Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 22 år
Anonym
Indsendt af
pige på
22 år
Hej du! :)
Kan godt se, at det
er et svært dilemma, som du er havnet i. Jeg vil sige, at man aldrig kan
forudse fremtiden, og derfor kunne I ligeså godt ende med at være sammen resten
af livet og være lykkeligt, men I kunne også ende med at blive såret. Det er
lidt livet, om man vil tage den chance. Men nu er der den ekstra dimension i
form af, at I begge har børn. Derfor synes jeg, at det er godt, at du lige
stopper op og tænker over jeres forhold, fordi det ikke kun er dig og ham, som
er involveret i dette. Jeres beslutninger påvirker også jeres børn.
Jeg har lidt svært ved at tyde, hvad der gør dig urolig for jeres forhold, og
hvad dine venner og familie reagerer på? Er det, at han er ældre og tidligere
gift? Eller behandler han ikke dig og din søn ordentligt? Jeg vil mene, at der
er stor forskel på de to ting.
Derudover så får jeg indtrykket af, at du har tænkt meget over, hvordan jeres
fremtid kan se ud, men hvor længe har i været sammen? Måske skal du være varsom
med at planlægge jeres fremtid og i stedet sørge for, at jeres forhold går
stille og rolig frem. Især når der er børn i forholdet, så tror jeg, at det er
bedst, at I ikke skal være en stor lykkelig familie med det samme, men i stedet
lader det give tid.
Jeg kan ikke svare
dig på, om du skal følge dit hjerte eller hjerne. Jeg tror dog, at når de to
ting ikke vil det samme, så er det rigtigt, at du stopper op og tænker over
tingene. Hvis jeg skal give dig nogle råd, så ville jeg tage nogle alvorlige
snakke med venner og familie, hvis du ikke allerede har gjort det. Give dem en
ordentlig mulighed for at forklare, hvorfor de er imod forholdet, men også giv
dem en ordentlig forklaring i, hvordan du ser det hele.
Derudover så ville jeg passe på med at tænke for meget på fremtiden og hvad I
kan blive til. Fokuser mere på, hvordan det er her og nu. Tag det stille og
roligt. Prøv at se på, hvordan din søn har det med fyren og sin stedbror.
Hvordan har hans søn med det hele? Særligt når der er aldersforskellen og børn
involveret, så skal forholdet have lov til at tage den tid det tager.
Så tror jeg også, at det bliver mere klart for dig, om det skal være denne fyr,
som du er sammen med.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget :-) I hvert fald ønsker jeg dig al held og lykke! :)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg skriver til jer, fordi jeg endnu engang sidder i et problem/dilemma. Jeg har før skrevet til jer og fået fantastiske og, ikke mindst, brugbare råd. "
- Anonym