Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3556 spørgsmål og givet 6112 svar de sidste 12 år
2020-05-08T10:12:59: 2020-05-10T18:40:05: 2

Brevkassespørgsmål

Daddy issues

Indsendt af dreng18 år


Goddag, jeg er en fyr på 18 som er nyforelsket i en pige på 17.

Sagen er, at hun har et utroligt svært forhold til sin far, da han er meget kontrollerende. Jeg ved personligt at jeg nok har gjort de rigtige ting ift. støtte og opmærksomhed, til hende. Det er bare svært i den her tid at se hende, med Corona osv, så jeg har prøvet at være der for hende “virtuelt”. Hun fortæller mig at hun har det svært og at hun rigtig godt kan lide mig- jeg ved at vi har sindssygt meget tilfældes og vi snakker afsindigt godt sammen. 

Hun fortæller mig at alt er svært og at der er sygt mange i hendes liv som presser hende til at finde en fyr som er “passende” til hende. 

Jeg frygter bare personligt, at jeg smadrer alt, ved at virke for desperat for at se hende. Som sagt er jeg lidt vild med hende. Mit spørgsmål, eller problem er egentlig: “hvad skal jeg gøre? Hvordan skal jeg behandle hende?- da hun sagde at hun har “Daddy issues”. Tænkte jeg lidt, “skal jeg ikke være ligesom hendes far?” -Skal jeg være på en bestemt måde? 


Hvordan håndterer jeg alt det her?

-tak! 

dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2020-05-10T12:05:57 1
Rebecca

 Hej

Jeg synes ikke, at du skal behandle hendes anerledes end det du gør. Det virker til, at du giver hende det som mange leder efter, hvilket er støtte og opmærksomhed. Jeg synes ikke, at du skal tænke for meget over hvad du skal gøre og hvilken bestemt måde du skal være overfor hende på, men bare vær dig selv. 
Hvis hun fortæller dig, at hun godt kan lide dig - så går jeg udfra at det er for den du er nu. Måske hvis du begynder at behandle hende anderledes, kan hun føle at du har ondt af hende eller det hun går igennem lige nu. Det virker allerede til at du ikke er som de andre, som gør det svært for hende. Mit råd er, at være dig selv og giv hende den plads hun har brug for lige nu og her. Du kan altid spørge hende om hun har lyst til at gå en tur og snakke om tingene eller lave nogle andre ting med hende som gør hende glad og får hende på andre tanker. Jeg håber du fik svar på mit spørgsmål og hvis ikke er du velkommen til at skrive igen. 

Vh Rebecca

2020-05-10T02:19:11 2
Gustav

Hey du!

 

Hvor dejligt at du har fundet en pige, som du er blevet glad for, men jeg kan godt forstå, at du synes, at det er lidt svært. Særligt i disse tider.

 

Du skriver, at du er bange for at virke for desperat og om du skal behandle hendes på en bestemt måde pga. hendes 'daddy issues'. Jeg tror lidt, at du har for meget fokus på hendes forhold med hendes far. Medmindre du mistænker noget decideret ulovligt, så er det hendes kamp, som hun må tage. Du kan lytte til hende, støtte hende, opmuntrer hende osv. - som du jo allerede gør. Men derudover så skal du prøve at skubbe det væk og så vær dig selv. Du skriver jo, at hun har sagt, at hun godt kan lide dig, så mit bedste råd er, at du måske skal trække vejret og så bare vær dig selv og se, hvordan tingene udvikler sig.

 

Det er selvfølgelig svært at være sammen i disse tider, men måske I alligevel kunne mødes? Det er måske nemmere at fornemme, hvor hun er henne og hvilke signaler, som hun sender, hvis det ikke kun foregår virtuelt. I kunne måske gå en tur sammen? Eller sætte jer i en af jeres haver og snakke? Selvfølgelig med afstand, men så kommer der lidt afveksling.

 

Men prøv at fokuser på at lære hende at kende, være der for hende, at være charmerende og flirt lidt. Se hvordan hun reagerer, og når du føler, at du er klar, så fortæl hende, hvordan du har det. Det er skræmmende, men det er sådan nogle chancer, som man må tage.

 

Så for at opsummere, så synes jeg, at du skal prøve at glemme hendes forhold til hendes far. Det lyder ikke til at have noget med dig at gøre. I stedet fokuser på jeres relation. Se om I ikke kan ses udenfor det virtuelle og så skru lidt op for charmen. Når tiden så er rigtig, så fortæl hende, hvordan du har det. Mon ikke, at hun har det på samme måde :-)

 

Håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra! :)

VH.

Gustav

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

"tak for jeres store hjælp de andre gange jeg har indsendt et dilema til jer"

- Anonym