jeg er 16 år og kæreste med fyr på 29

Hey du!

Det lyder som en meget svær situation, som du står i. Det er ikke nemt, når ens forældre ikke vil acceptere den person, som man er forelsket i.

Det første, som jeg vil sige er, at der er stor aldersforskel mellem din kæreste og dig. Det er du nok godt selv klar over, men dig og din kæreste er vidt forskellige steder i jeres liv. Som 16årig er du midt i at nyde din ungdom og at finde ud af, hvem du er og hvad du vil med dit liv. Der er nye venskaber, eventyrer og oplevelser, der venter for dig. Du kan ikke komme udenom, at din kæreste er et andet sted. Som 29årig er din kæreste et sted i livet, hvor de fleste begynder at tænke på familie, ægteskab og børn. Jeg siger ikke, at det du og din kæreste ikke er rart og at han ikke er sød, men hvis du skal være helt ærlig; Hvad har I to så tilfælles? Kan du virkelig se jer to realistisk være sammen i det lange løb?

Du spørger, om du skal blive gravid? Det vil jeg stærkt fraråde. Du er ung, og personligt synes jeg ikke, at et barn fortjener at komme til verden for, at deres forældre kan være sammen. Det er heller ikke sikkert, at det vil kunne gøre det. Så ville du stå alene som 16årig med et barn.
I forlængelse af graviditet, så bekymrer det mig lidt, at det er dit forslag til en løsning til problemet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er noget som du og din kæreste har snakket om og om du er blevet presset til det? Mon ikke, at det er det, som din mors reaktion bunder i? At hun er bekymret for, om du bliver presset til noget, som du ikke har lyst til eller kommer til at fortryde.

I bund og grund, så kan jeg ikke bestemme, hvad du skal gøre. Men jeg vil stærkt fraråde, at du bliver gravid. Det er ikke løsningen, men kan en risiko for, at du gør dit liv meget mere besværligt. Jeg synes, at du først og fremmest skal være ærlig for dig selv og reflektere over, om der virkelig er en fremtid for jer to. I er vidt forskellige steder, og spørgsmålet er, om det ikke ender med, at den ene må gå for meget på kompromis.
Hvis du insisterer på, at der er en fremtid, så synes jeg også, at du må være voksen og stå ved det. Lad være med at skjule det, lad være med at overveje ting som at blive gravid. Stå ved dit forhold og tag diskussionen med din mor. Hun vil ikke være den første, som sætter spørgsmålstegn ved jeres aldersforskel, så du kan ligeså godt tage kampen nu. Også selvom den virker lang og uoverskuelig.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav