Er vi for forskellige?

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, at være i et forhold, hvor der altid er én, der må gå på kompromis, og især hvis det oftest er dig. Jeg tænker ikke, at spørgsmålet så meget er, om i er for forskellige, for ofte er det faktisk bedst i et forhold, ikke at være for ens. Jeg tror mere spørgsmålet er, om om i giver jer lige meget i forholdet, og hvordan i får hinanden til at føle, og dét er vigtigt!

Det lyder til, at du giver dig rigtig meget, når du skriver, at du synes, at det er synd, at han skal trækkes med rundt til de ting, du gerne vil, og at du måtte gå af med de fleste af dine ting, da i flyttede sammen. Samtidig lyder det ikke til, at han giver sig ret meget, og det tror jeg er helt essentielt, for at få et forhold til at fungere, mellem to mennesker, som ikke er fuldstændig ens. At begge går på kompromis og ofrer sig, for at gøre den anden part glad. Du kan ikke, som du skriver, "tvinge" din kæreste med til de ting, du gerne vil, men når det er sagt, så er det forventeligt af ham, at han gør nogle ting med dig, både for at gøre dig glad, men også bare fordi at nogle ting "skal" man, som fx at besøge familie eller tage til det bryllup, som du nævner. Jeg har selv været i et forhold, hvor min kæreste pludselig efter 3 år ikke længere ville deltage i sociale arrangementer med hverken mine venner eller min familie, og jeg ved, hvor ondt det gør, og hvor frustrerende det er, når det er noget, man selv vægter højt. Så selvom du ikke kan tvinge ham, så skal du overveje, om det er noget du vil finde dig i, eller om du (måske) er bedre tjent uden, eller med en mand, der ofrer noget for dig og de ting, som du sætter pris på.

Det lyder til, at du føler dig lavt prioriteret i din kærestes liv, og at det gør rigtig ondt på dig. Samtidig lyder det til, at han  måske ikke føler at have plads nok til sig selv, og selvom jeg ikke synes, at det er din fejl, så må det alligevel give ham en ubehagelig følelse. Derfor synes jeg, at du bør overveje med dig selv, om det er værd at i skal føle sådan, på trods af, at i elsker hinanden? Og så synes jeg, at du, selvom du måske har prøvet det mange gange, bør tage en alvorlig, men stille og rolig, snak med din kæreste, hvor du fortæller ham om dine overvejelser, og hører, hvordan han ser på det, og om han er villig til at gå på kompromis, for at få jeres forhold til at fungere.

Jeg håber meget, at du kan få noget ud af mit svar, og at i finder den bedste løsning for jer begge.

De bedste hilsner,
Nanna.

Det er en god egenskab at kunne gå på kompromis i et forhold, fordi man er forskellige og ikke altid vil det samme. Det er bare en ærgerlig udvikling, når det går fra at være at man ikke altid vil det samme til at man aldrig vil det samme og det altid er den ene, der skal bukke under for den andens behov uden at få noget igen. Jeg tror ikke du kan eller skal forsøge at ændre på ham - det skal komme fra ham selv før det batter alligevel. Jeg tror du skal finde ud af om det her er noget du kan og vil leve med i det lange løb, eller om du risikerer at miste dig selv hvis du bliver med ham? Hvis du gerne vil have børn i fremtiden og de har noget de skal, vil du så ikke gerne kunne tage din kæreste - deres far - med uden at tænke om han hellere ville cykle en tur i stedet for? Der er ingen, der siger I skal slå op i dag. Eller i det hele taget. Men jeg tror, du er nødt til at mærke efter om jeres kærlighed gør noget godt for hinanden. For at elske hinanden er selvfølgelig det vigtigste, men i en travl hver dag, hvor man ikke længere tager sig tiden til at pleje forholdet til hinanden er det altså ikke længere nok. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Mange knus Sofie