At gå fra en man elsker

Jeg har været sammen med min kæreste gennem 3 år og vi har altid elsket hinanden meget højt. Vi har været ude at rejse flere gange og er flyttet i hus sammen. Jeg har aldrig været jaloux anlagt, men det seneste år er jeg blevet kontrollerende, vil vide hvad han laver og bryder mig ikke om han går i byen på trods af at jeg føler jeg kan stole 100 procent på ham. Jeg blev særlig meget såret og vred over at han havde fulgt en pige på Instagram, som lagde billeder op uden tøj på. Jeg kan nu godt se at jeg bør vise ham lidt plads og hive ham lov til at være menneske.
Jeg gik i slutningen af 9. Klasse da vi mødte hinanden, så med køb af hus og det at han er 3 år ældre end mig gør at jeg hurtigt har skulle blive "voksen". Han er meget forstående for dette og giver mig plads til at være sammen med veninder og gå i byen osv. Problemet er at jeg er begyndt at kede mig lidt. Han sætter pris på helt andre ting end mig og føler ikke han motiverer mig. Jeg er færdig på gymnasiet til sommer og ved ikke hvad jeg skal bagefter. Har en ide om at tage på højskole i udlandet, men selvom min kæreste ikke har noget imod det, vil jeg ikke gøre det. Jeg er glad for den tryghed det giver at være sammen med ham, men føler at jeg ikke ser nogle muligheder eller tør tage dem, når vi er sammen.
Jeg har snakket med ham om det og er endt med at gå fra ham. Men jeg er helt knust nu og er bange for det er en forkert beslutning. Kan man godt gå fra en man elsker så højt, bare fordi man er forvirret og synes det virker forkert? Jeg hader den del ved at være i et forhold, hvor man skal gå og bekymre sig om den anden, blive jaloux, have dårlig samvittighed osv. Vil gerne tage noget tid til mig selv for finde ud af hvem jeg er og hvad jeg vil. Føler lidt jeg har mistet mig selv i det her og kan ikke altid kende mig selv. Lyder det som om jeg er egoistisk og ved at gøre noget dumt? Eller mener i, jeg gør noget rigtigt i at tage tid til mig selv?