Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2014-08-03T20:47:24: 2014-08-06T14:16:51: 2

Brevkassespørgsmål

Min kæreste er psykisk ustabil


Hej folkens

Jeg har været sammen med hende i et halvtandet år nu, og jeg har altid haft svært ved at forstå hende rigtigt. Hun slog op med mig for godt 2 måneder siden af nogle "utro" årsager, men jeg har tilgivet fordi jeg ved hun har brug for mig. Hun har oplevet ting i sin fortid, som ingen burde opleve. Og det vil nok følge hende resten af hendes liv. Hun blev misbrugt, vold i familien, anoreksi, selvtillidsproblemer, tvangstanker og ja det er en stor mundfuld. Især for hende, men også for mig.
Jeg skal også passe på mig selv, fordi jeg ved at mine valg nu også har en påvirkning på min fremtid. 

Om jeg skal blive, "gå" min vej eller bare være der som ven.
Jeg har som sagt svært ved at finde mig selv i det, og forstå det. Men det vigtigeste er nok bare at være der.

Men hvis jeg fortæller jeg ikke ser os "sammen" mere, så er jeg bange for det hele bryder sammen for hende.

Hvad skal jeg gøre?
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2014-08-04T22:22:13 1
Josefine
Hej Martin

Nogle gange behøver man ikke at forstå, for ofte kan man det ikke, medmindre man er i præcis samme situation og det er også okay. Man skal, som du selv siger, bare være dig og lytte.

Jeg synes det er rigtig fint at du bekymrer dig for hende og passer på hende. Hvis du beslutter dig for ikke at være sammen med hende længere, så synes jeg bare du skal være ærlig overfor hende og sige det på en pæn måde.

Du kan og skal ikke forblive sammen med hende fordi du vil undgå at såre hende af frygt for konsekvenserne, det er ikke fair overfor dig selv, og heller ikke hende i længden. Du skal tænke på dig selv også, og må trøste dig selv med at hun forhåbentlig får støtte fra familie og venner hvis det bliver rigtig svært. 

Det var selvfølgelig en anden situation, men hvis hun har kunnet slå op med dig uden at hendes verden gik ned, mon ikke hun klarer den igen så? 

Håber det går!

Knus, Josefine
2014-08-05T22:32:43 1
Lotte
Hej Martin,

Det må siges at være noget af en mundfuld. Du spørger selv om du skal blive, gå eller være der som ven - her bliver du først og fremmest nødt til at finde ud af hvad du føler for hende. Har du stadig følelser for hende og ønsker at være i et forhold med hende, bliver hendes kampe også din kamp og noget i bliver nødt til at komme igennem sammen. Det er uden tvivl også meget hårdt for dig, da det påvirker din hverdag betydeligt.

Som du selv siger, skal du også passe på dig selv og se hvilke behov lige netop du har. Hvis du ikke får dem opfyldt og du ikke føler dig til rette i forholdet, kan du blive nødt til at gå fra hende, selvom det vil være en meget svær beslutning for dig, da du selvfølgelig ikke ønsker at gøre hende mere ondt. På den anden side, bliver hun heller ikke mere lykkelig af at være i et forhold, hvor du måske slet ikke ønsker at være?

Uanset om du bliver sammen med hende eller ej, så er det meget vigtigt, at du stadig kan være der som en ven for hende og støtte hende ligeså meget, som du gør nu. Selv hvis i ikke er kærester mere, behøver du ikke at forsvinde ud af hendes liv. Jeg tror, at det er vigtigt, at du holder fast i din beslutning, når du først har taget en, så du ikke trækker bruddet tilbage, fordi det sårer hende, du bliver nødt til at tænke lidt på dig selv i alt det her.

Allerførst bliver du dog nødt til at finde ud af, hvor du rent faktisk står i alt det her og hvilke følelser du har for hende.
Jeg håber, at du finder ud af det.

Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Sms

Jeg har et dilemma som går ud på at jeg har kommet til at læse min kærestes beskeder med en ande...

Tvivl i forhold

Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og jeg elsker ham virkelig. Jeg er begyndt dog at h...

Situationship

For et års tid siden skrev jeg sammen med en fyr, hvor vi mødtes. Jeg skrev til ham. Vi mødtes ud...

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"

- Anonym