Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-08-31T14:02:46: 2015-09-04T22:30:33: 2

Brevkassespørgsmål

Forelskelse

Indsendt af pige18 år


Hej jeg var til hygge druk hos min veninde. Hvor min kæreste kom og hans bedste ven og lillebror kom. jeg slog op med min kæreste også tog han hjem. Hans bedste ven Tobias og hans lillebror Emil blev og sov. min veninde er blevet forelsket i hans lillebro og jeg er blevet forelsket i hans storebror. Min veninde sov sammen med hans lillebror og jeg sov sammen med hans storebror. Hvor jeg kyssede med storebroren,vi læggede og nussede.Han kan også godt lide mig men han vil gerne lære mig bedere at kende. Før vi kommer sammen. Det var første gang vi så hans bedste ven og lillebror. Inden vi måske kommer sammen så vil han snakke med min eks kæreste som er han bedste ven omkring hvis vi kommer sammen. Hvad nu hvis han siger vi ikke skal komme sammen så er mit hjerte helt knust. Storebroren bliver snart 18 så han vil holde stor fest. Min eks kæreste hans bedste ven har sagt han ikke vil komme til hans 18 års fødselsdag hvis jeg kommer. Jeg er blevet rigtig ked af det. Nu vil han have jeg kommer på tale fod med ham. hvad skal jeg gøre jeg kommer på tale fod med ham? Og hvodan kommer jeg sammen med ham? håber i kan hjælpe
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-09-02T21:57:38 1
Lotte
Hej Mille,
Jeg kan godt forstå, at vennen til din ekskæreste synes, at i skal lære hinanden bedre at kende før I bliver kærester. Nu ved jeg ikke hvordan dit forhold var, som du lige har været i, men det virker ikke så følelsesmæssigt anlagt, når du vælger at slå op med ham til en fest. Dette synes jeg kun gør det endnu vigtigere, at dig og vennen her, lærer hinanden at kende hinanden først og ser om i overhovedet passer sammen. Derudover er det en ret kompliceret situation, du er i. Det kan være meget svært at blive kærester med sin ekskærestes bedste ven. Jeg er sikker på, at din ven ikke ønsker at miste sin bedste ven, hvilket der er en risiko for, hvis han begynder at komme sammen med dig. Det tyder allerede på, at det kan ske meget hurtigt, hvis han ikke vil deltage i en fest, hvor du også er med.
Jeg synes det er meget fornuftigt, at han vil snakke med sin bedste ven om situationen først, før i "går bag ryggen" på ham og bliver kærester. Det tror jeg ikke vil føre noget godt med sig. Det er svært at vide hvordan din ekskæreste vil reagere, da i trods alt har været kærester. Det kan være meget svært for ham at acceptere, at du finder sammen med hans bedste ven. Som om at han ikke var god nok og oveni det skal han leve med at se jer to sammen, hvis han stadig vil være bedste venner med sin ven. Hvis din ekskæreste stadig har følelser for dig, så tror jeg det vil såre ham uanset hvem du finder sammen med. I sidste ende er det jo ikke din ekskæreste, der skal bestemme om I må være kærester eller ej. Det er jeres beslutning, hvis I føler at der er så mange følelser mellem jer. Dog kan det have nogle konsekvenser det valg, hvilket fx kan være at din ven mister sin bedste ven, det kan være meget at opgive for et forhold, hvor man måske ikke kender hinanden så godt endnu og faktisk ikke ved om det kan fungere på længere sigt.
I forhold til at komme på tale med din ekskæreste, så handler det vist om at forsøge at opsøge ham, enten ved at skrive til ham eller aftale at I kan mødes en dag. Hvis han ikke ønsker at se dig, så er det rigtig svært for dig at gøre noget. Hvis han gerne vil se dig, så tror jeg ikke, at det vil hjælpe dig at starte med at spørge ind til hans ven. Derimod handler det om at spørge ind til din ekskæreste og hvordan han går og har det. Så du kan starte med at blive venner med ham igen, så kan det være at han lettere kan acceptere det. Det kan også være, at det kan være en hjælp, hvis du forklarer og uddyber din grund til at slå op med ham. Så han måske får et andet syn på det eller får lettere ved at forstå dig.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
2015-09-04T08:31:26 1
Cæcilie
Kæreste Mille,
det lyder godt nok som en ordentlig omgang drama, som der skal ryddes op i, så du kan få det godt igen.
Det hele lyder til at have sket meget hurtigt! Og jeg tror at du er nødt til at sætte dig ned, og få redet trådende ud.
Hvorfor slog du op med din kæreste? Var det en god måde du slog op på? Fortjener han måske en undskyldning og en forklaring?
Det lyder som om at du har rigtigt travlt med at blive kærester med ham den nye fyr.. Har du tænkt på hvorfor du har så travlt med det? hvorfor er det så vigtigt for dig? er det trygheden?
Mange mennesker er "tryghedsnarkomaner", og det er noget som er vigtigt at arbejde med, så man ikke er bange for "bare" at være i sit eget selskab. Det er vigtigt at kunne klare verden og dens udfordringer alene.
Jeg tror at din ekskærestes bedste ven har ret i at det er vigtig at i lærer hinanden at kende, før i bliver seriøse. Især for hans skyld, da du jo lige er kommet ud af et forhold.
Er du overhovedet kommet videre fra din eks? det hele skete samme aften. Slow down... Ellers så er det så nemt at drukne i alle de forskellige følelser.
Jeg håber at du finder ud af det hele. Held og lykke med det :)
Knus Cæcilie

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"

- Anonym