Brevkassespørgsmål
Min venindes eks
Hej.
Jeg har et kæmpe problem og håber i vil hjælpe mig.
Min venindes eks kæreste er blevet forelsket i mig. Det startede til en fest han holdt, hvor både min og veninde og jeg var med. Jeg snakkede så med en fyr, og han blev virkelig jaloux, og begyndte at skælde ham ud osv. Ca. 2 uger efter holdt hans ven en overnatning. Igen kom min veninde og jeg. Min veninde havde allerede problemer med to drenge som hun kunne lide, imens jeg sad og snakkede med hende eks. (vi var venner før de kom sammen).
Om natten endte det med at min veninde sov med en af de drenge hun kan lide og jeg lå og puttede med hendes eks. Dagen efter skriver han at han har følelser for mig, og i starten prøvede jeg at skjule det for min veninde, fordi jeg ikke ville have hun blev sur eller noget. Men fortalte hende til sidst alt det der var sket.
Til at begynde med var hun virkelig sur, men efterhånden så blev hun ligeglad og sagde “hvis han sårer dig, så ikke kom til mig.” Han var player, da han var sammen med hende, men stoppede med det her til sommer (ifølge ham). Jeg ved godt at han har været player, men ved ikke om han bare leger med mig, fordi jeg er så gode veninder med min veninde. Vi har snakket om det (ham og mig), men får ikke rigtig noget ud af det - jeg tvivler nemlig stadig.
Der er mange tegn på han ikke har ændret sig, men også mange på at han har ændret sig.
Jeg har været i biffen med ham. Vi har været ude og spise sammen, men hver gang så tænker jeg på min veninde. Hun er også selv begyndt på at date hans venner, hun har datet to af hans venner på under en måned, men hun vil ikke lade mig date ham. Hun har fortalt, at han aldrig ændrer sig, og at han kun leger med mig. Så når der sker det mindste så bliver jeg sur på ham, fordi min veninde har plantet de tanker i mig, og jeg hader mig selv for at blive så sur.
Selv alle hans andre eks kærester er sure og kolde overfor mig, fordi jeg har “taget” ham, og jeg kender ikke hans ekser så godt, har kun mødt dem til fester.
Jeg har kunnet li ham siden jeg var sammen med ham for første gang (før han og min veninde kom sammen), men har ikke sagt det til nogen - heller ikke min veninde. Jeg ville ikke såre hende, fordi jeg vidste hun kunne lide ham. På det tidspunkt kunne næsten alle lide ham… Håber ikke det jeg skrev er forvirrende, og håber i vil hjælpe, for har virkelig brug for det.