Vi står altid klar til at hjælpe dig
Skriv til brevkassen100% anonymt · 100% gratis
Indsendt af pige på 14 år
Hej Undskyld hvis det er lidt lang men ja:), det hele startede en lørdag da mig og mine 2 af mine veninder var på stranden. Da vi var på vej hjem mødte jeg nogen fra min klasse og parallelklasse, men der var en dreng som jeg ikke kendte han var også højre end de andre og med det samme sagde min veninde at ham den høje var pæn. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare så grinte bare, selvom at vis jeg skulle være ærlig så var han nok en af de pæneste drenge som har kigget på mig. Jeg fik så øjenkontakt med en af drengene fra min klasse og så kiggede ham den høje som vi bare kalder Jens, men ja så kiggede “Jens” hen på os og sammen med de andre 6 drenge kom ham stille nærmere, jeg snakkede lidt med ham fra min klasse, men så fik jeg øjenkontakt med Jens og han begyndte at bide sig i læben og jeg smilede bare til ham, min veninde spurgte så om hun måtte få hans snap og kan sagde jaja. Han kiggede så hen på mig og spurgte om han måtte få min. Min veninde blev vildt sur så jeg begyndte bare at grine Jens satte sig så ved siden af mig og lagde en arm om mig og vi skyndte og væk, en af pigerne(den ene var hende som blev afvist af ham) Tog så hjem fordi hun bor lidt langt væk, så mig og min bedsteveninde besluttede af gå lidt væk fra drengene fordi at vi kunne mærke på dem at de var fulde. Self fandt de os og vi snakkede sammen. Det var fedt nok, men man kunne godt mærke at de var fulde. Specielt Jens ville meget gerne sidde helt tæt og han rørte også ved mig på brystet, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så grinte bare igen. Lidt efter tog jeg og min veninde hjem, vi havde det virkelig sjovt, så self skrev vi til dem om de stadig var i byen og de svarede ja så vi mødets med dem og spillede fodbold med dem og aftenen på stranden, men Jens ville meget gerne tackle mig og det gjorde ham også, han løb ind i mig og lagde sig oven på mig. Alle grinede bortset fra min veninde(hun kunne ikke lide ham) Senere den aften tog vi hjem og snakkede om det hele. Jens havde virkelig prøvet på mig hele dagen også fandt vi ud af at han var 16 og at det var ham der havde skaffet alkohol til drengene så de var fuldstændig ude af dem. Dagen efter tog mig, og min bedsteveninde og hende der var blevet afvist, ind til stranden hvor vi mødtes med dem. Vi havde det rigtig hyggeligt og sjovt, men Jens var rimelig sur, så os piger tog hjem og sagde at vi måske ville komme tilbage senere. Da jeg kom hjem skrev jeg til ham om hvorfor han var sur og han sagde bare at han var sulten så en time senere tog vi ind til byen igen, de var ved sådan et skovområde og da vi så den var de rimelig flere end vi troede. De var flere end før og de var alle fulde, så over det hele løb 8 fjortenårig drenge rundt og skabte sig, men der fik jeg øje på Jens, men han sad og smilede, ikke sådan et glad smil, men som om han havde gjort noget han ikke måtte. Med det samme han fik øje på mig og han kom hen ved siden af mig og lagde armen om mig. En fra min klasse kom så hen og sagde at min ex også var her(jeg havde slået op med ham nogen dage inden) og at han havde røget hash fordi han savnede mig. Jeg fik ham min ex op og stå og satte ham hen til mine 2 veninder så jeg lige kunne få den i kontrol over drengene. Jeg sagde at vi skulle dele os op pga corona og jeg magtede ikke at få en bøde fordi at der var flere drenge på vej, så de 3 drenge vi havde vært på stranden med tog med os 3 piger og de andre gik. Vi gik så ned til sådan en græsplæne og snakkede. Jens så sagde at jeg skulle sætte mig ved siden af ham og det gjorde jeg. Men pludselig lænede han sig bagover