Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 15 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
15 år
Kære anonyme,
Det er dejligt at dine følelser er gengældt, og derfor bør du ikke være bange! Pigen, der er vild med dig, kan tydeligvis lide dig for den du er, så være dig selv. I har sikkert en masse tilfælles.
I forhold til hvad i kan lave.. I kan tage i biografen, gå en tur, have film-aften ved en af jer. I kan lave lige det i har lyst til. Prøv at hør pigen, der er vild med dig, om hvad hun godt kunne tænke sig at lave.
Jo længere i er sammen, og lærer hinanden at kende, jo mere finder i på at lave, så tvivl ikke.
Jeg håber du kunne bruge svaret.
Venlig hilsen
Maja
Hej du,
Det lyder da dejligt, at I begge kan lide hinanden. Så langt så godt!
Selvom der intet er at være bange for, kan jeg godt forstå, at du føler dig utryg ved situationen, når du ikke har prøvet det før – det er helt normalt. Måske skal du tænke over hvorfor du føler dig bange for at have en kæreste. Er det fx fordi du er bange for, at I har forskellige forventninger eller er det bare fordi du ikke ved hvordan man er sammen med en kæreste? Sandheden er, at ingen af os ved det, før vi prøver det. Sådan havde jeg det selv, da jeg fik min første kæreste som 16-årig.
Der er mange ting I kan lave sammen – og faktisk er de fleste ting noget, som du også kan lave med dine almindelige venner. I kan tage i biografen eller i Tivoli – eller hvis I ikke vil bruge penge, kan I se film eller spille spil derhjemme. Hvis du har andre venner, som har kærester, kan du måske snakke med dem om hvad de laver med deres kærester? Ellers er det jo bare at spørge din egen kæreste om, hvad hun har lyst til at lave!
Igen: du behøver ikke at være bange, for det er helt okay at prøve sig frem. Eftersom I er 15 år gamle, har hun nok heller ikke en masse erfaring, så du er ikke alene med det. Så vil jeg ønske dig alverdens held og lykke – og tillykke med din nye kæreste ;)
Kære du,
først og fremmest er det dejligt at høre om jeres gensidige forelskelse :-)
Dog kan jeg sagtens forstå at den første kærlighed kan være lidt "skræmmende"! Jeg tror helt sikkert at det vigtigste er at tage det stille og roligt og én dag ad gangen. Der kan være mange holdninger og meninger til hvordan man skal være i et parforhold, men du/I skal gøre det som føles rigtigt og så skal det hele nok komme af sig selv!
Dernæst vil jeg også understrege hvor vigtigt kommunikation er. Måske du skulle snakke med hende om hvor nyt og spændende det hele er og det gør dig lidt nervøs? Jeg er sikker på hun nok skal være forstående og hvem ved, måske hun også har lidt sommerfugle i maven over jeres forelskelse? :-)
Angående hvad man kan lave med sin kæreste, så er det næsten kun fantasien der sætter grænser! I kunne fx tage en tur i biografen, tage en tur på spilcafé, tage i zoo eller på museum. Hvis I har brug for en rolig dag kan I lytte til lidt musik eller se en film på sofaen. Nogle gange handler det ikke så meget om at lave noget, men blot at nyde hinandens selskab :-)
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget! Ønsker jer begge al held og lykke med kærligheden.
Mvh
Simone
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for en super dejlig brevkasse"
- Anonym