Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2016-08-02T15:52:23: 2016-08-05T14:21:53: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg har nok mistet troen på mig selv

Indsendt af pige21 år


Kære jer.

Jeg er, som det fremgår, en pige på 21. Jeg er bange for, at jeg er ved at miste troen på mig selv - igen. Jeg må desværre også sige, at jeg har mistet tilliden til mænd, eller måske bare mistet al tro om, at forelskelse og kærlighed ikke rigtig eksistere. Jeg har haft nogle breakdowns i en lille måneds tid nu. Jeg har, efter at have tænkt meget over det, ikke været god nok mod mig selv, selvom jeg troede, jeg var det.

Jeg har været igennem en depression, hvor jeg har lidt af angstanfald og gjort skade på mig selv. Jeg har været flittig bruger af psykolog indtil jeg for et år siden startede på højskole. Siden da, har jeg ikke været nede. Jeg har prøvet at være forelsket og være blevet elsket. Min ekskæreste og jeg er gode venner nu, men han gik fra mig for 1,5 år siden, fordi han gik ned med en depression i forbindelse med hans sygdom sclerose.
Siden da har jeg set andre fyre, men som tiden er gået, har mit forhold til fyre ændret sig. Jeg kan ikke prale af at have meget selvtillid, og jeg har desværre været for naiv og godtroende. Jeg har været sammen med 8 inden for 6 måneder rent seksuelt. Dog var jeg enig med en af dem om, at vi kun var bollevenner, men han sagde til mig, at han ikke vil være det, hvis vi ikke også kunne være gode venner ved siden af. Det har vi så været, men som tiden gik, blev han mere og mere sexfikseret, og han kunne ikke skrive eller snakke om andet. Vi har kendt hinanden i lang tid forinden, vi begynde at have sex, og vi har mange nære fællesvenner - deriblandt min bedste veninde.

Det har taget hårdt på mig. Ved siden af det, har jeg set en fyr i snart 4 måneder. Vi mødtes på den lokale pub, hvor vi endte med at spille billard. Herefter så vi hinanden om dagen op til flere gange i 4 uger, og han kyssede mig til sidst. Det tegnede virkelig godt, indtil han ikke havde andet i tankerne end sex, sex, sex. Jeg stoppede det til sidst, da han erkendte, at han ikke var god til det med forhold, fordi han har haft mange dårlige oplevelser med piger, og derfor bare gerne ville have et forhold til en sød pige, som kun går ud på sex og ellers lidt venskabelig hygge. Jeg sagde som sagt stop, men efter der var gået en dag, kontaktede han mig og sagde, at han havde fortrudt, at han ikke gav mig en rigtig chance. Han syntes jeg var sød og nede på jorden, så han ville gerne prøve at se, hvad det førte til. Jeg faldt desværre i, og jeg gav ham en chance. Vi har haft sex nogle gange, men det er som om kontaktede forsvinder mere og mere imellem vi ses. Nu hører jeg kun fra ham, når han vil have sex, og ellers tager det 2 dage før han svarer på andre beskeder. F.eks. en simpel besked, hvor jeg spurgte, om han havde min trøje hjemme hos ham. Det tog 2 dage, før jeg fik svar. Min trøje er stadig strandet hjemme hos ham efter 3 uger, fordi der ikke er tid til, at jeg kan komme forbi. Han arbejder ekstremt meget, men alligevel.

Jeg er ved at gå op i sømmene, og jeg føler ikke, jeg kan bruges til andet end sex. Sådan har det været, hver gang, jeg har mødt en ny fyr.
Udover det, har jeg en fortid, hvor jeg er blevet psykisk misbrugt af min stedfar, og jeg har været udsat for både psykisk og fysisk mobning i folkeskolen. Her fik jeg at vide; "at ingen nogensinde ville være sammen med sådan en grim en som mig", og jeg er bange for, at de har ret....

Jeg ved godt, at der nok ikke er så meget, nogen af jer kan gøre, men jeg er bange. Bange for, at jeg ikke kan bruges til andet. Bange for ikke at finde nogen. Bange for at havne i et sort hul igen. bange for, at jeg ikke kan være sammen med mine veninder med kærester, fordi jeg sammenligner mig alt for meget med dem. Og jeg er bange for at jeg ikke kan ses med flere fyre, fordi jeg er bange for, at det ender ud med det samme.

Mange hilsner fra mig
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2016-08-04T21:34:47 1
Gustav

Hej du! :)

Lad mig først understrege, hvor utroligt stærkt det er, at du skriver herinde og søger noget hjælp. Det er så vigtigt, at du ikke går alene rundt med de tanker, som du giver udtryk for i dit brev. Det viser, at du er en virkelig stærk og indsigtsfuldt person!

Sådan som jeg forstår dit brev, så kæmper du med nogle selvværdsproblemer, som stammer fra din fortid med din stedfar og mobning. Som jeg forstår det, så har du egentlig haft styr på det med hjælp fra højskolen, indtil du mødte nogle personer, som ikke var gode for dig. Og du skriver, at du er bange.

