Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 3483 spørgsmål og givet 6003 svar de sidste 12 år
2020-08-02T05:28:18: 2

Brevkassespørgsmål

Hvordan retter jeg op på alt det rod jeg har lavet?

Indsendt af pige21 år


Hej


Jeg kunne godt bruge lidt hjælp, til hvordan det er skal ende. 


Jeg for 11 måneder siden mødte den her fyr, vi blev meget glade for hinanden meget hurtigt. Jeg havde kendt han i 12 dage inden jeg tog ud og rejse i 4,5 måned. Vi snakkede meget og skrev meget, efter 14 dage valgte han at komme ned til mig på min rejse, og vi havde vores oppe og nedture men rejen var gaodt med ham også. Efter det tog han tilbage tal Danmark og jeg forsatte min rejse, efter næsten 3 måneder kom han ned til mig og vi holde jul, nytår og min fødselsdag sammen. Jeg tog hjem nogle dage efter han rejse hjem igen, det var simpelhen for hårdt uden ham.


Da jeg kom hjem, havde vi det godt men var sammen 24/7 og det var måske for meget, han snakkede allerede om at flytte sammen efter jeg havde været hjemme i 14 dage.(det skete ikke) Vi havde meget vores oppe og nedture, og han havde det svært med at jeg gerne ville ses med veninderne at han ikke skulle med hvergang. Han er en trænings fyr og går op i træning og var ikke så social. Jeg går også meget op i min træning, men jeg kan godt lide at være social. 


For en måned siden slog han op, da han mente jeg havde ændret mig meget og at ikke kunne være sig selv når han var sammen med ham. Det var rigtig hårdt, men vi har jo også været sammen hele tiden, fordi det ville han gerne. Men i hvert fald skulle han have noget plads, og have tid til sig selv. Men at han håbede vi kunne snakke også måske prøve igen en dag i fremtiden. Men nu ses han med en masse og hygger sig, og det er jeg så ked af han ikke gjorde da vi var sammen. Jeg så ham med en pige en dag og blev så ked af det, at jeg ringe til ham, hvor hun tog telefonen, og jeg sagde jeg ville komme med nogle at de sidste ting jeg havde af hans. Han blev så sur, og mente nu havde jeg ødelagt muligheden for at det skulle blive os igen. Jeg bad om en veninde tshirt og et tæppe vi havde købt sammen på ture, og tog ringen og halskæden af han havde givet mig og lage det ind i han vindue. Jeg fortryder så meget jeg tog hjem til ham, men alligevel er jeg sur over han ikke kan forstå min situation. Han har efterfølgende snakket med en af mine tætte veninder og sagt at det var over grænsen det jeg gjorde og nu har han slettet alt vi nogensinde har haft sammen. 


Jeg er lige så stille begyndt at komme over ham, men hvad skal jeg gøre for måske at få ham tilbage, jeg har aldrig været så vild forelsket med en før, og havde en kæreste i lidt over to år lige inden jeg fik ham. Søger hjælp til hvordan jeg muligvis retter op på det lort jeg har lavet og vinder ham tilbage eller i hvert fald bare kan snakke med ham? 


Jeg er 21 og han er lige fyldt 20

pige
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2020-08-03T12:40:56 1
Markus

 Hej.


Det du har været igennem lyder virkeligt hårdt. Det er aldrig sjovt når nogen slår op med én, og især ikke hvis det er én man er forelsket i. Når jeg læser din historie igennem, er der dog noget der undrer mig lidt. Hvis jeg forstår dig rigtigt, siger du at han slog op med dig fordi han ikke følte han kunne være sig selv i dit selskab, han mente du havde ændret dig meget og han havde brug for tid til sig selv. Jeg er sikker på at det er pga. den begrænsede plads at du ikke er gået i detaljer, men når jeg læser det, får jeg bare fornemmelsen af at der ligger andre ting bag. Ting i måske ikke rigtig fik talt om.


Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det endte med et skænderi, eller om i fik talt tingene ordentligt igennem. Og hvis i vitterligt fik talt tingene ordentligt, så må du undskylde, for så tager jeg fejl. Men du kan i hvert fald prøve at huske tilbage, og overveje hvor præcist han var i stand til at formulere grunden til at han ikke ville se dig mere. Mange mennesker, især mænd tror jeg, kan have svært ved at sætte ord på deres følelser, og vil hellere løbe fra konflikt end at tage den hårde diskussion. For når man taler ærligt med hinanden om sine følelser, går man sig sårbar. og det kan netop afskrække mange fra at ville tage disse hårde diskussioner. 

Når jeg læser din historie, får jeg indtrykket af at du føler at kontakten blev brudt lidt pludseligt, måske på en lidt hård og ubehagelig måde. Og når jeg hører dig citere de grunde han angav da han afsluttede forholdet, tænker jeg også at der er en chance for at han ikke selv var helt klar over hvorfor han gjorde det, eller at der måske var nogle svære følelser, en svær samtale med dig, som han bare hellere ville undgå. 


