Brevkassespørgsmål
Tænker på mine kærestes tidligere partnere
Hej The Love
Jeg sidder nu og er væk på ferie og væk fra min elskede kæreste i 3 uger.
Jeg vil gerne tage denne her helt fra toppen og starte med at sige, vi begge to er 17 år og været sammen i snart godt 9 måneder, og det var med hende jeg havde min seksuelle debut med, hvorimod hun forinden har haft 7 forskellige mandlige partnere.
I starten af vores forhold tænkte jeg meget på, at hun havde haft en del sex partnere før mig, og det har tildels været et turnoff for mig, da jeg stadig betragter det tildels som værende mange.
Ligeledes efter 3 måneder i vores forhold kom det til min opmærksomhed, at hun åbenbart har haft sex med min forhenværende gode ven, før vi kom sammen, som godt var klar over på daværende tidspunkt at jeg havde et godt øje til hende, og fortsatte alligevel med at forføre hende, og have sex med hende.
Det har så gennem tiden været meget hårdt for mig at acceptere dette med at min ven har været sammen med hende, da det faktisk får mig til at væmmes ved hende (ikke at, hun har gjort noget forkert, men mere at min ven ikke kunne holde fingrene fra sig selv)
Og har her på det sidste udviklet sig så slemt her på min ferie til at jeg i dagtimerne føler mig deprimeret og aggresiv når jeg går rundt, samtidig med at jeg har søvnbesvær og har oplevet at kaste op, efter jeg har tænkt på alle de partnere hun har været sammen med før mig. Kan simpelthen ikke få det ud af hovedet.
Vi har engang snakket kort om, det var et problem for mig, og svarede nej, og ville være noget jeg ville lære at leve med. Men føler aldrig at der fuldstændig harmoni mellem os, selvom jeg virkelig holder af hende, specielt når det påvirker mig så stærkt som det gør.
Hvad skal jeg gøre?