Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
2019-10-27T16:38:41: 2019-10-29T10:58:58: 2

Brevkassespørgsmål

Hvordan faen skal jeg lige komme mig over hende?

Indsendt af dreng17 år


Hej:)

Øhm, jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation som jeg ikke ligefrem har prøvet før. Jeg mødte en pige på min efterskole, som er vanvittig sød. Ja, ifølge mig og mine præferencer, så er hun perfekt ... helt igennem perfekt. Der er kunne absolut ikke være mere jeg ville kigge efter, for slet ikke at spørge om, i en pige som jeg ville indgå i et forhold med.

Men ja, 

Vi fik noget i slutningen af efterskoleåret, og det gik vel lidt hurtigt. Dog ikke noget jeg var frygtelig bange for skulle have konsekvenser. Set i bakspejlet gik det jo også hurtigt, da det var i de afsluttende uger af året. Men i hvert fald. Vi talte en masse hen over sommerferien, og mødtes også hvor alt virkede super fint (det skal siges at vi bor noget langt fra hinanden, samtidig med at hun var ude og rejse, så det krævede lidt koordination at finde en dag)

 Vi udtrykte også overfor hinanden i flere sammenhænge, hvor glade vi var for at vi havde mødt hinanden, og at alt dette var sket. 

I slutningen af sommerferie begynder vores kontakt at slippe lidt, og vi skriver kun når vi lige har tid, hvor førhen at det var hver dag. En uge efter (hvor vi indimellem har skrevet lidt frem og tilbage) skriver jeg til hende, og siger at jeg måske godt kan regne ud hvad der er galt, og generelt bare spørger ind til hvordan hun har det i forhold til os. Hun svarer at hun ikke helt er sikker, og efter nogle (lange) beskeder mellem os, siger hun at hun måske har brug for en pause, og at hun måske ikke har helt de samme følelser som da vi startede med at have noget. 


Nu kommer min pointe (og undskyld hvis alt blev forklaret lidt hurtigt. Denne lille tidslinje foregår over en periode på ca. 2 måneder, plus det der er gået forud at vi blev "små-kærester/flirts". Andre kendte godt til vores forhold, og vi kyssede også i "offentligheden" på efterskole. Så på dette tidspunkt var det blevet officielt at vi havde noget kørende. Som jo nødvendigvis ikke var at vi var kærester)

Nu kommer jeg videre med mit spørgsmål ...

Jeg har aldrig følt på nogen måde om et andet mennesker, end hvad jeg føler for hende. Nu er der gået nogle måneder, hvor jeg også har været til diverse fester hvor jeg måske har søgt et "rebound" i nogle andre piger, og det er også lykkedes. Bare ikke i den forstand, at jeg er kommet mig over hende. Og for at være hudløst ærlig, på trods af min unge alder, så tvivler jeg stærkt på at jeg kan få de sammen følelser for/om en anden. 

Jeg har lige været til gensyns-weekend på min efterskole, hvor hun også kom. Jeg sagde hej lige hurtigt, men det var det. Og nu tror jeg lidt at mine følelser er blusset op. Jeg har ingen ide om hvordan jeg kommer videre ... og jeg ved ikke engang om jeg vil videre, i den forstand at jeg bestemt ikke glemme hende eller det nærvær vi havde. Det er noget jeg er bange for at jeg gør, hvis jeg rykker mig. Jeg har også meget svært ved at skille mig af med ting som knytter mig til hende. Jeg går rundt (skørt som det end lyder) med et hjerter 9 (spillekort) i min pung, fordi hun engang gav mig det - kontekst: en lille joke vi havde. 

Hvordan kommer jeg mig over hende? Jeg er blevet forholdsvis træt af at høre "Vejen hjem" (en kendt efterskolesang som symbolisere slutningen på efterskoleåret) mens jeg tænker på hende og græder:)


- Dreng 17 år

- Jeg ved godt at det udviklede sig for hurtigt, og at det måske også var grunden, sammen med distancen mellem os, til at det ikke gik. Så det behøver I ikke at nævne, hvis I svarer:) Jeg undskylder også for korrekturfejl jeg har overset/begået. 

dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2019-10-28T10:57:38 1
Kamilla

Hej med dig, 

Jeg kan fornemme at du selv har en meget klar opfattelse af, hvorfor jeres forhold ikke kunne fungere. Dog mener jeg ikke, at det behøver at være et problem, at et forhold udvikler sig hurtigt, eller at i bor længere fra hinanden. Dog har det bestemt en indflydelse - muligvis har det været af større betydning for hende end for dig. 

