Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7260 svar de sidste 16 år
2014-06-28T17:53:06: 2014-07-06T14:39:42: 2

Brevkassespørgsmål

Forvirret over vores


Hej TheLove :)

I november 2013 kom jeg sammen med den her dreng. Han er utrolig sød, men mange synes, han er kikset. Jeg kan godt se, hvad de mener, men jeg elsker ham. Det tog mig lang tid at indse, men det gør jeg fandme. 

Vi var sammen i tre måneder. Jeg åbnede mig op overfor ham, og jeg åbner mig ellers stort set aldrig op. Jeg fortalte ham mine hemmeligheder, bl.a. selvskade. Han var den første, jeg fortalte det til. Han åbnede også op overfor mig, og jeg så en hel anden side af ham. Han har også haft selvmordstanker osv. Jeg kunne snakke med alt om ham. Det var mig, som slog op. Jeg har ikke som sådan en specifik grund, men kort sagt føltes det bare forkert. Jeg græd og græd. I starten fortrød jeg det ikke, men som tiden gik begyndte jeg at fortryde mere og mere. Jeg savnede ham, og det vi havde sammen.

Efter ca. tre måneder prøvede jeg at kysse ham til en fest. Han afviste mig og sagde, det var noget rod. Han kunne se, jeg var såret, og han holdt om mig. Han sagde noget, jeg ikke kan huske, da jeg var fuld. Efter lidt tid kyssede vi. Pludselig rejste jeg mig og gik grædende væk fra ham.
Efter ca. fire måneder kyssede vi igen til en anden fest (det er ca. em uge siden). Vi kyssede mange gange den aften. Han sagde, at han elsker mig, og jeg sagde, at jeg også elsker ham. Han fulgte mig hjem, og alt føltes som de gode gamle dage, da vi stadig var sammen.
Dagen efter skrev han til mig. Vi skrev om alt muligt.
Dagen efter var der noget tam tam vi begge tog til. Vi fulgtes ad hjem, og vi kyssede farvel.
Dagen efter det skrev vi sammen igen. 

Dagen efter det var vi sammen hjemme hos mig. Vi kyssede osv., og vi fortalte hinanden vi elskede hinanden. Senere om aftenen var der noget halløj på skolen. Efter det på skolen var der nogle som mødtes. Jeg tog ikke med, men det gjorde han. Min veninde fortæller mig så dagen efter, at hun havde kysset med ham. Hun har utrolig dårlig samvittighed. Jeg er knust. Jeg græder indtil mine øjne gør ondt. Han kyssede med en af mine bedste veninder samme dag, som han kyssede med mig og sagde, han elsker mig. 

Jeg ignorer ham i skolen. Smiler ikke tilbage. Han skriver til mig og spørger om der er noget galt. Jeg fortæller ham, at jeg godt ved det (hvilket han ikke vidste, at jeg gjorde før nu). Vi skriver så lidt om, hvordan vi føler og sådan. Om aftenen er der fest hos ham. Vi bliver fulde. Jeg græder på trappen sammen med en veninde, som også er blevet såret, men ellers går aftenen fint. Jeg har det sjovt. Indtil jeg finder ham på gulvet i køkkenet. Jeg kan se, der er noget galt. Jeg sætter mig sammen med ham og lytter til ham. Han fortæller en hel masse. Han har noget kørende med en del piger. Han blev ved med at sige, at han er ingenting. Han blev ved med at sige, at han ikke er det værd. Han sagde, han var et rod. Han sagde, han aldrig vil finde en, som vil elske ham og blive sammen med ham som mere end en ven. Det sårer mig, for jeg elsker ham, og jeg synes, at han er det værd. Det sårer mig hver gang, han snakker om andre piger, fordi jeg ville ønske, at jeg var hans eneste pige. Han sagde, jeg fortjener bedre. Han sagde, jeg vil finde en, der bedre end ham. Han sagde, at efter den aften, vill jeg aldrig være nød til at se ham igen (eller noget i den stil). Jeg sagde, jeg elskede ham, og for første gang sagde han det ikke igen.
Kommentarer som "Jeg forstår ikke, hvordan du har kunne holde ham ud så længe" og "Drop ham. Han er ikke det værd" får jeg at vide ofte.

