Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4536 spørgsmål og givet 7105 svar de sidste 16 år
2019-10-27T12:29:57: 2019-10-29T10:57:30: 2

Brevkassespørgsmål

Er vi

Indsendt af pige12 år


Hej, jeg er en pige på 12 år. 

Jeg har en kæreste jeg snart har været sammen med i 5 måneder. Jeg er glad for vores forhold men det virker som om han ikke rigtigt vil være sammen med mig i pauserne i skolen. Han snakker heller ikke altid til mig. 

Efter sommerferien var vi på lejrtur og der var vi sammen hele tiden. Et var helt fantastisk at snakke, hygge og flette fingre med ham. Efter turen var vi også meget sammen. Men nu er vi ikke så meget sammen som før, ved ikke hvorfor. For han er stadig vild med mig og sød overfor mig. Han skriver heller næsten aldrig beskeder til mig *Det har han aldrig rigtigt gjort* men jeg savner bare at være sammen med ham eller at bare prøve at skrive en masse sammen. Det føltes mere og mere som om vi ikke er kærester mere på en måde og på en måde ikke. Hvad skal jeg gøre? Slå op med ham selvom han betyder rigtig meget for mig. Eller andre idéer? 

(Hvis det kan bruges til noget går vi i samme klasse)

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2019-10-27T22:06:07 2
Zhino

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at det kan virke lidt forvirrende, når han ikke vil være sammen med dig og tale med dig i pauserne, men jeg tænker, at det bedste du kan gøre er at tale med ham om det. Måske han faktisk ikke er klar over, at du har det på denne måde? Der kan jo være mange grunde til, at han ikke er på samme måde som før, som ikke nødvendigvis har noget med dig at gøre. Derfor synes jeg bestemt, at du skal fortælle ham, hvad du føler. Du kan også prøve at spørge ham, om han ikke også føler, at jeres forhold har ændret sig ift. et par måneder siden. Det hjælper altid at tale tingene igennem, således I begge ved, hvor I står. Du kan evt. ringe til ham eller spørge ham i en af pauserne, når I er alene, om han ikke snart har lyst til at gå en tur, muligvis efter skole, så I kan snakke sammen. 

De bedste hilsner
Zhino

2019-10-28T10:29:59 1
Kamilla

Hej med dig, 

Jeg forstår godt, at du synes det er forvirrende, at din kæreste sender forskellige signaler. Er i kæreste eller venner, måske begge dele? Hvis du er rigtig glad for ham, så tænker jeg det vil være en god idé at snakke med ham omkring jeres forhold. Du kan spørge ham om, hvorfor I ikke er så meget sammen, og hvorfor han ikke skriver så mange beskeder til dig. Hvis du ønsker det, kan du fortælle ham, at du gerne vil have, at det sker noget oftere. Jeg tænker, at denne samtale kan hjælpe dig med at afklare, om I skal være kærester eller ej.

Jeg håber mit svar kan hjælpe

Venlige hilsner Kamilla 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."

- Anonym