Hvordan åbner jeg op?

Hmm... Mit spørgsmål er nok en anelse mærkeligt, eller anderledes?

Men jeg vil nu alligevel skrive herind, da jeg har oplevet at få nogle gode svar til andre ting. Jeg ønsker blot råd eller idéer til hjælp, til mit problem.

Mit problem består af mig, og en utroligt lukket facade - jeg aner ikke hvordan jeg kan åbne op?

Jeg tør ikke lade mig selv føle forelskelse og finder jeg ud af, at nogen har været forelsket i mig - lukker jeg af for personen og nægter at have med personen at gøre igen. Og dette skete i løbet af nul komma fem.
Det er kun sket én gang, at jeg har oplevet en person kunne lide mig - og han var dybt såret, da jeg pludselig valgte at ignorere ham. Den dag i dag, er jeg ikke venner med ham - ønsker det heller ikke. Jeg vil hverken snakke eller skrive med ham, han skal bare holde sig væk - hvilket er svært da han er en del af min hverdag.

Dette er sket efter jeg slog op med min kæreste for lidt over et halvt år siden. Det var mit valg, og jeg havde det ikke godt i forholdet. Ikke at han ikke var sød - for det var han. Men hvis I kan følge mig, var han lidt "for" sød - jeg fik ikke rigtig noget modstand og det trængte jeg virkelig til. Følte mig ikke rigtig i forholdet, og jeg havde en facade igennem det hele. Han skulle på efterskole - jeg i gymnasiet og der fik jeg en god "grund" til at slå op, eller fortælle at det ikke gik. Jeg sagde selvfølgelig ikke "Nu går vi hver til sit, så jeg slår op" - men jeg fortalte at jeg ikke havde det godt i forholdet, og at det ville blive endnu svære når vi nu skulle være mange kilometer fra hinanden. Jeg følte heller ikke jeg havde tiden. Pludselig gik alt tiden med skole, venner og hest. Så tiden forsvandt..

Mit problem - er som sagt at jeg ikke tør åbne op. Min ekskæreste er den eneste jeg har turde åbne op for - at han får en kæreste blot 2 uger efter skuffede mig lidt, men jeg havde faktisk på fornemmelsen at han var hurtigt videre - selvom han utallige gange fortalte mig at han stadig elskede mig..

Det var helt enormt uventet at jeg kom sammen med ham, og jeg fortryder det faktisk også lidt.. Jeg føler ikke det var godt for mig og jeg havde det faktisk ikke rart. Jeg følte mig meget presset og ubehageligt til mode. Især fordi han havde svært ved at forstå nogle ting jeg havde meget svært ved. Han overskred min grænse et par gange på en dum måde.

Jeg tror jeg er blevet bange for at komme i et forhold. Jeg føler ikke jeg har lyst, men alligevel får jeg denne følelse ind i mellem når jeg tænker på en bestemt person.. Jeg plejer at lukke af så snart jeg mærker den - hvordan jeg gør aner jeg ikke, men den må ikke være der.
Jeg er bange for at blive såret, ikke blive respekteret. Jeg bryder mig ikke om tanken, at kærligheden ikke var der, at det kunne gå så hurtigt før den anden var videre efter alt hvad han havde fortalt mig. Jeg savnede ham på en måde, men jeg får kvalme når jeg tænker på ham.. Og det er ikke lidt.
Tanken om falsk kærlighed? Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil så gerne kunne stole 100% på en person, men jeg aner ikke hvad der foregår inde i mandens hoved. Ikke at jeg vil vide det, men jeg vil så gerne have det er ægte og ikke falsk - jeg er bange for at blive såret på den måde igen.

Jeg vil rigtig gerne i et forhold - jeg har haft dårlige oplevelser, og få gode. Det er de gode jeg ønsker at opleve igen - og jeg ønsker at få en endnu tættere ven, og mærke kærligheden.
Men jeg er bange for at blive såret - jeg er bange for at ikke være elsket - jeg er bange for falskhed.

Og her lukker jeg af. For så hellere være alene. Men mit hjerte siger noget andet. Min hjerne og mit hjerte modspiller hinanden - en evig kamp som jeg selv forsøger at komme igennem. Hvad gør man? Hvordan skal jeg dog åbne op? Hvordan skal jeg lade være at fortryde noget?

Jeg ved jeg er ganske ung, og jeg har massere af forhold i vente - men det skræmmer mig. Jeg er ikke god til så mange forskellige mennesker, som kommer ind og ud af mit liv. Jeg holder mig helst til få personer, og få personer er mine næreste, og bliver det.

Jeg åbner ikke op før jeg kan stole på personen, og langsomt bliver et venskab opbygget..
Men hvad gør man? Når man er sådan en som mig, der inderst inde ønsker det så frygteligt meget - men er så bange for det, at jeg bare lukker af?