Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-07-14T19:13:29: 2015-07-22T21:09:58: 1

Brevkassespørgsmål

Møde en dreng for første gang

Indsendt af pige18 år


Hej 
Jeg skal møde en dreng

Vi har aldrig mødt hinanden Før. Hvad skal jeg snakke med ham om? Og hvordan giver jeg et godt intryk på ham. Han skal se om han kan få følelser for mig. Er mega nervøs. 

Har meget brug for hjælp
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-07-21T09:53:15 1
Lotte
Hej Katrine,

Det er ofte en blanding mellem nervøsitet og spænding, når man skal møde en person, som man måske har skrevet med og har haft kontakt med på andre måder end fysisk. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil give et godt indtryk, hvis du tror han er en du ønsker at have i dit liv.

Det er altid godt at stille spørgsmål til ting, som du ved han interesserer sig for. Hvis du er lidt i tvivl om det, så må du prøve at spore dig ind på disse ting først og derefter stille spørgsmål til det. Alle elsker, når der bliver spurgt ind til ting man går op i. Det skal selvfølgelig heller ikke komme til at virke som en afhøring, så han skal også have plads til at spørge dig. Derudover er det vigtigt, at du ikke kun snakker om dig selv eller praler alt for meget med alt det du er god til osv. Det skal være en behagelig samtale at være i.

Hvis du er bange for at gå i stå eller at der skal opstå en pinlig tavshed. Så kan du evt. prøve at forberede nogle spørgsmål eller emner til ham hjemmefra - det siger du selvfølgelig ikke til ham, at du har gjort. Du kan enten bare have dem i dit hoved eller skrive dem ned på et stykke papir. Det betyder ikke, at du skal hive papiret frem, når du skal finde et nyt emne at snakke med ham om, men forsøg at husk det i hovedet, så har du altid et emne at smide på bordet, hvis det skulle blive nødvendigt. Man kan fx altid snakke om hvad man laver i fritiden, hvilke yndlingsfag man har og evt. sammenligne dem med sine egne. Jeg ved ikke, hvor meget du ved om ham i forvejen, men det kommer spørgsmålene selvfølgelig også til at afhænge lidt af. Ellers tror jeg mange sætter pris på en der er lidt nysgerrig uden, at det bliver for meget, en der lytter og en der viser opmærksomhed i samtalen og i det hele taget i situationen, når i er sammen. Det vil sige, at det måske ikke vil give et særlig godt indtryk, hvis du blot sidder med mobilen fremme og hele tiden skal tjekke om, der er kommet en ny sms - det kommer hurtigt til at signalere noget forkert. Humor er også altid en god vej frem, hvis I forstår hinandens, så vil det hele gå meget lettere.

Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)

Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."

- Anonym