Svar fra Johanne
Brevkasserådgiver
UngZone
Hej Kathrine!
Kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det - det minder faktisk meget om min egen situation for nogle år siden. Jeg synes bestemt, at du har gjort det rigtige ved at slå op, eftersom du begyndte at se ham mere som en ven end kæreste. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det har været rigtig hårdt at komme igennem - især, når han var din første rigtige kærlighed, for det er altså bare noget helt specielt. Selvom det var dig der slog op, er det helt forståeligt, hvis du føler dig rigtig ked af det, når du tænker på ham og alt det, I har haft sammen! Det er lang tid I har været sammen, og du skal selvfølgelig vænne dig til, at han ikke er en del af din hverdag mere.
Personligt havde jeg følelsen af, at man på en måde gik fra kæreste til fremmed, men sådan behøver det jo ikke nødvendigvis være. Jeg tænker, at det både kan være en fordel og en ulempe, at I bor så langt væk fra hinanden.. Jeg tror helt sikkert, at det er nemmere for jer begge to at komme videre, når der ikke er risiko for, at I "bumper" ind i hinanden i hverdagen. På den måde kommer det hele nemlig op til overfladen og man skal begynde forfra med at kæmpe med følelserne. På den anden side vil jeg virkelig håbe for jer, at I - når I begge er klar til det - vil forsøge at holde kontakt. I kender jo hinanden rigtig godt og har en masse gode minder sammen, som I forhåbentlig kan se tilbage på med glæde engang. Jeg ved godt, at det nok kan være svært at forholde sig til lige nu, men jeg tænker bare, at det måske kan give dig lidt trøst.
Mit klare budskab til dig er virkelig bare at "holde ud" - selvom det ikke virker sådan lige nu, så kommer du over det! Og få grædt ud, for det er helt okay at græde, og tårerne skal nok stoppe, når du er klar til det. Slutteligt vil jeg sige, at du må blive ved med at minde dig selv om, hvorfor du slog op - der var en grund til det og det må du huske på.
Mange kærlige hilsner fra Johanne