Meget af det her er selvfølgelig gætværk fra min side, men hvis du mener der er noget rigtigt i det jeg skriver, så ville mit råd til dig være at tage kontakt med ham igen. Du behøver ikke overfalde ham med ønsker om at i to finder sammen igen, selvom jeg godt ved det er det du ønsker. Du kan bare starte med at spørge ham om præcis hvorfor han forlod dig. Prøv at få ham til at tænke over det. Så kan det være han oplever at han egentlig ikke havde en rigtig god grund. Det kan også være at der er en god grund, men så kan du forhåbentlig i det mindste få lidt afklaring, og så kan det være at det bliver lettere at komme videre for dig. 


Jeg håber det hjalp. Og jeg håber i to finder sammen igen. Og i forhold til det "rod" du har lavet; uanset om du har handlet helt fornuftigt eller ej, så synes jeg i hvert fald ikke du skal bebrejde dig selv. Det vigtige er hvad du vælger at gøre herfra. Og jeg tror at det starter med at i to har en ærlig samtale. Om han kan finde ud af det, skal jeg ikke kunne sige. med det ville være mit råd. 


Du er altid velkommen til at skrive igen. 


mvh Markus Jacobsen



2020-08-03T11:55:42 1
Line

 Hej du

Jeg forstår 100% godt din tvivl.

Du nævner at du lige så stille er begyndt at komme over ham - og hvis jeg skulle give dig et råd, så skulle det være at fortsætte med det du gør; at komme over ham.

Ud fra mit indtryk af det du skriver, så virker det ikke til, at forholdet var det bedste.
Alle forhold har selvfølgelig oppe- og nedture, men de ting som du nævner han gør, det er bare nogle ting der hurtigt kan blive for meget.
F.eks. det med at han ville være sammen 24/7 og allerede ville flytte sammen efter 2 uger og så det med at han ikke brød sig om hvis han ikke var med, når du var sammen med dine veninder.
Det er ikke særlige gode træk i et forhold.

Det ville højst sandsynligt bare ende med, at i til sidst ville få alt for mange nedture, når man netop er sammen 24/7.
Det er de færreste der kan dét, uden at forholdet ikke går i stykker af det.
Der skal også være plads til at kunne være væk fra hinanden, så man kan få det savn der så kommer af det og derved have det godt når man så har savnet hinanden og så ses igen.

Det savn får I ikke - og det er ikke særlig sundt for et forhold.
Det er selvfølgelig stadig hårdt at han slog op med dig, men jeg tror at det rigtige ville være at fortsætte med at komme dig over ham.
Det virker til at han er kontrollerende på en forkert måde, når han 24/7 skal være sammen med dig.

Hvis du prøvede at få ham tilbage, så tror jeg ikke det ville fungere. Til sidst vil du bare føle dig "fanget" og føle du mangler en form for frihed, som man sagtens godt kan have selvom man er i et forhold også.
Så mange begrænsninger skal en kæreste heller ikke lave for en.
Jeg har selv været i sådan et forhold.

Mit råd er altså, at fortsætte den gode vej, med at komme over ham. Brug tid på de mennesker du elsker og så vil du med tiden have kommet dig 100% over ham.

Jeg håber du vil kunne bruge mit råd, ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. :-)

M.v.h. Line

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Hvad gør jeg?

Hej brevkassenJeg står i den situation, at min kæreste og jeg mødte hinanden på en højskole for...

Hvad gør jeg nu?

Hej guys..Min kæreste og jeg, har været sammen i snart ét år. I starten, var alting perfekt. Han...

Hvem skal jeg vælge? Min tidligere kæreste eller min udenlandske veninde?

For omtrent fire måneder siden valgte jeg at slå op med min kæreste (L) gennem et par år. Siden ...

Min kæreste forstår ikke mine psykiske problemer

Kære JerMin kæreste og jeg har været sammen i omkring 5 år. Jeg har altid været bange for at si...

Skal jeg gå fra ham?

Hej jeg står i en lidt fortvivlet situation.For 2 år siden fandt min kæreste og jeg sammen. Det f...

Kærester eller bedste venner

Jeg har en kæreste. Vi har været kærester et stykke tid nu sådan over en måned. Vi kom sammen u...

Brud på tilliden

HejJeg er en 20 årig pige som har været i et forhold i 2 år med min 20 årig kæreste. Jeg har op...

Jaloux ekskæreste

Hey gutter og gutinder, jeg sidder her og har været i et forhold i verdens klasse. Men jeg har en j...

Var det dumt?

Hej Undskyld hvis det er lidt lang men ja:), det hele startede en lørdag da mig og mine 2 af mine v...

"Ps: Jeg elsker jeres hjemmeside, jeg er herinde stort set dagligt."

- Anonym