og kiggede mig ind i øjne, de andre var gået lidt væk fordi de følte at det var akavet at de bare skulle sidde og kigge på, men da jeg lagde i hans arme vendte jeg hovedet for jeg kunne mærke at han prøvede på mere så han blev ved med af vende mit hoved imens han drejede mit hoved med hans hånd, og pludselig kyssede vi. Det var mit første rigtige kys så blev lidt overrasket, men der kunne jeg lugte vodka og snus, vi kyssede i 2 min. Da jeg besluttede at stoppe fordi jeg ikke kunne mærke min kæbe og fordi at han tog hånden op igennem min bluse. Mine to veninder kom over (meget af det her kan jeg ikke huske men har fået det at vide af mine venner som var der) jeg havde åbenbart opført mig helt mærkelig og jeg havde vært ved at kaste op og sådan, vi tog så ned i en skaterpark hvor jeg fandt ud af at Jens skulle hjem dagen efter for han var en fra min klasses forældres venners søn og at han bare var på besøg. Ja men på en eller anden måde fik jeg ind i hovedet at han skulle hjem når jeg skulle aflevere min matematik aflevering så først 4 dage efter. Så han prøvede hele tiden og kysse mig igen og tage mig med bag en rampe for at kysse, men jeg sagde nej. Kort tid efter tog vi hjem og jeg sagde farvel til ham med at give ham et kram. Selvom han sagde at det var sidste dag vi kunne være sammen fordi han skulle hjem(meget langt væk) men jeg forstod det ikke så afviste han røv meget. Da vi tog hjem havde jeg det så dårligt og følte at jeg skulle kaste op. Dagen efter var en mandag som var helligdag så ja.
Hvordan mister man følelser som man har fået, når man har vært igennem det der(Han er en player så vil ikke have noget med ham)
Undskyld at det var lidt langt men, jeg kan godt lide at skrive om detaljer :)
Anonym
Indsendt af
pige på
14 år
Kærester og forhold
Kære du
Det lyder til, at der er sket meget for dig på kort tid. Det kan sommetider lige tage nogle dage før, så mange indtryk falder på plads i ens krop.
Du er i en alder, hvor det er naturligt, at du interesserer dig mere for drenge, og derfor bruger man også meget energi på at tænke på dem, man møder og er sammen med. Først oplever du, at Jens (som du kalder ham) viser dig opmærksomhed, og at du bliver valgt til fremfor en anden. Det kan jeg godt forstå, at du oplever som en dejlig følelse. Især da man i sine teenageår ofte kan være lidt usikker på sig selv – det er i hvert fald noget, som de fleste oplever. Så på den måde kan det være rart at blive bekræftet i, at man er god nok.
Du nævner flere steder, at han forsøger at røre dig, tage på og mere. Jeg har dog lidt svært ved at tyde, hvor stor en del af dette, som du egentlig synes var rart. Du får dog sat nogle grænser ved at sige nej og trække dig væk. Det er vigtigt at lytte til sine egne grænser. Du nævner også, at det er dit første rigtige kys – det er en stor ting for mange. Jeg tror også godt, at det kan være derfor, at denne oplevelse betyder meget for dig.
Jens har både drukket og taget snus inden du kysser med ham. Du oplever at få det dårligt efter kysset, hvilket godt kan ske, når man kysser med en, som har indtaget alkohol eller nikotin – særligt når man ikke selv er vant til at drikke alkohol eller ryge.
Du skriver, at du er ked af, at du afviser ham, da han skal hjem, fordi du havde forstået det som om, at han ikke skulle hjem endnu. Jeg tænker dog, at der må være en grund til, at du afviser ham på den måde, som du gør. Måske fordi du ikke rigtig havde lyst til at skulle mere med ham? Det er helt naturligt, at man er nysgerrig, og at det er spændende med ens første rigtige kys. Jeg tror også, at det kan være det, som du er ked af allerede er slut. Du har oplevet noget stort, som du sikkert vil huske i lang tid fremover.
