Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 19 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
19 år
Hej Alexander :-)
Det er altid svært at skulle slå op med sin kæreste, fordi man ikke ønsker at såre personen. Derfor forstår jeg godt, at du må synes, at det er en svær situation, som du står i.
Du spørger, om du
skal slå op med din kæreste, og det spørgsmål kan ingen andre end dig selv
svare på. Du skal gøre det, der føles rigtigt og så tage konsekvenserne af det
valg, for det vil i begge to få mest ud af. Jeg lægger dog mærke til, at du
skriver, at du gerne vil slå op, fordi du føler dig "klemt" og gerne
vil være alene. Men alene i form af som single? Eller har du bare brug for at
lave ting, hvor hun måske ikke er med? Alle i parforhold kender til det, at man
gerne vil lave ting hver for sig, og det er måske det, som du er nået til?
Du skriver ikke noget om, hvorvidt du stadig er forelsket i hende? Elsker du
hende stadig og tænder du stadig på hende, så synes jeg ikke, at du skal slå op
endnu. Når jeg læser dit brev er det nemlig mit indtryk, at du egentlig stadig
elsker hende, men du har måske brug for at lave nogle ting selv. Hæng ud med
familien og venner uden hende, tag i byen uden hende, dyrk nogle hobbyer uden
hende.
Det skal ikke forstås sådan, at du fuldkommen skal cutte kontakten til hende, men i stedet for at slå op, så prøv at snakke med hende om dine følelser. At du er virkelig glad for hende og sætter pris på det i har, men du har gået rundt med en følelse af at være lidt klemt. At du gerne vil være lidt mere sammen med venner og dyrke dine hobbyer. Lyt til, hvad hun har at sige omkring det og sammen kan det være, at I kan finde et kompromis, der fungerer for jer begge to.
Det ville være synd at smide et godt forhold som jeres væk, hvis det kan løses på andre måder.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og jeg ønsker dig al held og lykke i fremtiden! :)
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Hej sødeste brevkasse, er super glade for jeres hjælp, hvilket gør jeg igen skriver da jeg står i et dilemma.."
- Anonym