Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
2018-06-19T08:48:20: 2018-06-23T18:14:31: 2

Brevkassespørgsmål

Min kæreste var mig utro

Indsendt af pige16 år


Hej. Jeg har været sammen med min kæreste i snart et år. Vi er i et langdistanceforhold, og ser derfor kun hinanden ca. hver anden weekend. I et par måneder har min kæreste faktisk været forelsket i to piger på en gang. Jeg havde en mavefornemmelse om det, men var stadig ikke helt sikker. Han virkede jo helt, som han plejede, når vi så endelig var sammen. Han havde så aftalt at hygge sig med den her pige, og jeg vidste intet om det, udover hvad min mavefornemmelse sagde. Jeg prøvede så at skrive til hende pigen, som jeg kunne mærke, han pludselig var blevet meget gode venner med. Hun bekræftede mig så i, at de havde haft noget sammen. Jeg havde spurgt min kæreste adskillige gange, om der var noget mere i mellem dem, men han løj for mig hver gang. Nu prøver jeg at søge lidt hjælp her, for synes det er lidt svært at sidde med tankerne alene. Hvis jeg fx snapper med en dreng i lidt tid, bliver han meget sur og vil have, at jeg sletter drengen som ven. Det gør mig ekstra frustreret nu, når jeg ved, at han i lang tid har ville bytte mig ud så at sige, og faktisk har været sammen med to piger på en gang uden at sige noget til mig. Jeg elsker ham meget højt og føler, at vi har det mega godt sammen, men jeg har været i et forhold før med utroskab, og det er ikke rart, så jeg ved ikke helt, om jeg skal blive sammen med ham eller ej. For mig er det bare vigtigt, at jeg kan stole på min kæreste, og især når vi bor så langt væk fra hinanden.. Håber I måske kan give mig nogle råd til, hvad jeg kunne gøre.
Hilsen den forvirrede..
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2018-06-22T14:19:30 1
Tia
Kære Den forvirrede,

Puuuh sikke en mundfuld. Det var da noget af en situation, du befinder dig i. ØV!

Utroskab er (ifølge mig) noget af det værste der findes!!! Hvis en fyr er utro én gang, hvorfor skulle han så ikke være det igen? Hvis pige 1 havde været fin, hvorfor vil han så i første omgang være gået til pige 2? (Og langdistance er ikke en undskyldning, tværtimod!)

Du har en mavefornemmelse, og du har fået det bekræftet af den pige, han har været sammen med. At have haft noget sammen kan have flere betydninger.. er vi ude i, at det er sex, eller er det rent faktisk fordi han har et forhold kørende med hende samtidig med dig? Ingen af delene er i orden naturligvis! Men hvad sagde den anden pige til, at du konfronterede hende? Hun må vel enten ikke have vidst om din eksistens, eller var hun bare ligeglad? Hvis hun ikke vidste omkring dig heller, så har fyren jo holdt jer begge to for nar.. At han så har så meget arrogance, at han forbyder dig i at have drenge-venner (din snap reference) er absurd. Han er tilsyneladende meget kontrollerende som person, eller meget jaloux anlagt. At have drengevenner er ikke en fejl. Utroskab og at være en løgner er til gengæld to negative negative karaktertræk. 
Der er (oftest) ingen undskyldninger for utroskab, og sket er sket. Hvis jeg var dig, ville jeg konfrontere ham med dét, du ved fra den anden pige. Fortæl ham det, og spørg ham om det rent faktisk er sandt - det kan jo være, han har en anden side af historien. Og så er det op til dig, om du vil tro ham eller ej. 

Jeg forstår godt, at du er glad for ham, men du siger selv, at du har oplevet utroskab før i et tidligere forhold, og utroskab er aldrig sjovt. Du nævner også selv, at det er vigtigt, at i du kan stole på din kæreste, hvilket han vel har bevist godt og grundigt, at det kan du åbenbart ikke? Men inden du begynder at overveje at droppe forholdet med det samme, så vil jeg råde dig til at ta' en face-to-face snak med din fyr. Få forklaret ham hvorfor du tror, at han har en anden, og konfronter ham evt. med den andens pige navn. Gør ham opmærksom på, at du ved besked, og du ikke finder dig i det. Efterfølgende er det op til dig, hvordan du vil tackle hans svar.


Jeg håber, det løser sig for dig. Husk at passe på dig selv, og bliv aldrig i et forhold, hvor du ikke værdsættes som person. Det kan kun blive et giftigt forhold, som ikke fører noget godt med sig.
Kærligst Tia
2018-06-23T11:18:28 1
Gustav

Hey du! :)

Det er nogle virkelig gode refleksioner, som du har, og det er godt, at du ikke går alene med de tanker, for jeg kan godt se, at det må være svært at finde ud af, hvad der lige skal gøres.

Det første jeg lægger mærke til i dit brev er, at du faktisk skriver lidt om det, at han har haft noget kørende med en anden, og hvordan du har det med det. Du fokusere mere på mere "praktiske" ting såsom, at i er i langdistance osv. Hvis jeg var i din situation, hvor min kæreste har haft noget kørende med en anden og sådan set har valgt mig fra, så ville jeg da blive ufattelig såret.

Ud fra dit brev, så tænker jeg, at du må være arrig og såret, men giver du dig selv lov til at være det?

Derudover så tænker jeg over, om du har snakket med din kæreste om, at han har haft noget kørende? Hvis ikke, så tænker jeg, at du bliver nødt til at tage en god lang snak med ham under fire øjne, hvor du forklarer, hvad du egentlig ved, hvordan du føler omkring det og så lytte til hans forklaring.
Efter hans forklaring, så synes jeg, at du må mærke efter hos dig selv, om du føler, at du kan engagere dig i forholdet igen og stole på ham, eller om den tillid er brudt for good. For du kan allerede mærke frustrationen angående snapsene, og det bliver kun værre, hvis du fortsætter i et forhold, hvor du brænder inde med nogle følelser og mangler tilliden til den anden.

Så for at opsummere, så synes jeg, at du skal være ærlig. Du skal være ærlig overfor dig selv og stå ved de følelser, som du må have. Du skal også være ærlig overfor ham og tage den snak, hvor du lægger kortene på bordet, og giver ham muligheden for at gøre det samme. Derefter tror jeg, at det vil stå klare for dig, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav


Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg vil gerne lige sige jeg har brugt siden før og følger med! Det er en virkelig stor hjælp tak!"

- Anonym