Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-01-08T22:05:34: 2015-01-17T15:57:14: 2

Brevkassespørgsmål

han lyver og det gør jeg også...


jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år og jeg elsker ham meget højt selvom vi ofte diskutere.

vi har haft store skænderier fordi jeg fandt ud af at han flirtede med en masse piger online når han kedet sig, det synes jeg ikke var fedt og han synes heller ikke det var fedt at jeg havde oprettet en falsk profil for at afsløre ham (hvilket også er dumt)
vi lovede hinanden at vi ville være ærlige og ikke flirte med andre...
han skriver med en pige han har kendt længe og som er meget forelsket i ham, det havde han fortalt mig for lang tid siden og jeg tænkte egentlig ikke over det fordi han sagde at hun var irriterende og at han egentlig bare gerne ville have hende væk.

jeg er jo så så dum og nysgerrig at jeg tjekker nogen af hans beskeder fordi hun bliver ved med at skrive og finder ud af at han skriver ting som at han elsker hende. jeg kan fornemme på det jeg har set igennem forholdet at han flirter med piger og lader som om han er single.
hvis jeg konfrontere ham, bliver han nok rasende.. jeg kan desuden også godt være lidt for direkte når jeg skal formulere mig så mit spørgsmål er: hvad skal jeg gøre her? og hvis jeg skal konfrontere ham, hvordan?

(engang hørte jeg ham tale om en "ven" som var forelsket i en pige men så kom der en anden som han også blev forelsket i, jeg tror jeg er den anden person)
håber i kan hjælpe, jeg er helt ude af den :/
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-01-11T23:12:31 1
Lotte
Hej Agnes,

Det lyder bestemt ikke som et sundt forhold i har. Jeg kan godt forstå, at du bliver såret over, at han skriver med andre piger og flirter med dem på denne måde over nettet.

Mange piger er nysgerrige, så det er vist helt normalt. Dog tror jeg ikke, at det løser noget eller at det gavner dig at se hvad han skriver med andre om - det sårer ofte og det er let at misforstå samtaler, når man ser det udefra. Dog er det stadig ikke i orden, at han opfører sig sådan bag din ryg, det er ingen tjent med.

Du har egentlig lidt selv svaret på, hvad du bliver nødt til at gøre. Selvom han bliver rasende, så bliver du nok nødt til at konfrontere ham. Det er ikke fedt, det han laver. Når du konfronterer ham, så vil jeg foreslå, at det er under stille og rolige omstændigheder bare dig og ham. Du skal passe på med ikke at virke angribende, men derimod vise, at du gerne vil have en rolig snak med ham, hvor i måske finder en løsning eller kommer ind til sagens kerne, altså hvorfor at han gør de her ting. Tilsyneladende kan det lyde til, at han mangler noget enten i jeres forhold eller i hverdagen. Der må være en grund til at han også opsøger andre pigers opmærksomhed. Han har måske brug for bekræftelsen, selvom det ikke er okay, den måde han gør det på.

At i ofte skændes kan også være et tegn på, at det er fordi i gerne vil hinanden. I prøver at kæmpe for jeres forhold og i vil sikkert begge gerne, at det skal lykkes.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp og at i finder en løsning på det hele :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
2015-01-14T15:50:45 1
Vinni
Hej Agnes, 
du bliver nødt til at tale med ham om, hvad du forventer i jeres forhold og spørge ind til hvad han forventer. For det tyder på, at han har brug for bekræftelse fra andre piger også, hvis det du skriver er sandt. Selvfølgelig er det ikke smart du opretter en falsk profil og at du læser hans sms'er, fordi et forhold handler om tillid, men han kan tydeligvis ikke give dig tillid, og så får du selvfølgelig også svært ved at stole på ham og vise ham tillid. Du skal ikke være bange for at han bliver rasende, for hvis han bliver det, er det frygt for at du slår op, fordi han godt ved, at det han har gang i, er forkert. Så tag en alvorlig snak med ham om, hvad han synes jeres forhold indebærer, og hvad der er rimeligt/urimeligt at gøre, og lad evt. vær med at fortæl, at du har læst sms'erne i første omgang (er selvfølgelig op til dig), men at du derimod har en mistanke om at han har gang i andre. Til sidst synes jeg også selv du skal overveje om han egentlig er den rigtige for dig, nu når han ikke kan udvise dig den tillid, som du ønsker - altså at han kun har dig, og hvis du kan leve med, at han flirter med andre, skal i nok finde ud af det, men hvis du ikke bryder dig om det, synes jeg du skal overveje om han er det værd for dig. 

Jeg håber at i får snakket om det, så i kan finde frem til en ordentlig løsning, og jeg tror ikke han flirter med andre piger, for at såre dig, men nærmere for at han kan tilfredsstille egne behov, som i må få snakket om. 

Jeg håber mit råd vil hjælpe dig.

Mange knus
Vinni 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym