Forvirret og forelsket

Kære jer!



Jeg eg har nu besluttet mig for at skrive til jer, da jeg går rundt med noget inden i mit hovede, som virker til at fylde mere end det egentlig skulle.

Jeg er 18 år, og jeg har en kæreste, vi har nu vært sammen i lidt over 3 år, og det er gået godt med os, eller det vil sige - de første to år gik det RIGTIG godt og vi skændes aldrig og der var aldrig noget, alt var så lyserødt. Men vi vidste jo også godt, at vi ikke "for evigt" kunne komme uden om skænderier osv., der har vært lidt her det sidste års tid, vi har skændtes lidt men ikke sådan at vi går og er uvenner. Jeg har flere gange tænkt om vi to burde være sammen, faktisk af flere grunde. Ikke fordi at han har vært sammen med andre eller noget, slet ikke - bare mere fordi at der har vært nogle ting, som har gjort mig ked af det, men på den anden side, så er han det BEDSTE når vi så har det godt og er sammen. Og egentlig tror jeg ikke at jeg kan undvære ham.

Når! Men det jeg faktisk går og tumler med er, at før jeg så mødte min nuværende kæreste, havde jeg en anden kæreste og det er efterhånden en del år siden. Det har nok vært i 14 års alderen, men han var min første rigtige kæreste og den første jeg var sammen med, jeg var så vild med ham, og dengang ville jeg bare kun være sammen med ham (første rigtige, og "kun" 14 år) - vi var sammen kort tid, 3-4 måneder og jeg var så forelsket, men dengang kunne jeg ikke se, at vi faktisk kun var sammen når han gad, vi skrev kun sammen når det passede ham og var aldrig ude, som om at han ikke ville ses offentligt. Kort efter skrev han over SMS at vi ikke skulle "være sammen" mere, og jeg var så ked af det. Med tiden fandt jeg så ud af, at han havde vært sammen med en masse andre piger, altså i den periode vi var kærester og det hjalp mig lidt med at komme over ham, men jeg var stadig ked af det. Men som tiden gik, kom jeg videre.

Jeg har vært sammen med en anden efter den første, og så har jeg så nu min nuværende kæreste. MEN nu kommer det så!!!!

Jeg eg har ikke set min første kæreste i en del år, og har egentlig ikke tænkt på ham, sådan de sidste år og heller ikke set ham, faktisk ikke én eneste gang.

Jeg går på 2 år, på Gymnasiet og PLUDSELIG i sidste uge, da de nye elever, altså første års elever startede på skolen stod han der, lige på MIT gymnasium, jeg har i hele sidste uge undviget ham og prøver ikke at kigge på ham, jeg får på en måde kriller i maven når jeg ser ham, jeg har både lyst til at gå forbi ham og på den anden side ikke. Jeg tænker det er forkert at have kriller i maven, når jeg jo har en kæreste.

I dag gik vi så forbi hinanden og han sage pænt Hej, det skal lige siges at vi i morges så hinanden i kantinen og det er som om, at når jeg griner og snakker med mine veninder så kigger han diskret over og følger med, vi undgår sådan lidt hinanden, eller jeg lader som om at jeg ikke ser ham, men jeg ligger alligevel mærke til, at han hele tiden kigger over på mig, i dag stod han uden for drengene toiletter i 5 minutter, og jeg sad så i gruppearbejde 5 menter fra ham, mine kammerater sagde at han kiggede, men jeg sad med ryggen til og ville ikke vende mig.

Når jeg vender ryggen til, siger mine veninder at han kigger, faktisk lige til at jeg vender mig om. Nå! Men jeg hilste pænt tilbage og havde en mærkelig følelse inden i. Jeg ved at han selv har en kæreste nu, og de har vært sammen i godt 1 år.



Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor jeg får den følelse jeg får - jeg håber at I har et svar eller råd!

Knus NA