Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 21 år
Anonym
Indsendt af
pige på
21 år
Hej du :-)
Jeg kan godt se, at du har gået rundt med mange tanker, så det er fedt, at du nu kommer ud med det.
Når man går rundt og tænker så meget over ens forhold, så tager det jo også kræfter fra en, så man har mindre overskud og lyst til at arbejde på det i stedet. Så at skrive herind er første skridt :-)
Derefter vil jeg sige, at alle forhold kræver arbejde, uanset hvor længe man har været sammen. Men jeg kan godt følge dig i, at længden spiller en rolle - når forelskelsen "forsvinder", så bliver det hurtigt hverdag.
Du skriver, at du har et aktivt liv, og det har han ikke. Derudover skriver du, at du har mere lyst til at være alene eller sammen med fyren fra studiet. Må jeg prøve at vende den om: Hvad laver I, når I er sammen? Er det meget noget, som han synes er fedt? Måske kunne du tage styringen lidt og invitere ham til at lave noget, som du synes er fedt? Har du en interesse, som du måske laver med fyren og dine venner, som du kunne præsentere din kæreste for? Eller bare invitere ham i biografen, til en koncert, ud og gå en tur eller noget helt fjerde.
Derudover lyder det til, at I kan have brug for at få gnisten tilbage. Jeg vil faktisk anbefale dig, at du og din kæreste skal sætte jer ned og aftale, at de næste 2-3 uger skal i have sex mindst en gang om dagen. Det er lige meget, om I gør det lige inden I går i seng, lige gør det hurtigt, inden I tager ud af døren om morgenen, lige gør det i badet eller om I gør det vildt romantisk med stearinlys og rosenblade - I skal bare være tilstede, når I så har sex og ikke tænker på alt muligt andet. Det kan virke grænseoverskridende og besværligt, men det kan være en effektiv måde at få gnisten op igen, skabe lidt af den der forelskelse igen og gøre parforholdet spændende igen.
Til sidst vil jeg spørge dig, hvorfor du har brug for at flirte med din medstuderende på den måde? Du skriver, at du ikke er forelsket i denne fyr eller vil noget mere, men ville du fx kunne fortælle din kæreste, hvad I laver? Jeg skriver det ikke, fordi jeg vil give dig dårlig samvittighed, men jeg synes, at du skal tænke over, hvad det er, at flirteriet giver dig, fordi så tror jeg også, at det bliver tydeligere, hvad du mangler i dit forhold.
Så jeg synes, at du skal overveje, hvad studiekammeraten har givet dig igennem flirteriet, prøve at arrangere noget for dig og din kæreste, og så synes jeg, at din kæreste og du skal lave forsøget, hvor I har sex mindst en gang om dagen i 2-3 uger.
Jeg håber, at det var til lidt hjælp :-) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."
- Anonym