Du er bange for, at du ikke dur til andet end sex. Af andre grunde, så kender jeg godt følelsen, og som du skriver, så er der ikke meget, som jeg kan gøre. Men du kan gøre noget. Du har mødt nogle idioter, som ikke har været ærlige med deres intentioner, og derfor kan du for fremtidige fyre prøve at være ærlig med, hvad du ønsker. Sig fra starten af, at du ønsker det på en måde, og hvis fyren ikke kan møde dig på dette, så må i stoppe det, inden i kommer til sex. Det kræver selvfølgelig, at du står fast på dine principper, og derfor vil jeg ikke have så travlt. Vent med at være sammen med nogle, indtil du ved, hvad du vil have. I mellem tiden så kan du bruge tiden på, at du bliver første prioritet hos dig selv. Koncentrer dig om dit studie/arbejde, venner og fritidsinteresser. Start måske til noget, som du altid gerne vil prøve - det kan fx være en form for sport, en måde at være kreativ på eller noget helt tredje. Du er ung og giv dig tid til at bygge dit selvværd op, så du opdager, at du ikke behøver en fyr for at føle, at du er noget værd. Du er god og speciel, som du er.

Du kan også prøve at snakke med dine veninder om dine tanker. Spørg ind til, hvad de kan lide ved de fyre, som de har. Del din usikkerheder og de kan give dig deres perspektiver på tingene. Med henblik på din fortid, så ville jeg overveje at snakke med en psykolog igen, fordi den person vil kunne give dig nogle værktøjer til det sted, som du står i nu.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig :) Du er god som du er, og du er meget mere værd end sex, men det er dig, som må arbejde på at opdage det! Håber mit svar kan hjælpe dig lidt :)

VH.

Gustav

2016-08-04T22:47:38 1
Tia

Kære du,


Hvor er det flot og modigt af dig, at du vælger at søge om hjælp og skrive her ind. Blot det at skrive her ind om dit problem har sikkert været en kamp. Men du må aldrig tøve med at række hånden ud. 

Du lyder til at have været igennem en masse forfærdelige oplevelser i dit relative korte liv, så jeg kan sagtens forstå dig, når du siger, at du har mistet tilliden til mænd og mistet troen på kærlighed og forelskelse. Om du har været naiv og godtroende ved jeg nu ikke. Det lyder til, at du har prøvet at give det nogle chancer, men hver gang har det desværre været det knap så rigtige valg. Jeg tror, at det vil være en rigtig god ide for dig at holde en pause med kærlighedslivet. Nyd single-livet. Lær dig selv at kende og bliv glad for dig selv. Det er først, når vi selv er i stand til at elske os selv, at en anden kan elske os.


Hvis jeg har forstået rigtigt, så er dit seneste forhold med ham billard-fyren? Ud fra hvad du har skrevet, lyder det til at han har været interesseret i at få fat i dig, da du afslog ham. Men hvad med dig selv? Jeg fornemmer ingen steder i det, du har skrevet, at du har været oprigtigt glad for ham. Måske er han ikke den helt rigtige alligevel.. Du skriver, at du har haft en bolleven og ved siden af har du set denne fyr i 4 måneder. Pas på med at finde erstatninger lig her og nu. Hold en pause fra fyrene og fornem i kroppen, om de overhovedet har været det hele værd. Glæd dig over hvor meget tid, du pludselig har for dig selv. Udfold din kreativitet og dyrk dine interesser. Eller det allerbedste du kan gøre er at forkæle dig selv, om det så er en tøse-aften i byen, et spa-ophold eller bare ren afslapning under tæppet på sofaen med en god bog eller film. 


Jeg har selv været offer for mobning, så jeg ved, hvor ondt det gør. Ord de bare spytter ud, rammer en dybere og forbliver der. Psykisk mobning er det værste. Et blåtmærke forsvinder igen, men ord der først er sagt, kan ikke tages tilbage. Du må ikke give mobberne ret! Husk på at mobberne oftest er svage personer, som har brug for at dominere andre for at få det bedre med dem selv. Opbyg din selvtillid igen, og vis dem at du er stærk! Du har været så meget igennem og skriver nu ind til os - Det er første tegn på, at du er stærk! Vis dem alle, at du sagtens kan komme op igen. Jeg fik et godt råd, da jeg engang var helt nede og nærmede mig en depression. Rådet var at skrive små sætninger der styrker din selvtillid på post-it og hænge dem op rundt om dit spejl. Sammen med en veninde fik jeg lavet dette projekt, og der var omkring 100 post-it på mit spejl. Hver morgen valgte jeg en post-it, der havde en sætning eller et citat. Det lyder simpelt, men denne lille ting gjorde, at jeg startede mine morgener med et smil på læben. Det er nogle år siden nu, men stadig den dag i dag, har jeg stadig den ene post-it hængende: "You can shoot me down with words, but I'll rise like the sun does every morning"


Du har en alder af 21, stadig ung. Du skriver, at du ikke behøvede psykolog-hjælpen efter du startede på højskole. Måske var det netop, fordi du fandt højskolen interessant, at den var et friskt pust i dit liv, og den gav mening for dig. Uanset hvad så er det aldrig forkert at søge kontakt til psykologen igen. Hvis det har hjulpet dig før, så kan det sikkert hjælpe dig igen. Jeg synes, du skal nyde din ungdom og prioritere dig selv - så kommer kærligheden af sig selv, når du mindst venter det. Det vigtigste er, at du tror på dig selv.


Jeg håber på det bedste for dig, og at mit svar kunne hjælpe dig lidt. Du er altid velkommen til at skrive her ind igen.


Kærligste hilsner fra Tia

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym