Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-09-08T11:17:58: 2015-09-09T20:45:21: 3

Brevkassespørgsmål

Han vil ikke være os to..

Indsendt af pige16 år


Jeg har været sammen med en dreng i 1 og et halvt år nu.
Vi har haft mange skænderier og han har en meget kort lunte.
Jeg elsker ham af hele mit hjerte og derfor tilgiver jeg ham hver gang.
Han har gennem vores forhold, slået mig, kvalt mig og taget hårdt fat i mig. Men jeg har aldrig rigtig gjort noget ved det.
Vi slog helt op for en måned siden, og har ikke set hinanden siden igår, fordi jeg kontaktede ham.
Jeg sov hos ham og vi havde det rigtig godt.
Men så da jeg siger, at jeg gerne vil have ham tilbage. Siger han at han ikke vil være i et forhold med mig mere, fordi han gerne vil prøve at være sammen med andre piger.
Dette gør mig rigtig ked af det, da jeg ved, at jeg ikke vil være sammen med andre end ham.
Jeg ved ikke hvordan jeg kan få ham tilbage... Hvad kan jeg gøre?
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-09-09T07:42:57 1
Cæcilie
Kæreste du, 
Det er en situation som langt de fleste mennesker kommer til at stå i, på et eller andet tidspunkt i deres liv, og det er aldrig sjovt! Men for at være ærlig, så lyder han som en lidt skidt fyr.. Han lyder ikke som en du skal holde fast i. Det ændrer selvfølgelig ikke at du elsker og savner ham. At han gerne vil ud og møde nye piger, har ikke noget med dig at gøre, men noget at gøre med at han er ung og nysgerrig. Og det er faktisk kun sundt og helt naturligt i den alder. Selvom det selvfølgelig gør ondt på dig. Mit bedste råd til dig ville helt klart være at du skal forsøge at komme videre. Han vil gerne noget andet, og er allerede i gang med at komme videre. Du burde klart gøre det samme. Både for din og hans skyld. Det her kommer til at lyde som en kliche, men du fortjener meget bedre en en som er udad reagerende. en som slår dig.. det er jeg sikker på at du godt ved inderst inde. Du skal da have en fantastisk fyr og som behandler dig med respekt. Du må kræve din respekt. Og lyder ikke til at din ex er en der kan finde ud af at give dig respekt. Det tager sin tid at komme videre, men bare hæng i. Det skal nok lykkes. Jo før du kommer videre, jo før vil du møde en fantastisk fyr som vil vise dig respekt og elske dig. en god fyr. Jeg krydser fingrer for dig, for at du hurtigt kan møde en god fyr og blive glad igen. 
 Knus Cæcilie.
2015-09-09T13:26:13 1
Karoline
Hej M,
Jeg forstår det er følelsesmæssigt svært at give slip på en fyr, der formentlig har været så tæt på dig i lang tid, men herefter må jeg sige min ærlige mening.
At han har været voldelig over for dig er helt uacceptabelt, og sådan en fyr har ingen, inklusiv dig, fortjent! Du bør ikke være i kontakt med ham længere, uanset hvor svært det bliver.
Jeg synes også du skal finde en og snakke med. Efter sådan et turbulent forhold, kunne jeg forstille mig, det ville hjælpe dig meget. Hvis du ikke har en ven eller familiemedlem du føler dig tryg ved, så kontakt organisationer som f.eks. Bryd Tavsheden.
Jeg ønsker dig al det bedste fremover!
//Karoline.
2015-09-09T20:36:25 1
Lotte
Hej M,
Udefra set lyder det ikke som et specielt sundt forhold, du har været i. Jeg er sikker på, at der også er tusindvis af grunde til at elske ham, men de få negative sider du fortæller om ham, bør også fortælle dig, at det ikke er sundt for nogle af jer at være sammen. Jeg ved kærlighed gør blind og derfor har man en tendens til at tilgive sådanne ting, selvom de slet ikke burde finde sted. Jeg håber ikke, at du er kommet alvorligt til skade på noget tidspunkt. Jeg kunne dog frygte, at hvis du fandt sammen med ham igen, så vil der være en chance for at det kunne blive endnu voldsommere.
Jeg kan godt forstå, at du er ked af det over hans reaktion. Det er aldrig let at blive afvist af en man elsker. Lige nu kan det være rigtig svært at se en lys fremtid, hvis det eneste du har i tankerne er ham og at du egentlig ikke ønsker andet. Dog tror jeg, at du i denne situation bliver nødt til at forsøge at komme videre. Man kan ikke tvinge nogen til at have bestemte følelser for en, selvom det til tider ville gøre mange ting lettere, men hvis han ikke har følelser for dig, så er der desværre ikke så meget du kan gøre. Han har fortalt dig grunden til det, og han har brug for at være ung og vild. I bund og grund føler han sig vist ikke rigtig klar til at have en kæreste på nuværende tidspunkt. Det er selvfølgelig enormt ærgerligt, at det lige kommer til at gå udover dig.
Jeg synes, at du har gjort hvad du kan ved at fortælle ham, hvad du føler for ham. Han har ligesom dig også fortalt, hvad han føler for dig. Hvilket desværre ikke er det samme. Så selvom det er hårdt, så må du forsøge at komme videre. Jeg ved det kan tage lang tid og det er også helt i orden, hvis du tager dig en masse tid til at komme videre og får det bearbejdet. Sørg for at lave nogle ting med dine veninder, så du ikke kommer til at lukke dig selv helt inde - så tror jeg kun det vil tage længere tid at komme videre.
Selvom det måske ikke er dette svar du håber, så håber jeg, at dette var en lille hjælp trods alt :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej UngZone, og tak for jeres pålidelige brevkasse, som jeg har haft meget gavn af, da jeg har skrevet ind til jer før."

- Anonym