Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 19 år
Hejsa. Jeg har gennem 2 år haft et on and off forhold med min første kærlighed, vi har haft to større brud, første brud var efter 6 måneder hvor vi var fra hinanden i 2 måneder og kom så sammen igen men var dog kun sammen i 2-3 måneder. Vi gik så fra hinanden igen og var ikke sammen i 6 måneder. Det er mig der har slået op alle gangene, han er 100 % sikker på at han vil være sammen med mig og det er mig der tvivler.
I de 6 måneder vi var fra hinanden havde vi ingen kontakt, jeg savnede ham rigtigt meget men gjorde mit bedste for at komme videre stille og roligt, men hver gang jeg så meget som kysset med en anden fik jeg skyldfølelse og følelsen af fortrydelse. Jeg tænker sådan “hvorfor føles det forkert med alle andre end ham” men jeg så stadig er i tvivl hver gang vi er i et forhold?!
Mig og min kæreste har ikke mange ting til fælles, vi har et vidt forskelligt verdenssyn, jeg er meget social og han er meget introvert, så vi er kun sammen på to mandshånd, hvilket han er har det fint med men jeg vil gerne have det var anderledes, men så når vi er ude med andre så panikker jeg lidt over at jeg ved han helst vil hjem, så vi tager aldrig ud med mine venner. Udover det som går mig rigtigt meget på er vores mangel på humor, vi har på ingen måde sammen humor og det er noget som jeg savner meget.. han er ikke så eventyrlystig som mig og er bange for at få et “kedeligt” ungdoms liv med ham. Vi har til gengæld rigtig god fysisk kommunikation, vores sex er fantastisk og det er der jeg føler jeg elsker ham Aller mest og hvorfor vi egentlig er sammen. Han er super tålmodig med mig og er super god til at lytte og næsten for god, det bliver næsten som om han er min psykolog, vi snakker mest om vores problemer i forholdet og hvordan vi skal gøre det bedre, det er næsten aldrig bare fjol og afslappet..
I de 6 måneder vi var fra hinanden blev min bedste ven meget forelsket i mig og han har forsøgt at få mig i alt den tid. Mig og ham har det super sjovt sammen, vi har samme humor, vi kan lave alt sammen, vi har fælles intereser, vi kan være både alene og sammen med andre. Han er også super tålmodig med mig og mega god til at lytte og passe på mig. Jeg kan lide hans familie og alt fungere faktisk. Jeg har i de 6 måneder kun tænkt på min eks kæreste og holdt min bedste ven i strakt arm og sagt til ham i min egen tro at vi kun ville forblive venner. Det tænkte jeg fordi jeg ikke føler mig seksual tiltrukket af ham, men gjorde jeg heller ikke af min kæreste før vi havde prøvet det, min kæreste er stort set den eneste jeg har være sammen med og han kender min krop rigtigt godt, han har ligesom vist mig hvad jeg kan lide. Har aldrig givet min bedsteven en chance og nu hvor jeg er sammen med min kæreste igen, fortryder jeg det. Min bedste giver mig alt det min kæreste ikke giver mig, og hvis mig og min bedsteven også kunne fungere seksualt ville vi havde et rigtigt godt og eventyrligt forhold. Men står i et dilemma om jeg tør at risikere at miste min kæreste som jeg elsker så højt selvom han ikke gør mig lykkelig foreviget og fortryde det enderligt hvis det ikke ville fungere med min bedsteven.
Anonym
Indsendt af
pige på
19 år
Kærester og forhold
Hej med dig,
Det lyder som om du er i en forvirrende situation, og jeg kan godt forstå du ikke helt ved, hvad du skal stille op. Det virker til, at du egentlig ikke er helt glad og tilfreds i dit forhold, og det synes jeg, du skal tage dig af. Du beskriver, at du elsker din kæreste, og at han er rigtig god ved dig osv., men det lyder også som om du egentlig keder dig lidt med ham, og ikke får dine behov for at kunne være mere social sammen opfyldt. At du er i tvivl hele tiden, og ofte overvejer, om du vil være sammen med ham eller ej, er ikke fair overfor ham. Han fortjener at være i et forhold med en, som virkelig vil ham - præcis som du og alle andre gør, men det lyder det ikke helt til, at du vil. Du beskriver, at det føles forkert med alle andre end ham, og du spørger hvorfor. Det er selvfølgelig ikke noget jeg kan komme med et definitivt svar på, men det kunne godt lyde som om, at det du måske egentlig savner, når du for eksempel kysser med andre, er den følelse af tryghed, som du kender fra din kæreste. Det kan tage lang tid at komme over en kæreste, når man går fra hinanden, og i al den tid, kan man nemt komme til at savne alle de gode ting, men hvis man så kommer sammen igen, bliver tingene ofte lidt kedelige/det samme hurtigt igen.
I forhold til din bedste ven, lyder det som om du også er lidt vild med ham, og føler du får dine behov opfyldt sammen med ham. I de 6 måneder, hvor du ikke var sammen med din kæreste, savnede du ham hele tiden og gad ikke noget mere med din bedste ven, og nu hvor du er sammen med din kæreste, vil du pludselig gerne have din bedste ven. Det er ikke for at være hård, men umiddelbart virker det lidt som om, det kun er trygheden der holder dig ved din kæreste, samt frygten for at komme til at savne ham, hvis du går fra ham. Som jeg skrev tidligere, så fortjener han ikke at være i et forhold med én, som egentlig ikke helt vil 100%. Der er du nødt til at tage ansvar for din tvivl og dine følelser. Jeg forstår godt det er svært, og især når I kender hinanden så godt og føler jer trygge sammen, men det er i sidste ende det vigtigste, at I begge to trives i forholdet, og det lyder det ikke til, at du gør. Hvis du virkelig ønsker at forblive sammen med ham, så synes jeg det ville være en god idé at snakke med ham om, hvordan du har det, og hvad du har behov for, så du kan være tilfreds i jeres forhold. Du skriver dog, at du har fortrudt, og så tænker jeg du skal tage en beslutning om at stoppe det, for jeres begges skyld. Om det så bliver til noget med din bedste ven, må tiden vise. Det lyder som om du i hvert fald nyder hans selskab - både alene og sammen med andre, og det kan være det kan blomstre op til at blive noget godt. Uanset hvad, så skylder du dig selv og din kæreste at tage ansvar for, hvad du føler og hvad du vil.
Jeg håber du finder ud af det, og at du kunne bruge mit svar.
Mange hilsner fra RegitzeVær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7262 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
"Jeg vil lige i starten pointere at jeg elsker den måde i støtter og kommer med tip til unge med problemer."
- Anonym