Brevkassespørgsmål
Ser min eks igen - men vil han have mig tilbage?
Hej alle sammen.
Jeg er en pige på snart 18, og jeg havde været sammen med min kæreste i halvandet år, indtil for lidt over en måned siden, hvor han slog op med mig. Hans grund var at han ikke kunne mere, og ikke ville gå rundt og være sur hele tiden. Det var dog svært for ham, da han stadig elsker mig.
Vi havde helt sikkert haft problemer i forholdet, som primært var min skyld. Jeg har derfor fuld forståelse for det han gjorde. Men i den tid vi har haft væk fra hinanden, har jeg virkelig indset alle de ting jeg har gjort forkert. Det vil jeg rigtig gerne lave om på.
Da han slog op med mig, knuste det mig. Vi var meget tætte og det var meget specielt mellem os. Vi mødtes et par gange efter bruddet, hvor jeg prøvede forgæves at få ham til at give mig en chance mere. Han blev ved med at sige, at det var bedst sådan lige nu, og at han ikke vidste hvordan han ville have det senere hen.
Så jeg lod ham være og ventede.
En dag mødtes vi så, og endte med at tage en kop kaffe (ca. en måned efter vi slog op). Det var dejligt at snakke med ham. Da vi begyndte at snakke om, hvordan vi så lige gik rundt og havde det, sagde han til min store overraskelse, at han faktisk ikke havde det vildt godt. Han troede måske han var ved at fortryde, at han havde slået op, og han ville gerne begynde at ses med mig. Det gik jeg med til.
Nu har vi så ses hinanden et par gange, hvor vi har hygget, snakket, kysset og haft sex. Han siger fortsat at vi IKKE er kærester, men at vi hygger os lige nu, og så ser vi hvordan det går.
Jeg kan bare ikke helt finde ud af hvad han vil??
Er der rent faktisk en chance for at vi kan finde rigtigt sammen igen, og hvad skal jeg så gøre nu for at kunne få netop det til at ske?
Eller er chancen der ikke? For i så fald spilder jeg vel min tid...
Kunne være dejligt med nogle kloge ord, der lige kunne hjælpe mig på vej :-)