Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 16 år
Anonym
Indsendt af
pige på
16 år
Kærester og forhold
Hey du!
Det lyder som en meget svær situation, som du står i. Det er ikke nemt, når ens forældre ikke vil acceptere den person, som man er forelsket i.
Det første, som jeg vil sige er, at der er stor aldersforskel mellem din kæreste og dig. Det er du nok godt selv klar over, men dig og din kæreste er vidt forskellige steder i jeres liv. Som 16årig er du midt i at nyde din ungdom og at finde ud af, hvem du er og hvad du vil med dit liv. Der er nye venskaber, eventyrer og oplevelser, der venter for dig. Du kan ikke komme udenom, at din kæreste er et andet sted. Som 29årig er din kæreste et sted i livet, hvor de fleste begynder at tænke på familie, ægteskab og børn. Jeg siger ikke, at det du og din kæreste ikke er rart og at han ikke er sød, men hvis du skal være helt ærlig; Hvad har I to så tilfælles? Kan du virkelig se jer to realistisk være sammen i det lange løb?
Du spørger, om du
skal blive gravid? Det vil jeg stærkt fraråde. Du er ung, og personligt synes
jeg ikke, at et barn fortjener at komme til verden for, at deres forældre kan
være sammen. Det er heller ikke sikkert, at det vil kunne gøre det. Så ville du
stå alene som 16årig med et barn.
I forlængelse af graviditet, så bekymrer det mig lidt, at det er dit forslag
til en løsning til problemet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er
noget som du og din kæreste har snakket om og om du er blevet presset til det?
Mon ikke, at det er det, som din mors reaktion bunder i? At hun er bekymret
for, om du bliver presset til noget, som du ikke har lyst til eller kommer til
at fortryde.
I bund og grund, så
kan jeg ikke bestemme, hvad du skal gøre. Men jeg vil stærkt fraråde, at du
bliver gravid. Det er ikke løsningen, men kan en risiko for, at du gør dit liv
meget mere besværligt. Jeg synes, at du først og fremmest skal være ærlig for dig
selv og reflektere over, om der virkelig er en fremtid for jer to. I er vidt
forskellige steder, og spørgsmålet er, om det ikke ender med, at den ene må gå
for meget på kompromis.
Hvis du insisterer på, at der er en fremtid, så synes jeg også, at du må være
voksen og stå ved det. Lad være med at skjule det, lad være med at overveje
ting som at blive gravid. Stå ved dit forhold og tag diskussionen med din mor.
Hun vil ikke være den første, som sætter spørgsmålstegn ved jeres
aldersforskel, så du kan ligeså godt tage kampen nu. Også selvom den virker
lang og uoverskuelig.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!
VH.
Gustav
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4738 spørgsmål og givet 7300 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Tak for jeres hjælp så utroligt mange gange før!"
- Anonym