Undskyld, hvis det er forvirrende... Jeg ér forvirret. Hvad mu? Hvad skal jeg gøre? Please lad vær med bare at sige "snak med ham om det". Jeg er ikke god til at snakke om mine følelser. Jeg har brug for hjælp.
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2014-06-29T14:29:59 1
Josefine
Hej kære du

Årh, det lyder ikke særlig nemt det du har oplevet. Men jeg kan fortælle dig at det bliver bedre! Du skal jo gøre det du føler er rigtigt, og hvis det er at være sammen med ham, så må I glemme alt hvad der er sket, for at starte på en frisk. Hvis ikke du skal være sammen med ham, så er det bare om at komme videre og det kan kun tiden hjælpe dig med. 
Det lyder ikke som om han er klar til et forhold udelukkende med én pige, og derfor skal du måske overveje at lade det ligge og bruge tid på dig selv, og tid på at få det godt igen.

Selvom det ikke er særlig sjovt lige nu, så er du kun 15 år og det er nok kun et ud af mange af de forhold du kommer til at have i dit lange liv. Så livet er ikke slut, bare fordi det ikke går med ham, selvom det måske kan føles sådan. Det skal nok blive godt igen!

Håber det løser sig :)

Mange knus, Josefine
2014-07-04T23:42:13 1
Lotte
Hej du,

Der er vist ikke noget at sige til, at du er forvirret over alt dette. Det lyder til at i allerede er meget tætte og ved meget om hinanden. Det må være have været rart, at du kunne åbne sig op overfor ham. Det har helt sikkert haft stor betydning for jer begge.

Det lyder til at i ofte har sagt, at i elsker hinanden. Det er dog nogle meget betydningsfulde og store ord, og jeg kan ikke helt finde ud af om i virkelig har lagt de tanker og følelser i udtrykket som det egentlig er eller om det mere er blevet gjort til noget hverdagsagtigt, i form af at i har nydt at være i selskab med hinanden. Det tyder i hvert fald lidt på, at han måske ikke har lagt ligeså meget i ordene som du har.

Han fortæller dig, at han har noget kørende med mange piger, og nogle af de søde ting han har sagt til dig, har måske også været for at "holde" på dig. Han mangler tilsyneladende selvtillid, hvilket også ses ved hans selvmordstanker. Han tror ikke på, at han selv er god nok. Det kan være meget svært for dig, helt alene at give ham så meget selvtillid, at han ser at han rent faktisk er noget værd. En grund til at han har noget kørende med flere på en gang, har måske noget at gøre med, at så får han noget opmærksomhed og lidt bekræftelse i, at han egentlig er god nok på nogen punkter. Alligevel ved han sikkert godt, at det er forkert af ham, at have gang i flere, så han får dårlige tanker om sig selv over sin opførsel.

Selvom du ikke er god til at snakke om dine følelser, så tror jeg det er meget vigtigt for ham, at du er der til at lytte, du behøver sikkert slet ikke at snakke så meget selv, men bare give ham plads til at komme ud med sine tanker og følelser. Han føler måske, at han går med en masse ting selv, hvor han mangler en til at lytte til sine problemer og følelser. Du kan dog også kommunikere på mange andre måder, det behøver ikke nødvendigvis at være snak. Det kan være, at du kan finde en måde hvorpå, at du viser, at han er god nok som han er. Det er i hvert fald vigtigt, at du er der for ham og støtter ham, hvis han har brug for det.

Jeg kan ikke helt gennemskue om du gerne vil være kærester med ham igen, men ellers er det bedst for dig selv lige at blive helt afklaret med dine følelser omkring ham først. Og i denne situation kommer du nok ikke helt udenom snakken, hvor du bliver nødt til at finde ud af hvor han står - om han er vild med dig eller om han bare har nydt selskabet, men ikke lagt mere i det. Det bliver i hvert fald endnu hårdere for dig, hvis han bliver ved med at udvise tvivl om sine følelser i forhold til dig.

Forresten kan du være ligeglad med hvad andre synes om ham, det vigtigste er, at du er glad for ham og kan se alle de fantastiske ting han står for.

Jeg håber i finder ud af det, så du kan blive mere afklaret og mindre forvirret :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

Forvirret

Jeg har ses med en dreng i 1,5 måned, men lige pludslig siger han til mig han ikke er den rette for...

Min kæreste flirter og skriver frække beskeder til andre piger

Min kæreste og jeg har været sammen snart 2,5 år med få pauser. Men jeg går med en knude i mave...

Jeg har været utro...

For et par måneder siden møder jeg en helt fantastisk fyr, imens jeg har en kæreste. Jeg har svæ...

"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."

- Anonym