Tid og afstand

Hej med dig 

Først og fremmest kan jeg sagtens forstå, at det er en svær omvæltning, at gå fra at se sin kæreste hverdag til hver tredje weekend. Umiddelbart tror jeg ikke, der er noget, der dissideret hjælper mod det savn, du har til din kæreste. Jeg tror dog at det kan hjælpe at se anderledes på savnet til din kæreste, ved eksempelvis at overveje hvad der gjorde, at du tog på højskole? Var der et bestemt fag du brænder for på højskolen? Rejser de meget, hvilket du elsker? Er det for personlig udvikling og selvtillid at du er taget afsted? Lige meget hvilke grunde der ligger bag din beslutning, tror jeg, at du har gjordt det, fordi det kan udvikle dig og gøre dig glad. Derfor er mit råd at hver gang du oplever et savn til din kæreste, som jo er helt almindeligt og forståeligt, så husk på hvorfor du er på højskolen. Du er der for at gøre noget godt for dig selv, og det er også vigtigt at prioritere, selvom man er i et forhold. 

Udover at overveje disse positive fordele ved din oplevelse, så husk på, at hun stadig er der, når du kommer hjem. Højskolen varer i måske 3 eller 6 måneder, og så kommer du hjem til hende igen. Her har i muligheden for at vende tilbage til at se hinanden hver dag, hvis det er det, I ønsker. Det er dermed kun en periode i er fra hinanden, fordi du gerne vil have nye oplevelser - hvilket jeg mener er vigtigt i et forhold. 

Jeg håber, du kan bruge mit råd og fremover vil huske alt det gode, du oplever til trods for savnet til din kæreste. 

- Kristiane 

Hej med dig! 

Det kan være super svært, når man ikke kan se sin kæreste så ofte, som man har lyst til. Mit råd er at omfavne og nyde den tid, som I har sammen og eventuelt ringe sammen, når det er muligt. Dermed har I stadig mulighed for at følge med i hinandens hverdag, hvilket kan mindske følelsen af at "have været væk fra hinanden i evigheder". Derudover tænker jeg, at det kan hjælpe at holde sig beskæftiget og nyde de ting, som blandt andet din højskole har at tilbyde. Husk på at det ikke er permanent, men at I har massere af tid sammen i fremtiden. 

Håber at mit svar kan hjælpe

Venlige hilsner Kamilla 

Hey du!

Først og fremmest, så fedt at du er startet på højskole og arbejde!

Men derfor lyder det stadig hårdt med kæresten.

Jeg tror, at første skridt er at acceptere, at du har det sådan. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men det lyder som om, at du savner din kæreste. Når man er glad for en person, og går fra at se personen hver dag til hver 3. weekend, så er det naturlig reaktion, at man kan begynde at savne dem.

Derefter vil jeg råde dig til at snakke ærligt om det. Del dine tanker med din kæreste og måske også nogle fra højskolen eller arbejdet. Den der følelse af at have ondt inden i kan nemlig blive værre, hvis du går rundt med det alene. Når du kan mærke, at det gør ondt indeni, så snak med nogle om, at du savner hende. Hvad du savner. Eller bed dem om at få dit hovedet væk fra savnet.

I forlængelse heraf, så husk på, at din kæreste ikke forsvinder nogle steder. Derfor må du og kan du også godt nyde dit ophold på højskole og dit arbejde, ligesom du bør virkelig prioritere at være til stede, når du er sammen med hende.

Så for at opsummere; Prøv at accepter, at du har det som du har det. Derudover fortæl folk, hvordan du har det og hvad du har brug for i den konkrete situation. Til sidst, så vær til stede, når du er sammen med din kæreste, men også giv dig selv frihed til at nyde oplevelserne på højskolen og arbejdet.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig! Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

Kære du, 

Jeg kan sagtens forstå den følelse, du får inden i, når du skriver med din kæreste. I min optik kan den sammenlignes med hjemve, og det er ikke en rar følelse at gå med... men min erfaring siger mig, at sådanne følelser aftager med tiden, når man har vænnet sig til det - og det kan tage flere uger, men tro mig, det bliver bedre! Det handler om, at vænne sig til sin nye hverdag og finde sig til rette med de mennesker, som fylder i den nye hverdag. I og med at du er begyndt på højskole, kan jeg forestille mig, at det er overvældende med alle de nye mennesker og indtryk, kombineret med manglende alenetid og distance mellem dig og kæresten... men når du har vænnet dig til alle disse ting, så tror jeg helt sikkert, at du vil opleve, at savnet bliver mindre dominerende og lettere at leve med :-) Og højskolen burde også give dig en masse lyspunkter, som kan fjerne fokus fra savnet til din kæreste.

Nu ved jeg godt, at du spørger til konkrete måder at håndtere savnet, men det er lidt svært at svare på, fordi jeg tænker, at det afhænger meget af, hvem man er. Min erfaring er, at det hjælper at fokusere på de gode ting ved situationen (fx højskolelivet og nye venner), at gøre ting, som gør dig glad, og så give dig selv tid til at savne - og holde fast i troen på, at det bliver bedre.

Til sidst synes jeg, at du skal huske, hvor heldig du faktisk er, at have en person i dit liv, som gør det så svært at tage væk. I nogle situationer er det er privilegium at have nogen at savne :-) 

Jeg håber, at min besked kan hjælpe dig. Held og lykke!

Hilsen Iben