Svar fra Josefine
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Mia :-)
Ih, du står lidt i en svær situation, for min erfaring med mennesker, (inklusiv mig selv) der ikke er motiverede til at ændre dårlige vaner, er at de selv skal ville det, og hvis ikke man vil, så er der ikke særlig meget at gøre.
Jeg tror til gengæld at hvis man som partner eller ven presser på og brokker sig over den tilstand vedkommende er i, så vil det have modsat virkning end den man ønsker. Så jeg synes helt klart ikke at du skal pådutte ham noget han ikke vil eller blive sur på ham over det - for du vidste vel godt han var sådan da du mødte ham?
Men! den gode ting er at han jo ikke ved hvordan du går og har det, så hvis du tager en snak med ham om det, så kan det være det åbner noget op for ham som han måske ikke selv har tænkt over. Jeg tror du skal sætte dig ned med ham og fortælle ham hvad du går og tænker og bare være ærlig, uden at være grov. Du kunne også sige til ham at du en dag synes det ku være hyggeligt at lave mad sammen så du kunne lære ham det, så han kan spise andet end McD når ikke mor laver mad - en pæn hentydning.
Hvis ikke han reagerer særlig godt på hverken snak eller hentydning, så synes jeg du skal droppe det, for som sagt er han som han er og det var den fyr du blev forelsket i, og hvis ikke han vil ændre sig, så kan du intet gøre. Du kan acceptere det eller finde ud af med dig selv om det er det du vil.
Kram, Josefine