Hvad angår dine følelser, så forstår jeg godt at de blusser op i mødet med din flamme. I har engang haft noget, som du har været meget glad for, som hendes tilstædeværelse minder dig om. Disse minder og følelser kan være svære at lægge bag sig. Dog tvivler jeg ikke på, at du nok skal komme videre, men at er en proces, som tager tid. Du kan eventuelt starte processen med at skille dig af med de ting, som minder dig om hende. Er du ikke klar til at smide spillekortet ud, så kan du måske fjerne det fra din pung og gemme det væk. Når du så er klar, kan du senere smide det helt ud. Desuden tænker jeg, at det ville være en god ide at tage en pause fra jeres efterskolesang, hvis det gør dig trist. Jeg tænker, at dette er med til at indstille dig på, at du er på vej videre og lægger tingene bag dig. Dette kan hjælpe dig med at blive klar til at lukke en ny pige ind i dit liv og endda føle forelskelse igen.

Jeg håber mit svar kan hjælpe,

Venlige hilsner Kamilla.

2019-10-28T20:27:51 1
Regitze

Hejsa,


Det er virkelig flot, at du forholder dig så ærligt og modent til dine følelser og tanker! Det er virkelig en god egenskab at have.

Det lyder som en trist situation, og jeg kan godt forstå du er ked af det. Du virker rigtig glad for hende, og derfor kan savnet forblive der længe. Det er noget, som kræver tid til at hele indeni dig. Det betyder ikke, at du skal glemme hendes eller jeres nærvær - det vil altid være gode minder og en del af dig. Men hun fortæller dig, at hun føler ikke det samme for dig, og det er der ikke så meget at gøre ved, desværre.. Alle mennesker fortjener at være sammen en, som også elsker tilbage, og det kan være hun ikke er den rigtige for dig. Selvom du føler dig ked af det nu, og at det lige nu virker som om, du aldrig kommer til at føle det samme igen, så skal du vide, at tiden nærmest altid heler sådan nogle sår (hvor kliché det end lyder). Du fortsætter med at udvikle dig som menneske og person hele livet, og derfor kommer du også til at møde mennesker, som du får en god kemi med. 


Jeg kan godt forstå du tænker lidt over, hvorfor det ikke er gået mellem jer, det er helt normalt. Men det er svært at skulle svare på, da det kan skyldes en hel masse forskellige ting (praktiske, konkrete, følelsesmæssige), og desuden er der ikke noget at gøre ved det uanset. Hvis det ikke fungerer mellem jer, så er det selvfølgelig rigtig trist og ærgerligt, men det er en midlertidig smerte - den forsvinder igen på et tidspunkt. 


Når man er ked af det, kan det ofte hjælpe at tale med nogle om det - en ven, veninde, forælder eller andre, som du er tryg ved. Selvom de ikke kan gøre så meget, så kan det hjælpe rigtig meget at få talt om det med en anden. Derudover er det vigtigt bare at acceptere, at man har det som man har det, og ikke blive vred på sig selv eller utålmodig, fordi man er ked af det. Det er okay at være ked af det, selvom det selvfølgelig ikke føles rart. 


Jeg håber du kunne bruge mit svar til noget, og at du får forløst det du føler. Du er altid velkommen til at skrive ind igen, hvis du får brug for det. 


Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

Forvirret

Jeg har ses med en dreng i 1,5 måned, men lige pludslig siger han til mig han ikke er den rette for...

Min kæreste flirter og skriver frække beskeder til andre piger

Min kæreste og jeg har været sammen snart 2,5 år med få pauser. Men jeg går med en knude i mave...

Jeg har været utro...

For et par måneder siden møder jeg en helt fantastisk fyr, imens jeg har en kæreste. Jeg har svæ...

"..tusinde tak for at I har lavet sådan en fin og dejlig hjemmeside! Den er super god og svarene er altid ærlige."

- Anonym