Svar fra Lotte
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Trine,
Det er en meget svær situation, du står i og jeg kan sagtens forstå dine tanker og bekymringer angående dit valg.
Jeg er ked af at høre, at din kæreste har det så dårligt, og ingen ønsker at såre en person, der betyder meget for en - og slet ikke, hvis de har det dårligt i forvejen. Dog tror jeg også godt, at du selv ved, hvad du bliver nødt til at gøre. Ingen af jer er tjent med at være i et forhold, hvis du ikke har følelserne med i det. Dog skal du måske overveje meget kraftigt hvordan du går fra ham, hvis det er det du vælger at gøre. Det er vigtigt, at det er ansigt til ansigt og at du forsikre ham om, at i stadig kan være venner efter. At i ikke fortsætter med at være kærester, betyder jo ikke, at du behøver at forsvinde ud af hans liv. Du kan stadig være en stor støtte for ham gennem et venskab, dog skal du huske på ikke at glemme ham. Jeg håber dog, at hans andre omgivelser og relationer ved hvor svært han har det, så de også kan hjælpe og trøste ham i tiden efter - det er vist ret vigtigt, at han ikke bliver efterladt til sig selv uden nogen at snakke med.
Sommetider bliver man nødt til at tænke på sig selv, selvom det kan være meget hårdt og at man ved, at andre vil blive såret pga. det man gør. Dog skal et forhold som dette ikke gå udover dit liv. Hvis du ikke føler, at du hører til i forholdet, vil det blive en meget stor belastning og påvirke din dag enormt. Alle mennesker har behov for at blive set, få noget kærlighed og nærhed. Du har helt sikkert været en stor klippe i din kærestes liv, men det er på denne anden side meget forståeligt, at du selv mangler at få noget opmærksomhed og blive tænkt på.
Dog er det hundrede procent op til dig, om du føler, at det mest rigtige for dig er at gå fra ham eller ej. Ud fra hvad du skriver, så ved du vist godt, at et forhold ikke bør være som jeres, men alligevel ved du bedst selv hvad du tænker og egentlig ønsker skal ske.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte