Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-02-28T17:04:30: 2016-02-28T17:57:16: 3

Brevkassespørgsmål

Hjælp mig

Indsendt af dreng15 år


Hej alle sammen jeg er desværre gået hen og faldet for min bedste veninde, men jeg er sikker på at hun intet føler for mig så derfor tænker jeg bare på at begå selvmord....
dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2016-02-28T17:29:52 1
Josefine
Kære du

Jeg kan godt forstå at det kan være rigtig svært at have følelser for nogen, der muligvis ikke gengælder dem, men husk på at sådan som du har det lige nu, er midlertidigt. 
Jeg tror hun ville blive rigtig ked af det hvis du tog en sådan beslutning. Du har et helt liv foran dig og selvom det føles som om at hele verden ramler ned lige nu, vil du en dag finde en der har det ligesådan overfor dig. 

Kærlighed kan være noget rigtig møg, men det kan også være det bedste i verden - giv dig selv lov til at opleve det engang i fremtiden. Når du synes det er rigtig svært, så synes jeg du skal snakke med dine forældre eller en god ven eller veninde, så du ikke går rundt med de her tanker alene, for det lyder som om du kunne bruge et godt kram.

Jeg håber du kommer på bedre tanker og husker på at det nok skal gå!

Knus, Josefine
2016-02-28T17:34:59 1
Amar
Kære anonyme dreng.

Først og fremmest er der ingen grund til at begå selvmord. Selvmord er en alvorlig ting, som man ikke engang skal spøge med. Det er overhovedet ikke noget du skal tænke på. Kærlighed er en smuk ting, der skal gøre en lykkelig og glad. Du er faldet for din veninde, men du har ingen ide om hvorledes hun måske også kan lide dig, og hvad så hvis hun ikke kan? Der er 100-vis af andre fisk i søen? Der er ingenting i livet der er værd at begå selvmord for. Mit råd til dig er at tale med dine nærmeste om det, og din veninde om det. Det hjælper en del, og du behøver derfor ikke at gå rundt med de grusomme tanker i dit hovede.

Tro mig, det er ikke første eller sidste gang, du enten bliver såret af et andet menneske, eller at du sårer et andet menneske. Det er en normal ting, der sker jævnligt. Du skal ikke bekymre dig så meget om situationen uanset hvad der end sker, men tag det som det kommer, og tag det som en mand, hvor selvmord ikke er en udvej. Det at lægge hånden på dig selv skader ikke kun dig men også dine medmennesker, derfor anbefaler jeg dig at tage stor afstand fra det.

Håber mit svar kunne hjælpe

Bedste hilsner,
Amar
2016-02-28T17:42:49 1
Tia
Hej du,
Jeg er ked af at høre om din situation, men uanset hvad så er selvmord ikke løsningen. Intet problem er så stort, at det ikke kan løses. Der vil altid være en udvej. Det er en rigtig trist følelse, at kærlighed ikke er gengældt, men det betyder ikke, at alt er slut. Jeg synes, at du skal prøve at tale med din veninde, det kunne jo være, du har misforstået noget. Både hun og dine nærmeste omkring dig vil aldrig ønske den beslutning for dig. Forsøg at tal med hende, eller med en du stoler på. 

Du må aldrig give op, livet går videre. Jeg forstår dig fuldt ud, at det er hårdt lige nu, men bliv ved med at kæmp. Du har mange år endnu, det hele skal nok gå. Det vigtigste er, at du tror på dig selv!

Du er helt sikkert stærkere end du tror - jeg håber på det bedste for dig!
Kram Tia

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym