Tvivl

 Hejsa. Jeg har gennem 2 år haft et on and off forhold med min første kærlighed, vi har haft to større brud, første brud var efter 6 måneder hvor vi var fra hinanden i 2 måneder og kom så sammen igen men var dog kun sammen i 2-3 måneder. Vi gik så fra hinanden igen og var ikke sammen i 6 måneder. Det er mig der har slået op alle gangene, han er 100 % sikker på at han vil være sammen med mig og det er mig der tvivler. 

I de 6 måneder vi var fra hinanden havde vi ingen kontakt, jeg savnede ham rigtigt meget men gjorde mit bedste for at komme videre stille og roligt, men hver gang jeg så meget som kysset med en anden fik jeg skyldfølelse og følelsen af fortrydelse. Jeg tænker sådan “hvorfor føles det forkert med alle andre end ham” men jeg så stadig er i tvivl hver gang vi er i et forhold?! 

Mig og min kæreste har ikke mange ting til fælles, vi har et vidt forskelligt verdenssyn, jeg er meget social og han er meget introvert, så vi er kun sammen på to mandshånd, hvilket han er har det fint med men jeg vil gerne have det var anderledes, men så når vi er ude med andre så panikker jeg lidt over at jeg ved han helst vil hjem, så vi tager aldrig ud med mine venner. Udover det som går mig rigtigt meget på er vores mangel på humor, vi har på ingen måde sammen humor og det er noget som jeg savner meget.. han er ikke så eventyrlystig som mig og er bange for at få et “kedeligt” ungdoms liv med ham. Vi har til gengæld rigtig god fysisk kommunikation, vores sex er fantastisk og det er der jeg føler jeg elsker ham Aller mest og hvorfor vi egentlig er sammen. Han er super tålmodig med mig og er super god til at lytte og næsten for god, det bliver næsten som om han er min psykolog, vi snakker mest om vores problemer i forholdet og hvordan vi skal gøre det bedre, det er næsten aldrig bare fjol og afslappet.. 

I de 6 måneder vi var fra hinanden blev min bedste ven meget forelsket i mig og han har forsøgt at få mig i alt den tid. Mig og ham har det super sjovt sammen, vi har samme humor, vi kan lave alt sammen, vi har fælles intereser, vi kan være både alene og sammen med andre. Han er også super tålmodig med mig og mega god til at lytte og passe på mig. Jeg kan lide hans familie og alt fungere faktisk. Jeg har i de 6 måneder kun tænkt på min eks kæreste og holdt min bedste ven i strakt arm og sagt til ham i min egen tro at vi kun ville forblive venner. Det tænkte jeg fordi jeg ikke føler mig seksual tiltrukket af ham, men gjorde jeg heller ikke af min kæreste før vi havde prøvet det, min kæreste er stort set den eneste jeg har være sammen med og han kender min krop rigtigt godt, han har ligesom vist mig hvad jeg kan lide. Har aldrig givet min bedsteven en chance og nu hvor jeg er sammen med min kæreste igen, fortryder jeg det. Min bedste giver mig alt det min kæreste ikke giver mig, og hvis mig og min bedsteven også kunne fungere seksualt ville vi havde et rigtigt godt og eventyrligt forhold. Men står i et dilemma om jeg tør at risikere at miste min kæreste som jeg elsker så højt selvom han ikke gør mig lykkelig foreviget og fortryde det enderligt hvis det ikke ville fungere med min bedsteven.