Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 23 år
Hej brevkasse.
Jeg havde i et stykke tid skrevet lidt med en fyr. Jeg havde snakket med nogle af mine veninder om ham og et par stykker af dem sagde han var meget pigeglad. Så hver gang han skrev noget tænkte jeg - ej, det skriver han sikkert til en masse andre piger og sådan som piger jo kan overtænke. Samtidig med det siger begge mine roomies at det ikke virker som om han er en fuckboy, med de ting han skrev og den måde han opførte sig på. Den første gang vi mødes er i byen, vi havde allerede aftalt forinden at vi skulle ses om lørdagen dagen efter. Da vi kommer hjem fra byen ligger vi og snakker om en masse ting uden noget som helt seksuelt, hvilket jeg synes er mega dejligt. Han siger til mig at hans venner godt kan lide mig og jeg var sådan, hvordan kan de det, når de ikke rigtigt har snakket med mig på klubben, men han sagde det var fordi de kunne se på ham at han blev glad for at se mig. 3 gang vi mødes fortæller han mig at jeg er ved at komme ind under huden på ham og om jeg ikke snart skulle hjem og se der hvor han bor. Problemet er bare at dagen efter fortæller han mig at hans mor skal skilles fra hans papfar og de har boet sammen i 13 år. Han har en lillesøster som har nogle problemer, så han skal passe lidt på hende også. Han fortalte mig også at da hans mor gik fra hans far kunne de ikke snakke sammen i lang tid efter og det vil moren ikke have gentager sig.
Jeg plejer normalt bare at give op på en fyr og gider ikke rigtigt kæmpe for ham, men ham her følte jeg virkelig var noget særligt. Jeg har været single siden maj 2017 og han er den eneste fyr jeg har mødtes med siden min ekskæreste, hvor jeg ikke har tænkt der har manglet et eller andet. Han virkede virkelig bare som "the one and only". Problemet var bare at efter han havde fortalt mig at hans mor skulle skilles skrev vi ikke så meget sammen som vi plejede og det er selvfølgelig forståeligt nok, men der var bare mange ting som blev anderledes. Jeg skrev så til ham en dag "hvornår kan du ses?". Han svarede så en lang besked med at han var rigtig glad for mig og alt sådan noget, men han var ikke sikker på han kunne være der for mig 100% som jeg måske gerne ville have, da han nu skulle gå igennem alt det her. Det er jo også forståeligt, men jeg har bare brug for at vide om alt det han har sagt har været for at komme i bukserne på mig og så bare er en undskyldning for ikke at se mig mere eller om det reelt set er fordi han ikke har overskud til det, fordi han tager sig så meget af sin familie?
Han sagde også 3 gang vi mødtes at han ikke gad komme ind og spille spil med mig, hvis ikke han gerne ville mig. Fjerde gang vi mødtes havde han skrevet til mig at han havde haft en dårlig dag på work og han kom så forbi og han sagde han var super glad for at jeg gerne ville være der for ham, men efterfølgende ville han ikke bruge mig mere og jeg føler bare at hvis man virkelig gerne vil en person, vil mann godt kunne finde bare 1 time til at ses med personen - eller er det bare mig som er for krævende? Han var meget sådan når vi skrev at det var så synd at det skulle gå udover mig, så jeg skrev til ham til sidst "hvis du ikke skulle tænke på mig i det her, ville du så stoppe det eller ej?". Han svarede så "det ved jeg ikke, måske". Jeg svarede så ikke på beskeden, da jeg virkelig mange gange havde spurgt om hvad han ville og ikke ville. Jeg havde fødselsdag her forleden dag og der skrev han ikke noget - så det er vel også udelukket at han nogensinde skriver til mig igen, tænker jeg - hvad tænker I i brevkassen?
Skal jeg skrive til ham igen eller skal jeg bare sige det var "the one and only that got away?"
Håber mit spørgsmål/forvirring giver mening.
Hilsen Vædderen
Anonym
Indsendt af
pige på
23 år
Kærester og forhold
Hejsa,
Det lyder som en ubehagelig situation, og jeg kan godt forstå du er forvirret. Umiddelbart tænker jeg måske ikke at han var "the one and only that got away" - hvis han var the one and only, var han ikke sluppet væk. Det lyder som om han har en del ting om ørerne lige nu, og det er svært at sige, om han bruger det som undskyldning for ikke at ses/skrive eller ej. Jeg kan godt forstå du gerne vil prøve at gennemskue ham, og finde ud af, om han vil dig eller ej, og om han egentlig nogensinde har villet helt. Men det er noget nær umuligt at vurdere udefra, og ofte er det decideret spild af tid, fordi uanset hvad du kan analysere dig frem til, kan du aldrig vide med sikkerhed, hvad han tænker og føler. Derfor tænker jeg, at hvis du har brug for en form for afklaring, så må du fortælle ham, hvad du føler om det hele, og direkte spørge ham, hvad han vil. Der må også være grænser for, hvor meget tvetydighed du skal finde dig i, for det er virkelig ubehageligt ikke at vide, om man er "købt eller solgt".
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil være forstående overfor ham, når han er i en vanskelig situation familiemæssigt, men du er også nødt til at tænke på dig selv, og mærke efter, hvad du har brug for og hvad du egentlig vil finde dig i. Hvis han ikke er klar, ikke ved om han er klar eller lignende, så er det måske ikke ham, du skal holde fast i lige nu.
Jeg håber du finder ud af det, og at du kunne bruge mit svar. Du er altid velkommen til at skrive ind igen.
Mange hilsner fra Regitze
Kære du,
Jeg kan sagtens forstå din forvirring og frustration. Det lyder som om, at du er blevet ret glad for ham, og så er det selvfølgelig meget frustrerende, når han er svær at gennemskue.
Ud fra det, du skriver, kan jeg sagtens forstå din forvirring omkring, hvad han vil osv. Jeg synes som udgangspunkt, at du skal stole på, at det er sandt, når han siger, at hans fraværende opførsel skyldes problemer i familien. Det kan være svært at sætte sig ind i, men familieproblemer kan være utroligt krævende og altoverskyggende, hvilket det lyder som om, at hans problemer også er. Derfor synes jeg ikke, at der er noget at sige til, at han vælger at bruge sin energi på problemerne lige nu - ikke mindst grundet hans lillesøster, som måske har det endnu sværere med det hele og derfor kræver ekstra opmærksomhed og omsorg fra ham. Jeg synes derfor også, at du skal se det som noget positivt, at han har fortalt sig, at han nok ikke vil kunne være der for dig 100% i denne tid. Det synes jeg, er rigtig fint, at han siger, for det tyder på, at han gerne vil undgå, at du skal føle, at hans fraværende opførsel har noget med dig at gøre - hvilket jeg heller ikke tror, det har :-)
Når det er sagt, vil jeg give dig ret i, at man burde kunne finde 1 time hist og her til at se en person, man er glad for - uanset hvad der foregår i ens liv. Men du må huske, at de familieproblemer, han har, kan fylde så meget i hans hoved, at det kan være svært at overskue at skulle være social - ikke mindst med dig, hvor han nok gerne vil være den bedste udgave af sig selv og ikke en udmattet eller trist udgave. Derfor synes jeg, at du skal forsøge at give ham plads til at komme igennem denne svære situation, som han oplever.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du ville ønske, at du kunne få lov til at se ham og være der for ham, men jeg tror, at det bedste, du kan gøre, er at give ham plads og ikke kræve for meget af ham lige nu. Jeg foreslår, at du skriver en besked til ham, om at du tænker på ham og håber, at han og hans familie har det godt, og at du bare vil have, at han skal vide, at du er her, hvis han får lyst til at tale med dig, men at du gerne vil give ham plads, hvis det er det, han har brug for. Når du har skrevet det til ham, så prøv at modstå fristelsen til at skrive mere til ham for nu og vent og se, om ikke han tager kontakt til dig, når han er ovenpå igen :-)
Jeg ved, hvor svært det kan være at gå og vente på at høre fra en person, man er vild med, men jeg tror ikke, at hans opførsel skyldes noget med dig, og derfor ville det være utroligt ærgerligt, hvis du gav op på ham allerede.
Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!
Hilsen Iben
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4741 spørgsmål og givet 7309 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg er virkelig taknemmelig over jeres side."
- Anonym