Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af dreng på 21 år
Anonym
Indsendt af
dreng på
21 år
Hej med dig,
Jeg kan godt forstå din undren! Sådan tror jeg også selv, jeg ville reagere, hvis min kæreste slettede beskeder og sagde, at det ikke var noget.
I et forhold tænker jeg, at det vigtigste er, at begge parter kan stole på hinanden, og lige nu lyder det til, at du er i tvivl. Jeg synes, den er svær, fordi jeg tænker ikke, du har krav på at se hendes beskeder, men på den anden side synes jeg, det er lidt underligt, at hun stadig har kontakt med en tidligere fyr, når hun ved, hvordan det påvirker dig.
Mit råd til dig er derfor, at jeg synes, du skal prøve at snakke med din kæreste, hvor du fortæller, hvordan det påvirker dig, og hvor du giver udtryk for, at du har svært ved at stole på hende, når hun sletter beskeder, som alligevel ikke er vigtige. Så får hun endnu en mulighed for at fortælle dig sandheden, og så må du vurdere derfra, hvordan og hvorledes I skal være kærester på.
Held og lykke med det.
Knus fra Sofie
Hej du,
Jeg kan udemærket forstå, at du er bekymret og usikker på situationen. Lige meget hendes begrundelse, mener jeg ikke, at det er okay at skjule ting for sin partner på den måde. Selvfølgelig skal hun have ting for sig selv og det samme med dig, men hvis hun har grund til at skjule beskederne, må der jo være noget der kan igangsætte jalousi hos dig. Derfor synes jeg, at at du skal prøve at tage endnu en snak med hende om det, hvor du forklarer hvordan det skaber mistillid hos dig, at hun sletter beskederne. Du kan ikke fortælle hende, at hun ikke må skrive med de drenge, for det kommer der ikke noget godt ud af. Derimod kan du minde hende om, hvad I har sammen og spørge om de samtaler hun fører, er gode for jeres forhold. Der er forskel på, hvad forskellige personer betegner som utroskab, men jeg mener, at det allerede starter der, hvor du er emotionelt investeret på et vis niveau - og ja, føler at du skal skjule noget. Så selvom hun ikke sender billeder eller lignende, kan det stadig være drænende for jeres forhold, at hun bruger tid og energi på andre fyre.
En af de vigtigste ting i et forhold er tillid, så jeg håber da, at I kommer til et punkt, hvor du ikke behøver tjekke hendes beskeder og hun ikke behøver skjule dem for dig. Det eneste middel til at nå dertil er at snakke sammen om det. Snak om jeres situation, om I virkelig vil hinanden og om hvordan i opbygger tilliden igen. Mind hende om, at de diskussioner/problemer hun måske finder unødvendige og ubegrundede, betyder noget for dig. I et forhold kan man nemt fare vild, men jeg er sikker på, at I kan få vendt situationen og komme på rette vej igen.
Jeg håber, at du finder ud af det, ellers er du velkommen til at sende endnu et spørgsmål vores vej. Vi står klar til at hjælpe.
- Benedicte
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 5078 spørgsmål og givet 7551 svar de sidste 18 år
100% anonymt · 100% gratis
"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."
- Anonym