Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Mie,
Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl, da han vil holde jeres forhold hemmeligt. Det kan være svært at svare på om rygterne er sande, og måske har han været en player, men det kan jo også være, at han har ændret sig?
Du er i hvert fald nødt til at finde ud af hvem du stoler mest på - ham eller rygterne. Selvom du måske ikke kender ham så godt, ved du det alligevel bedre end nogen af os her. Der vil altid være en risiko for at blive såret, når man går ind i et forhold, om det så er af den ene eller den anden grund. Vælger du at give det en chance, så må du være forberedt på lidt af hvert, men det er svært at gå ind i et forhold, hvis du ikke stoler hundrede procent på ham. Du kan eventuelt spørge om han har noget imod, hvis jeres forhold bliver mere offentligt og kendt blandt andre? Hvis han ikke har det, så er sandsynligheden for at han er sammen med andre piger også mindre.
Der er ikke en bestemt opskrift på et godt første kys, alle kysser forskelligt. I kan dog sørge for at i har det behageligt og er i uforstyrrede omgivelser. Giv jer god tid og på et tidspunkt vil i have en fælles rytme, som i har tilpasset jer hinanden. Gå stille og roligt frem, så tror jeg på, at det hele nok skal falde på plads.
Jeg håber, at dette hjalp dig lidt på vej :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte