Hvordan faen skal jeg lige komme mig over hende?

Hej:)

Øhm, jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation som jeg ikke ligefrem har prøvet før. Jeg mødte en pige på min efterskole, som er vanvittig sød. Ja, ifølge mig og mine præferencer, så er hun perfekt ... helt igennem perfekt. Der er kunne absolut ikke være mere jeg ville kigge efter, for slet ikke at spørge om, i en pige som jeg ville indgå i et forhold med.

Men ja, 

Vi fik noget i slutningen af efterskoleåret, og det gik vel lidt hurtigt. Dog ikke noget jeg var frygtelig bange for skulle have konsekvenser. Set i bakspejlet gik det jo også hurtigt, da det var i de afsluttende uger af året. Men i hvert fald. Vi talte en masse hen over sommerferien, og mødtes også hvor alt virkede super fint (det skal siges at vi bor noget langt fra hinanden, samtidig med at hun var ude og rejse, så det krævede lidt koordination at finde en dag)

 Vi udtrykte også overfor hinanden i flere sammenhænge, hvor glade vi var for at vi havde mødt hinanden, og at alt dette var sket. 

I slutningen af sommerferie begynder vores kontakt at slippe lidt, og vi skriver kun når vi lige har tid, hvor førhen at det var hver dag. En uge efter (hvor vi indimellem har skrevet lidt frem og tilbage) skriver jeg til hende, og siger at jeg måske godt kan regne ud hvad der er galt, og generelt bare spørger ind til hvordan hun har det i forhold til os. Hun svarer at hun ikke helt er sikker, og efter nogle (lange) beskeder mellem os, siger hun at hun måske har brug for en pause, og at hun måske ikke har helt de samme følelser som da vi startede med at have noget. 

Nu kommer min pointe (og undskyld hvis alt blev forklaret lidt hurtigt. Denne lille tidslinje foregår over en periode på ca. 2 måneder, plus det der er gået forud at vi blev "små-kærester/flirts". Andre kendte godt til vores forhold, og vi kyssede også i "offentligheden" på efterskole. Så på dette tidspunkt var det blevet officielt at vi havde noget kørende. Som jo nødvendigvis ikke var at vi var kærester)

Nu kommer jeg videre med mit spørgsmål ...

Jeg har aldrig følt på nogen måde om et andet mennesker, end hvad jeg føler for hende. Nu er der gået nogle måneder, hvor jeg også har været til diverse fester hvor jeg måske har søgt et "rebound" i nogle andre piger, og det er også lykkedes. Bare ikke i den forstand, at jeg er kommet mig over hende. Og for at være hudløst ærlig, på trods af min unge alder, så tvivler jeg stærkt på at jeg kan få de sammen følelser for/om en anden. 

Jeg har lige været til gensyns-weekend på min efterskole, hvor hun også kom. Jeg sagde hej lige hurtigt, men det var det. Og nu tror jeg lidt at mine følelser er blusset op. Jeg har ingen ide om hvordan jeg kommer videre ... og jeg ved ikke engang om jeg vil videre, i den forstand at jeg bestemt ikke glemme hende eller det nærvær vi havde. Det er noget jeg er bange for at jeg gør, hvis jeg rykker mig. Jeg har også meget svært ved at skille mig af med ting som knytter mig til hende. Jeg går rundt (skørt som det end lyder) med et hjerter 9 (spillekort) i min pung, fordi hun engang gav mig det - kontekst: en lille joke vi havde. 

Hvordan kommer jeg mig over hende? Jeg er blevet forholdsvis træt af at høre "Vejen hjem" (en kendt efterskolesang som symbolisere slutningen på efterskoleåret) mens jeg tænker på hende og græder:)

- Dreng 17 år

- Jeg ved godt at det udviklede sig for hurtigt, og at det måske også var grunden, sammen med distancen mellem os, til at det ikke gik. Så det behøver I ikke at nævne, hvis I svarer:) Jeg undskylder også for korrekturfejl jeg har overset/begået.