59 1
Josefine
Hej :)

Det er en ærgerlig situation du står i, især når der er børn involveret. Med det sagt kan det jo blive bedre hvis I begge vil det - og kommunikation er nøglen. Hvis du er utilfreds og synes noget er galt så snak med hende. Hun er jo trods alt den eneste der kan svare på dine spørgsmål. 

Selvom aldersforskellen ikke er stor, så er man et andet sted i sit liv som 20 årig end man er som 24 årig, og på trods af at hun har barn og har måtte blive voksen hurtigere end normalt, kan det være hun nu savner det unge liv. 
Jeg kan komme med mange ideer til hvad der kunne være galt og hvorfor hun agerer som hun gør, men det ville være rent gætteri, så jeg synes du skal spørge hende.

Håber det løser sig!

Knus, Josefine
2014-06-29T23:55:58 1
Lotte
Hej du,

Det er meget svært at svare på, hvad der lige gør, at hun opfører sig på denne måde. Som du selv siger er det godt, at hun fortæller dig, at hun er væk nogle timer, men det hjælper jo ikke så meget, hvis hun lyver om hvor hun er henne.

Det lyder som om, at hun måske er begyndt at komme ud i noget hun ikke burde. Hvis hun både lyver om hvor hun befinder sig og snakker om, at hun gerne vil ryge hash, så er der helt sikkert noget, der ikke er som det plejer. Du skriver også selv, at hun startede med denne opførsel for en måneds tid siden og altså ca. fra samme tid, hvor i flyttede til hendes hjemby. Måske er hun begyndt at omgås med nogle af sine bekendte fra denne hjemby, der måske ikke har så god indflydelse på hende. Samtidig med at hun snakker om ekskærester og tidligere fyrer, måske omgås hun med nogle af dem igen? Eller der er dukket nogle minder op efter hun er kommet hjem til sin egen by igen?

Umiddelbart bliver du nødt til at få en klar snak med hende. Hun bliver nødt til at være hundrede procent ærlig overfor dig. Da i har børn, kan hun som mor heller ikke være væk i tide og utide, der bliver nødt til være nogle faste rammer for jer og jeres børn. Jeg håber meget, at du får hende talt fra at ryge hash, da det ikke gavner nogen i jeres lille familie. Hvis du selv har oplevet bivirkninger pga. hash, så må du prøve at forklare, at hun ikke ønsker at ende sådan. Det vil med stor sandsynlighed hjælpe dig meget, hvis du kan få hende til at fortælle hvad der foregår i hendes hoved. Der må være noget der påvirker hende eller går hende på, hvis hun har ændret sig så drastisk på meget kort tid. Du skal finde en måde at tale med hende på, så hun åbner op - det er vigtigt, at i ved hvor i har hinanden og ikke mindst for børnenes skyld.

Jeg håber, at dette hjalp dig lidt på vej.

Kærlige hilsner fra
Lotte 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

Forvirret

Jeg har ses med en dreng i 1,5 måned, men lige pludslig siger han til mig han ikke er den rette for...

Min kæreste flirter og skriver frække beskeder til andre piger

Min kæreste og jeg har været sammen snart 2,5 år med få pauser. Men jeg går med en knude i mave...

Jeg har været utro...

For et par måneder siden møder jeg en helt fantastisk fyr, imens jeg har en kæreste. Jeg har svæ...

"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "

- Anonym