Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3642 spørgsmål og givet 6229 svar de sidste 12 år
2020-01-13T15:40:21: 2020-01-21T10:16:08: 2

Brevkassespørgsmål

Hvad så nu?

Indsendt af pige16 år


Hej! Jeg er virkelig glad for tiden da jeg har mødt en fantastisk pige. Vi mødtes til en fest hvor vi endte med at kysse i et stykke tid. Efter den aften har vi været på cafe et par gange og været ude at shoppe, hvor jeg ikke ved om hun har set det er som "date" eller ej. Sidste weekend tog jeg hende med til en fest hvor vi var lidt fulde, og kyssede igen. Jeg er begyndt at kunne lide hende og vil gerne være hendes kæreste, men hvordan skal jeg tale med hende om det? Jeg er helt oppe at køre over at have mødt hende, men jeg er vildt nervøs når det kommer til sådan nogle her ting. Hvad skal jeg gøre?
pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2020-01-15T06:06:45 1
Regitze

 Hejsa,


Dejligt at høre at du har mødt en sød pige. Jeg kan godt forstå du synes det er grænseoverskridende at skulle snakke med hende om det, men jeg tænker helt sikkert det er en god idé at gøre det! Det kan være det er bedst at gøre det en dag, hvor I bare er sammen jer to, og hvor I ikke er fulde. Du kan fortælle hende at du har hygget dig rigtig meget med at bruge tid sammen med hende, og at du faktisk godt kan lide hende som mere end ven, og så spørge hvad hun tænker om det. Det er vigtigt og sejt at stå ved sine følelser, selvom det godt kan føles lidt ubehageligt, fordi man er sårbar. Jeg er sikker på at hun vil være sød at snakke med om det.

Jeg håber du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen :-)
Mange hilsner fra Regitze 

2020-01-19T01:18:30 1
Iben

Kære du,

Det er dejligt at høre, at du har fundet en rigtig sød pige, som gør dig glad :-)

For det første er det mit indtryk, at hun også er interesseret i dig, når nu I har kysset flere gange og været på date osv. Og ja, jeg tror også, at hun ser det som en date, fordi I har valgt at tilbringe tid sammen efter, at I har kysset - så synes jeg personligt, at det bedst kan opfattes som en date :-)

Derfor synes jeg helt sikkert, at du skal snakke med hende og fortælle hende, at du synes, hun er rigtig sød og måske at du godt kunne tænke dig, at det blev noget seriøst mellem jer. Det er selvfølgelig helt op til dig, hvordan du formulerer dig, for du skal jo sige det til hende, som du har lyst til, og som du har det. Jeg kan sagtens forstå, at det kan være utroligt skræmmende og grænseoverskridende at tage den snak med hende, men jeg synes, at det ville være meget naturligt at snakke med hende om, hvad det er, I hver især gerne vil med hinanden. 

Hvis du synes, at det er ekstremt svært at fortælle hende, hvordan du har det med hende, kan du jo vente til, at I har tilbragt mere tid sammen og lært hinanden bedre at kende. Så vil du nok også være mere tryg ved at tale om følelser med hende, og du vil måske også være mere sikker på, om hun også er interesseret i dig :-)

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Hvordan vælger man?

Jeg er meget forvirret omkring kærligheden. Ved ikke rigtigt hvordan man vælger, altså hvad der v...

Mine forældre kan ikke li’ ham jeg elsker.

Hejsa:)Jeg har været på efterskole hvor jeg mødte en fantastisk dreng. Der er aldrig nogen der ha...

Kan jeg stole på ham?

Kære ungzone, Jeg har været sammen med min skønne kæreste, L, i lidt over 1 år nu. Inden v...

I tvivl om jeg skal slå op med min kæreste

Hej med jer, jeg står i den situation hvor jeg er i tvivl om jeg skal slå op med min kæreste (vi ...

Jeg tror ikke, det er meningen, at jeg skal have en kæreste, før jeg er helt voksen

HejJeg har gjort mig mange tanker, når det kommer til kærligheden, bl.a. fordi jeg aldrig har haft...

Kæreste kys

Hej UngZone. Jeg er en pige på 13 år og min kæreste og jeg har været sammen i 2 1/2 måned. Vi h...

Skal jeg give det tid eller gå

Jeg fortæller jer nu min kærligheds historie, som egentlig mere er en sorgens historie end en kær...

Føler mig ikke god nok til ham

Jeg står i den situation at jeg har været sammen med en helt fantastisk fyr de sidste 7 måneder. ...

Kysset med bedsteven...

Hej, jeg skriver ind grundet et stort dilemma jeg står i pt.Jeg havde en kæreste i knap 5 måneder...

"Nu har jeg endnu engang brug for et af jeres fantastiske råd"

- Anonym