Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4777 spørgsmål og givet 7332 svar de sidste 16 år
2019-11-29T12:42:30: 2019-12-02T18:11:54: 2

Brevkassespørgsmål

Tvivlen er kommet

Indsendt af dreng27 år


Hej. Jeg er 27 år og min kæreste er 22, da vi fandt sammen for 8 måneder siden var vi meget nyforelsket. Vi har boet inde ved hende i 5 måneder indtil vi flyttede ud til mit hus. Så at bo sammen er ikke nyt. Dog har vi haft vores ture med tillid. Dog skal det siges at det er hende som har brudt den 3 gange. Jeg har været meget ked af det og jeg har virkelig været i tvivl og er stadig i tvivl om jeg kan stole på hende. Vi har snakket meget om det. Og hun har lagt alle kort på bordet. Men 3 gange hvor jeg har taget hende i at lyve for mig. Enten om hvorfor hun kommer for sent hjem uden at give besked eller tager til en fødselsdagsfest med en veninde hvor en gammel fyr hun havde kysset med også var. Hun havde "undgået" at fortælle mig om ham. Hun regnede ikke med han kom alligevel... 

Anyway nu er vi flyttet sammen og begynder at blive lidt små irriteret over hende. Hun sover til 12 13 stykker hvis ikke jeg vækker hende. Jeg føler alt det her mistillid til hende har ødelagt mine følelser til hende . Men hun er bare den sødeste pige på jorden. Og jeg troede rent faktisk hun var den eneste ene. Men tankerne begynder at forsvinde lidt ud omkring det. Jeg er så ked af at skulle miste hende og jeg ved hun elsker mig så højt. Og vil have børn og alt muligt. Hun vil opgive alt for mig. Jeg aner ikke hvad det her er. har brug for hjælp. Vil ikke ødelægge noget mellem mig og hende. 

Da vi først mødtes var hun lidt overvægtig. Men sagde at hun var i gang med at tabe sig og alt det her. Og jeg var egentlig ligeglad for hun var så kærlig og sød og hendes øjne er fantastiske. Men når vi har sex tænker jeg på andre og jeg fantasere om at have sex med andre piger end hende. Som måske har en bedre og mere fit krop. Jeg ved det lyder så nedladende men tænder jeg ikke på hende mere? Hvad foregår der? Med alt det mistillid løgne og nu sex. Får mig til at tænke om jeg er blind eller dum? Fortjener jeg bedre? Eller gør hun end at have en jaloux kæreste der ikke tænder på hende HJÆÆÆLP



dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2019-12-01T09:24:50 1
Iben

Kære du, 

Det lyder som om, at du befinder dig i en rigtig svær situation med en masse tvivl. 

Ud fra det, du skriver, synes jeg, at det lyder som om, at du bør overveje, om I to er rigtige for hinanden. Jeg får en fornemmelse af, at de negative ting måske overskygger de positive ting ved hende, og sådan bør det jo ikke være mellem kærester. Selvfølgelig vil der være ting, som måske irriterer én, eller steder hvor man er uenige, men det lyder som om, at det efterhånden har hobet sig lidt op hos dig. Du skriver også, at du måske ikke tænder så meget på hende længere, og det synes jeg kan ses som et tegn på, at du nok ikke har de følelser for hende, som du havde engang. 

Det er selvfølgelig svært for mig at vide, og derfor vil jeg anbefale dig at overveje, hvad det præcis er, der gør dig i tvivl om, hvorvidt I skal blive sammen. Er det hendes personlighed, hendes opførsel, jeres tilværelse sammen eller måske din egen jalousi, der skaber tvivlen? Afhængig af, hvad det er, tvivlen grunder i, vil I måske kunne arbejde med problemerne og dermed måske kunne give jeres forhold en chance mere. Men det kan også være, at de ting, der gør du usikker, ikke kommer til at ændre sig, og i så fald synes jeg, du skal overveje den mulighed, at I bare ikke er rigtige for hinanden. 

Det er selvfølgelig super hårdt at skulle tage den beslutning, og det kan måske være en hjælp at tale med hende om de tanker, du går med. Eller måske kan det være en større hjælp for dig at tale med en ven eller et familiemedlem om det. Det er i hvert fald ikke noget, jeg synes, du skal gå med helt alene. 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

2019-12-02T05:13:26 1
Regitze

 Hejsa,


Det lyder som en rigtig ærgerlig og frustrerende situation, og jeg kan godt forstå du gerne vil have noget hjælp. Alle dine ambivalente følelser omkring din kæreste, er meget normale når den anden part har brudt tilliden - der er ikke noget galt med hverken dig eller dine følelser. 

Du skriver flere gange, at du elsker din kæreste og ikke vil miste hende, og det kan jeg godt forstå. På den anden side, lyder det ikke som om du er glad sammen med hende. Du beskriver, at du let bliver irriteret på hende, at du ikke rigtigt tænder på hende længere og at du heller ikke helt stoler på hende. De følelser skal du tage alvorligt, og jeg vil foreslå dig at du virkelig mærker efter indeni dig selv, og stiller dig selv lignende spørgsmål: er der noget, der kan gøre, at du kommer til at kunne stole på hende igen? Er du i stand til at tilgive og slippe det, hun har gjort mod dig? Føler du dig glad sammen med hende, helt overordnet? Det er rigtig vigtigt at give plads til sin kæreste og ønske at se vedkommende i et godt og kærligt lys - men det allervigtigste er at udvise den omsorg og positivitet overfor sig selv. Du skal være glad, du skal have tillid og du skal have lyst. Jeg vil ikke på nogen måde presse dig til at træffe nogle valg, du ikke er klar til/ikke har lyst til, men det er vigtigt at du er ærlig overfor dig selv, for hvis du ikke tror du kommer til at tilgive hende og stole på hende igen, så vil forholdet ikke holde i længden. 

Mit bedste råd (udover at mærke efter i dig selv og passe på dig selv) er at tale med din kæreste om de her ting. Fortælle hende, at du er rigtig ked af det og forvirret, og snakke med hende om hvad den brudte tillid har gjort ved dig. Det kan være det ville hjælpe at få snakket med hende om det, om ikke andet bare så hun ved, hvordan du har det. 

Jeg håber du finder en løsning, så du kan være glad og trives. Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen, hvis du har behov for det. 

Mange hilsner fra Regitze 

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Sms

Jeg har et dilemma som går ud på at jeg har kommet til at læse min kærestes beskeder med en ande...

Tvivl i forhold

Jeg har været sammen med min kæreste i 1,5 år og jeg elsker ham virkelig. Jeg er begyndt dog at h...

Situationship

For et års tid siden skrev jeg sammen med en fyr, hvor vi mødtes. Jeg skrev til ham. Vi mødtes ud...

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

"først tak for en rigtig god side, I har hjulpet mig igennem mange ting bl.a. at stoppe en spiseforstyrrelse, så tusind tak for det"

- Anonym