Jeg kan ikke se mig selv i øjnene

Hey du! :)

Jeg forstår godt, at du ikke har det godt, for det lyder da også som en hård situation at stå i.

Ud fra det du skriver i dit brev, så kommer jeg til at tænke mange ting.

Det først er, at du må se at tage ejerskab over dine handlinger. Det lyder måske lidt hårdt, men du skriver selv, at dig og fyren gjorde noget forkert. Det er jeg helt enig i, men sket er sket. Du skriver, at han insisterer på, at i ikke skal sige noget, men hvis han ikke gengælder dine følelser, hvorfor skal du så lytte til ham?
Det andet er, at du skriver, at dit venskab til din veninde slutte på grund af jalousi. Jeg siger ikke, at du og fyren lavede noget eller bevidst flirtede, men med de følelser du har nu, så tænker jeg på, om andre (såsom din veninde) kunne have god grund til at misforstå de signaler i sendte hinanden.

Det jeg vil foreslå dig at gøre er, at du må tage din del af konsekvenserne for det, som dig og fyren har gjort. Sige til dig selv: "Det kan squ godt være, at vi fuckede op, men så må jeg squ også tage den på mig og gøre det rette nu."
Det kan du gøre ved at slutte al kontakt med fyren. Simpelthen sige til ham, at i ikke længere skal have kontakt med hinanden, for du har fået flere følelser for ham end han har for dig. Bede ham om at slette dit nummer, og slette hans.
Derefter synes jeg, at du skal hive fat i din veninde og virkelig sige undskyld. Du må sluge nogle kameler og fortælle hende, hvad der skete. Fortæl hende, at det ikke var bevidst fra din side af, men at du var begyndt at få nogle følelser for ham. Fortæl hende også, at selvom du stadig blev såret over de ting, som hun sagde, så forstår du godt, at hun kunne tro, at i flirtede, men at du nu har cuttet al kontakt med ham.

Du kan ikke forvente, at hun tilgiver dig eller ikke bliver ked af det. Du kan ikke heller ikke bestemme, hvad hun vil gøre med fyren, men på den måde tager du ansvar for din del af det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Og al held og lykke herfra!

VH.

Gustav