Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-03-25T21:20:45: 2015-04-04T18:26:33: 2

Brevkassespørgsmål

Hvad skal jeg gøre

Indsendt af pige17 år


mig og min kæreste var sammen i 1år og 3 mdr og han var en virkelig stor støtte for mig og jeg elsker ham virkelig utrorligt højt for en månde siden sad vi ikke og snakkede om andet end børn og hvordan vi skulle flytte sammen snart (for han havde spurgt om jeg kunne søge ind på min uddannelse i hans by vi bor 40 min fra hinanden)

men for 2 uger side begyndte han og blive mærkelig og og vi var til fest og han løb hen til en anden pige som han går i klasse med (hvilket var mærkeligt for han havde slået sit ben og havde smerter ) og da fest var slut og han var virkelig fuld og vi skulle til at sov spurgt han mig så hvor pige var og jeg sagde hun var taget hjem og han sagde hvorfor hun er da min kæreste næste dag sagde han det var for sjov men havde min tvil og så for tre dage siden sagde han til mig at hun havde skrevet han var sød og det kildede helt i hans mave og han troede han var forelsket i hende men senere sagde han så han ikk var men dag efter sagde han så han ikke elskede mig mere som kærste men som bedste ven og slog op med mig og han skriver og ringer hele tiden og spørger om jeg vil være hans bedste ven og komme over til ham i påske ferien og jeg elsker ham stadig helt vildt men vil bare ikke miste ham men det sårer mig os bare tanken om han måske end sammen med end anden og han er bare ikk ked af det og det gør mig bare mere ked af det

og lige nu er jeg bare så ked af det over brudet og alt med den pige og at han ikke er ked af det og at vi har været sammen så længe og har delt så meget og han slet ikke er bare lidt ked af det

har prøvet og kontakte et par af min venner men sandheden er jeg har været så forelsket at jeg kun har tænkt på ham så jeg har ikke snakket med dem og har derfor miste dem alle så har ikk nogen og snakke med og har virkelig bare brug for et råd sider bare og tænker at jeg aldrig finder en fyr for den pige min kæreste forlskede sig er så meget pænner og tænker bare vis han ikke synes jeg er pæn finder jeg aldrig end han er min første kæreste og derfor er det nok os svær for jeg har ikke nogen ide om hvad jeg skal gør troede virkelig det var mig og ham for evigt
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-03-29T13:53:25 1
Lotte
Hej du,

Det er bestemt ikke fedt at blive forladt på denne måde og det må have været en ret underlig og lidt sårende fest at være til.

Jeg kan godt forstå, at det påvirker dig meget, at han ikke giver udtryk for at han er ked af det. Jeg er sikker på, at det ville have påvirket ham mere, hvis han ikke havde en anden piges opmærksomhed nu. Han har slet ikke haft tid til at tænke jeres brud igennem, og det kan være, at når han lige har fået tænkt lidt og været væk fra dig et stykke tid, at det går op for ham hvad han egentlig har mistet. Hvis du accepterer at være hans bedste ven, så vil han nok ikke føle det samme tab som dig, da han ikke har følelserne med i det mere, men samtidig har han heller ikke mistet dig. Du bliver i hvert fald nødt til at finde ud af med dig selv om, du kan klare at være bedste venner med ham nu så kort tid efter i har slået op. Det er helt i orden, hvis du har brug for lidt plads til lige at komme ovenpå igen. På den anden side, så forstår jeg også godt, at du ikke vil miste ham helt - men hvis det gør mere ondt end godt, så er det måske ikke det rette på nuværende tidspunkt.

Hvis du stadig gerne vil ses med ham, så kan i måske lave en regel om, at i ikke snakker om andre piger og drenge, som i måske vil få et godt øje til i fremtiden, men at i blot snakker om alt andet mellem himmel og jord, der er ingen grund til at gøre hinanden mere ondt ved at fortælle om nye flirts.

Det er en rigtig ærgerlig situation, at du er kommet til at glemme dine venner i forbindelse med forelskelsen, for det er rigtig svært at komme tilbage til vennerne igen, da du måske har såret dem tidligere ved aldrig at bruge tid på dem mere. Alligevel kan det være at du har en som du kan give en undskyldning og forhøre dig lidt om, det er en der kunne tænke sig at være venner igen.

Du er helt sikkert rigtig smuk selv. Han har villet være kærester med dig af nogle forskellige grunde og hvis han ikke synes du bare var lidt pæn, så er det ikke sikkert, at han ville have været sammen med dig i første omgang. Det er selvfølgelig hårdt, hvis du synes hende den nye pige er pænere end dig, men det kan ligeså godt være på en anden måde. Det er slet ikke sikkert, at han tænker ligesom du gør. Men det er meget naturligt at få en del negative tanker om sig selv, når man bliver forladt eller afvist af en man er rigtig glad for. Man kan nemt komme til at føle sig mindre værd, men det er du bestemt ikke. Jeg er sikker på, at du nok skal møde en, der vil sætte ligeså stor pris på dig eller måske endnu mere. Den første kærlighed er altid rigtig svær at komme over, da den får en helt speciel plads i hjertet og sådan vil det nok bare altid være.

Jeg håber dog, at du finder en måde at komme igennem det på :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte
2015-04-04T17:35:29 1
TuChi
Kære dig

Det er altid hårdt at komme igennem brud, og jeg forstår godt, at du er fortvivlet. Det lyder som en rigtig god ide, at tage kontakten til dine veninder igen. Det er altid rart med støtte fra veninder og venner når man går igennem svære tider. Bare pas på med at give dem indtrykket af, at du KUN bruger dem når du har det svært. Nyd deres selvskab, og jeg er sikker på at du vil føle dig lidt mere glad ved at have dem ved din side. Jeg er ked af, at din kæreste har skiftet mening, men jeg er sikker på, at du nok skal finde en ny med tiden. Tag en dag ad gangen. Du er ung, og skal snart starte på en ny uddannelse. Så et nyt kapitel i dit liv er ved at begynde - så fortvivl ikke.

Knus TC

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone! Jeg elsker jeres arbejde, i er helt fantastiske!"

- Anonym