Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Nica,
Det er altid svært, at skulle finde sammen med en ekskæreste, der kan være mange grunde til at han ikke vil finde sammen igen. Har din ekskæreste mistet følelserne for dig, så er der desværre ikke så meget, du kan gøre, andet end at forsøge at komme videre.
Du skriver, at han allerede har sagt, at han ikke vil have dig tilbage, så du har måske allerede dit svar der? Er du dog stadig i tvivl er det måske bedre at få spurgt ham igen, så du får et klart svar og hvis det viser sig, at han ikke vil, så kan du komme videre.
Du kan evt. også prøve at blive gode venner med ham igen og så tage den derfra - og så se hvad der sker? Men her får du bare ikke noget klart svar og du kan ende med at blive mere såret end du er nu, hvis han stadig ikke vil være din kæreste. Du fortæller dog, at i var bedste venner før, der er måske også en chance for, at du bare savner din bedste vens selskab? - så at forsøge at genoprette venskabet er måske heller ikke en dum idé? Det kan dog også være meget hårdt at være venner med en man er forelsket i - så du må lytte til dig selv og se om du kan holde ud at være venner med ham eller at det kun går, hvis i finder sammen igen. Lyt til dit hjerte og mærk hvilken position du føler dig mest glad i.
Jeg håber, at du finder ud af det.
Kærlige hilsner fra
Lotte