Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
2019-10-21T04:50:44: 2019-10-21T21:42:42: 2

Brevkassespørgsmål

Jeg har ikke lyst til noget

Indsendt af pige13 år


Jeg har fået en kæreste, og det har vi været i 2 måneder idag men har ikke længere lyst til noget. I starten var vi meget sammen en det er vi ikke lige så meget mere. Før elskede jeg at være sammen med mine veninder, men det er ikke den samme følelse at være sammen med dem. Før blev jeg virkelig glad, når jeg var sammen med dem men nu er det som om, det bare er noget, jeg er for ikke at blive ensom og egentlig ikke fordi jeg har lyst. Jeg vil rigtig gerne være meget sammen med min kæreste men samtidig vil jeg ikke, fordi det er lidt som om, han ikke har lige så meget lyst til det, som jeg har. Jeg går hele tiden rundt med en underlig følelse og ved ikke hvad det er, men det er ikke rart. Har det lidt som om jeg er ked af og vil gerne sove det væk, men kan ikke sove heller ikke om natten. Går bare rundt og er ked af og har ikke lyst til noget, og det har været sådan i et stykke tid.
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2019-10-21T16:36:05 1
Kristiane

Hej med dig 

At finde en balance mellem at være sammen med kæreste og veninder kan være svært. Men jeg bliver dog lidt bekymret, når du siger at det både er veninde og kæreste du pludselig ikke er interesseret i at være sammen med. Jeg ved ikke om du har andre veninder eller personer som ikke er så involveret, som du måske kan tale med det om? Det kunne måske være dine forældre eller en lære? Hvis du virkelig synes at alt begynder at virke trist, og du ikke har lyst til noget, vil jeg stærkt råde dig til at tale med dine forældre. Måske de kan hjælpe dig til at finde nogle at snakke med det hele om?


Under alle omstændigheder synes jeg det er vigtigt, at du ikke bliver i et forhold, du ikke har lyst til at være i. Derfor synes jeg du skal mærke efter, om det er fordi jeres forelskelses-fase er ved at være ovre og det dermed "bare" er fordi at det begynder at være hverdag i forholdet, at du synes det ikke føles som før. På den anden side kan det måske også være fordi du bare ikke har lyst til at være kærester med ham mere, og så skal du selvfølgelig ikke blive i forholdet. Måske det kunne afklare dig lidt, hvis du talte med din kæreste om at dine følelser har forandret sig. I den forbindelse kan du måske også nævne for ham, at det ikke føles som om han ønsker at være i forholdet? Jeg tror hvert fald, at du skal have mærket efter hvad du vil og handle derefter. 


Jeg håber du kan bruge mit råd 

- Kristiane 

2019-10-21T21:01:12 1
Regitze

Hejsa,


Det lyder ikke som en rar følelse. Du nævner, at det går udover din nattesøvn, samt dine relationer til veninder og din kæreste, og det er rigtig træls. Der er mange mennesker, som oplever at blive mere triste og mangle energi, når det begynder at blive efterår og vinter. Vi bliver glade og energiske af lys, og når den kolde tid ofte er meget mørk, får vi ikke lige så meget lys som om sommeren. Det kan have en indflydelse på, at du ikke føler du har lyst til noget. 

Det er nogle ubehagelige følelser du beskriver, og det kan være det ville være en god idé at tale med nogle om det - evt. dine forældre, din kæreste eller måske en lærer eller en anden voksen? Det hjælper ofte at tale med nogle, når man har det dårligt og er trist. 


Jeg håber du får det bedre, og at du kunne bruge mit svar - ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen :-) 

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

Forvirret

Jeg har ses med en dreng i 1,5 måned, men lige pludslig siger han til mig han ikke er den rette for...

Min kæreste flirter og skriver frække beskeder til andre piger

Min kæreste og jeg har været sammen snart 2,5 år med få pauser. Men jeg går med en knude i mave...

Jeg har været utro...

For et par måneder siden møder jeg en helt fantastisk fyr, imens jeg har en kæreste. Jeg har svæ...

"(...) Først vil jeg gerne sige tak fordi i findes! I har hjulpet mig meget allerede!! "

- Anonym