Jeg er kommet i et nyt forhold, som jeg har været i, siden august 14, med en utrolig skøn og dejlig pige!
Jeg har bare et problem, mit tidligere forhold hjemsøger mig, ikke ment som at jeg ikke er kommet over min Eks kæreste, men mere nogle ting som skete i vores forhold, der har sat sine spor indeni mig, den dag i dag, som jeg har enormt svært ved at slippe! Jeg håber virkelig at i kan give mig nogle gode råd, evt hjælpe mig med at slippe min tvivlsomhed og frygt.
Jeg var sammen med min Eks kæreste i 5 år, vi flyttede fra Fyn til Jylland sammen i 2013, fordi at hun skulle studere og jeg fandt et nyt arbejde. Det går egentlig meget godt det første halve år, og vi er rigtig glade for vores nye tilværelse sammen. I starten af 2014 bliver det hele utrolig mærkeligt. En dag, hun kom hjem fra skole, og havde afsluttet første semester, havde hun selvfølgelig fået nogle øl med dem fra klassen, og om aftenen tager hun så til Vejle hvor hun studere for at fejre deres afslutning. MEN! Hun kommer ikke hjem, dagen efter vågner jeg ved 9 tiden, og hun er ikke kommet hjem, jeg havde en aftale på Fyn omkring kl. 12, så jeg tog pænt afsted, jeg havde naturligvis skrevet med hende, og får en mærkelig følelse af at hun har været mig utro, hvilket desværre osse viser sig efterfølgende at være sandt!
Der går ikke længe, før hende og hendes klassekammerat ligger hjemme i vores lejlighed, i vores seng og har sex, hvilket jeg naturligvis opdager, da rummet oser af sex, samt vores sengetøj, jeg pakker omgående mine ting og går fra hende.. Mit problem er, at på trods af at hun havde den affære med klassekammeraten, fortalte hun mig hver evig eneste dag, hvor skøn og dejlig jeg var, samt at det kun var mig, hun vil dele livet med.. Nu står jeg så i dag med min nye kæreste, som fortæller mig præcis de samme ting, men for fanden hvor har jeg enormt svært ved at tro på hende, svært ved at tro på at det er mig hun rent faktisk vil i længden, og generelt svært ved at tro på at jeg er god nok, simpelthen fordi at jeg blev så såret fra mit tidligere forhold. Hvad skal jeg gøre? Jeg har naturligvis haft mange samtaler med min nye kæreste omkring det, hun er så sød og forstående, lytter på mig og lader mig komme ud med mine frustrationer, og alligevel tror jeg ikke en meter på al hendes ros samt kærlighedserklæringer. Hvad tænker i, at jeg kan gøre ved det her? Jeg er så træt af at føle som jeg gør, og endnu mere træt SF at det skal påvirke min hverdag og jeg, utrolig meget! På forhånd tak. Vh. Mia.
