Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2015-09-28T01:42:54: 2015-09-29T20:06:45: 2

Brevkassespørgsmål

Nyt forhold?

Indsendt af dreng15 år


Hejsa :) Mit spørgsmål er lidt langt så bær venligst over med mig. Jeg er en dreng på 15 som aldrig rigtig har haft en kæreste. Nogle gange skriver jeg med piger på min alder som jeg møder på internettet. Jeg kan godt lide det og synes også det giver mig et selvtillids-boost hvis de siger jeg er sød.

Her for nylig begyndte jeg at skrive med en ny pige som jeg mødte på omegle. Det gik ret godt og ligesom med de andre piger fik jeg nogle billeder af hendes ansigt. Jeg fik lov til at screenshotte et af dem og kiggede derefter på det i noget tid efter hun var gået. Jeg begyndte at synes hun så pænere og pænere ud jo længere jeg kiggede på det og jeg tror nu jeg er endt med at blive forelsket i hende. Hun virker rigtig sød, og hun har også sagt til mig at hun synes jeg er sød og ser rimelig godt ud.

Mit spørgsmål er dermed: Skal jeg fortælle jeg synes hun er rigtig sød? Det føles som om jeg godt vil lære hende lidt bedre at kende først men jeg vil også bare gerne have det sagt, så jeg kan høre hvad hun synes, så jeg ved jeg ikke spilder min tid. Jeg tror måske at vi kunne få et rigtig forhold hvis vi bare snakkede sammen i noget tid, men ved ikke om det bare er mig der er forvirret :/

Hvad synes i jeg skal gøre?
Hilsen en forvirret dreng
dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2015-09-29T08:19:09 1
Cæcilie
Kæreste du,
Det lyder til at du er blevet glad for hende her, og det er jo dejligt!
Jeg synes at du skal gå langsomt frem, så du ikke risikerer at skræmme hende væk.
Når i har lært hinanden bedre at kende, og hvis begge parter stadig har interesse, vil tingene udvikle sig helt automatisk.
Med kærlighed risikere man altid at "spilde sin tid", og man ved ikke om man spilder sin tid før man har gjort en god indsats. Enten har man "spildt" sin tid, eller også så har man taget en chance som ender ud i at man bliver rigtig glad. Højt at flyve, dybt at falde. og det er det hele værd!
Held og lykke med det! det skal nok gå :)
Knus Cæcilie
2015-09-29T09:46:59 1
Liv-Maria
Hej du :) 
Jeg synes helt sikkert godt, at du kan fortælle hende, at du synes hun er rigtig sød, og herunder kan du så også indikere, at du rigtig gerne vil lære hende meget bedre at kende! Her viser du nemlig, at du er interesseret i hende, og ikke udelukker, at i måske kunne blive til mere - Men du giver også dig selv tid til at vurdere på, om du virkelig er vild med hende, og du får også en mulighed for, at finde du af, om hun føler det samme? 
Og i så fald synes jeg evt. at i skulle finde en måde hvorpå i kunne mødes? Her er det måske nemmere for dig, at finde ud af, om du virkelig er forelsket i hende, og omvendt! 
Jeg håber, at du finder en løsning på det hele, så du ikke går og er forvirret! :)
De bedste hilsner, 
Liv-Maria! 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."

- Anonym