Derudover lyder det også som en weekend, hvor du har haft et stort ansvar. Du har skulle håndtere en ekskæreste, fulde mennesker og sørge for, at I ikke har været for mange samlet på samme tid. Hvis det var mig, så ville jeg i hvert fald være lidt overvældet efter sådan en weekend med så mange forskellige oplevelser og følelser i spil. Det kan godt tage lidt tid lige at få ro på alt det, som du har oplevet på så kort tid.
Du spørger hvordan du mister dine følelser for ham? Ofte kan det tage lidt tid før ens følelser forsvinder igen, men i takt med, at han bor langt væk og at I måske ikke kommer til at ses så meget fremover, så bliver det også nemmere at komme videre. Du lyder allerede rimelig afklaret omkring, at du ikke skal have mere med ham, og derfor tænker jeg også, at følelserne nok skal forsvinde stille og roligt. Dog kan det være, at du altid vil føle en lille smule for ham, fordi han var den første, som du rigtig kyssede med. Det kan ofte få en særlig plads i ens hjerte, uden man måske egentlig har kærestefølelser for den anden.
Jeg håber, at dette var en lille hjælp - og ellers er du altid velkommen til at skrive igen :-)
Kærlige hilsner fra
Lotte
Hej med dig,
Det lyder som en lidt hektisk weekend, hvor der foregik mange ting med mange mennesker, og jeg kan godt forstå, hvis du er lidt forvirret nu. Jeg har forstået det sådan, at du er lidt vild med ham Jens, men ikke har lyst til at være det, fordi han bor langt væk, og fordi du synes han er en player. Ud fra det du beskriver, lyder det som om han også var interesseret i dig. Det lyder dog også lidt som om han har presset dig lidt, ved at holde dig fast da i kysser, og samtidig forsøger at tage hånden op under din bluse. Derefter skriver du, at du får det dårligt - er det fordi det var lidt for grænseoverskridende med Jens? Det lyder lidt som om du måske har haft en reaktion på noget, som du ikke helt selv har lyst til. Det er en meget ubehagelig følelse, og jeg kan godt forstå du afviste ham efterfølgende, hvis du følte dig utryg. Har du nogle du kan tale med om dette? Det kan være en lidt uhyggelig oplevelse, især når drengen er ældre og fuld samtidig. Du skal i hvert fald vide, at du altid har ret til at sige nej - som du også gør her, det er flot!
Du spørger hvordan du mister de følelser efter at have været igennem det der, og som jeg forstår det, er det følelser for Jens du snakker om, ikke? Det er svært at styre sine følelser, så hvis du har fået lidt følelser for ham, kan du ikke som sådan gøre så meget ved det. Du kan måske fokusere lidt på de ting der gør, at du ikke vil have noget med ham. Det lyder til han måske har nogle lidt andre interesser end dig, og måske er lidt en vildere type lige nu. Det er vigtigt at føle sig tryg hos en kæreste/flirt, og det lyder ikke helt til, at du var tryg ved ham.
Han bor langt væk, og det lyder derfor til, at du ikke kommer til at se ham foreløbig, og så kan følelserne godt forsvinde lidt igen. Mærk efter om du bliver ved med at have det dårligt med de ting, der skete, og hvis du gør, kan det være en god idé at snakke om det, med en du stoler på. Evt. din mor/far eller en lærer/pædagog/anden voksen, du stoler på. Og ellers bare husk, at det altid er godt at sætte sine grænser, og lytte til, hvad din krop fortæller dig.
Jeg håber du kunne bruge svaret, og ellers er du altid velkommen til at skrive ind igen.
Mange hilsner fra Regitze
Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.
Vi har modtaget 4698 spørgsmål og givet 7255 svar de sidste 16 år
100% anonymt · 100% gratis
".. jeg elsker brevkassen, og den har hjulpet mig meget."
- Anonym