Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2014-10-09T21:29:04: 2

Brevkassespørgsmål

Altid sur


Hej! Jeg har en dejlig kæreste, som er det bedste der er sket for mig! Da er lidt alderforskel, men ikke noget jeg tænker over (jeg er 13, hun er 15). Engang blev hun altid sur over ingenting, men det er da blevet bedere! Problemet er bare når hun er sur nu, er hun ikke til at gøre glad igen, lige meget hvad man prøver! Ville virkelig gerne have nogen råd til hvordan jeg kan gøre hende glad igen!

Hilsen den 14 årige!
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2014-10-11T19:48:07 1
Josefine
Hej du :-)

Dejligt du har fundet en som gør dig glad! 
Det er svært at sige hvad der skulle gøre hende glad, for det er jo forskelligt fra person til person. Nogle har brug for lidt tid alene, andre vil gerne have opmærksomhed og bliver endnu mere fornærmede hvis ikke de får det, og så er der dem, som har brug for et kram eller et smil - men det afhænger jo også af mange ting, hvorfor man er sur, hvem man er sur på, hvor sur man er.. 

Du kan jo spørge hende hvad hun foretrækker at du gør når hun bliver sur, og hvis det er dig, der er grunden til hun bliver sur, kunne du jo undgå at gøre hende sur :o) medmindre selvfølgelig det er hende der er helt urimelig..

Knus, Josefine
2014-10-11T19:48:47 1
Lotte
Hej anonym,

Kærlighed har ingen alder og dejligt, at i har fundet hinanden.

Det kan være svært at fortælle hvad der gør hende glad, du kender hende bedst. Det kan være det hjælper at spørge hende hvad det er, der gør, at hun bliver så sur. Det må være fordi det er noget, der virkelig påvirker hende. Du fortæller heller ikke om, det er noget du gør, der gør hende sur eller om det er andre ting, hun bliver sur over og det så går udover dig?

Sommetider kan det være bedst bare at være der, man behøver ikke nødvendigvis at gøre noget, giv hende lidt plads eller et kram. Hvis der er tid til det kan du også foreslå at lave noget, du ved hun elsker. Det kan også være noget som at gå en tur eller se en film. Du kan ikke komme med blomster hver gang hun er sur, så det er også noget hun bliver nødt til at arbejde med. Det er flot, at du nærmest vil gøre alt for at se din kæreste glad. Det kan dog ikke være dit arbejde alene. Men fortæl hende på en stille og rolig måde, at det også påvirker dit humør, når hun bliver sur. At du meget hellere vil se hende glad og smilende. At du er her for hende eller hvad du nu ellers kan fortælle hende. Det er heller ikke sikkert, at hun selv ved, at hun er så sur. Måske du kunne fortælle hende, hvor tit du oplever det - det kan være, at det ville få hende til at indse noget?

Det lyder lidt til, at hun måske mangler noget i sin hverdag, der kan skabe mere positiv energi - noget der virkelig gør hende glad, men det er jo noget, at hun skal arbejde med. Umiddelbart kan det lyde som om, at det ville være farligt at fortælle hende dette, da det nok vil gøre hende sur på dig. Det var bare en tanke og måske noget der kunne tages op til overvejelse?

Jeg håber, at dette var en lille hjælp på vejen :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte  

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Det er første gang jeg benytter denne hjemmeside, men har hørt en masse godt om den!"

- Anonym