Indsend dine spørgsmål

Vi står altid klar til at hjælpe dig

Skriv til brevkassen

100% anonymt · 100% gratis

Vi har modtaget 4703 spørgsmål og givet 7263 svar de sidste 16 år
2020-09-16T09:36:49: 1

Brevkassespørgsmål

Hvad gør jeg?

Indsendt af dreng21 år


Hej brevkassen


Jeg står i den situation, at min kæreste og jeg mødte hinanden på en højskole for 8 måneder siden, hvor vi faldte pladask for hinanden. Hun stammer fra Aalborg og jeg bor pt. ved min søster i Aalborg. Forskellen på min kæreste og jeg er, at jeg er meget introvert, og hun er ekstrovert. Grundet studiestart går hun rigtig meget i byen, og jeg vil gerne holde de sociale arrangementer nede på 1 gang på ugebasis. Jeg har i tidligere forhold oplevet, at mine ekskærester har været mig utro (faktisk op til 12 gange), og det giver mig en stor uro i kroppen i forbindelse med, at hun går i byen. Når vi er sammen, begynder vi at diskutere, da jeg ikke føler hun sætter sig ind i min situation, og giver mig mere anerkendelse m.m. ifm. byture. Hun har mange drengevenner, og det giver mig en øget problemstilling. Dog er hun ikke "byens billige tøs".

Jeg har flere gange overvejet, at slå op, da vi er for forskellige! Dog føles mit hoved som en rustjebane, der konstant skelner mellem, at hun godt må gå i byen 3-4 ugentligt - samt det vil jeg ikke finde mig i, hvis vi skal være sammen. 

Håber I kan hjælpe mig



dreng
Kærester og forhold

Kærester og forhold

Se flere

Besvarelser

2020-09-17T09:26:17 1
Gustav

Hey du!

 

Det lyder som en ret svær og forvirrende situation, som du står i.

 

Som jeg forstår dit brev, så kommer din kæreste til at trigge din usikkerhed, fordi hun tager i byen og har drengevenner.

 

Jeg synes først og fremmest, så skal du adskille tingene. Det her lyder som noget, der handler om din usikkerhed, der kommer af din fortid. Du kan og skal ikke bestemme over, hvem din kæreste er venner med eller hvor tit hun går i byen. Jeg synes i stedet, at du bør prøve at rette blikket indad, for det lyder som om, at du måske har nogle ting, som du ikke har fået bearbejdet.

 

Det betyder ikke, at du ikke skal vær ærlig overfor din kæreste med, hvordan du har det. Men hold den på din banehalvdel: "Jeg ved godt, at du ikke gør noget forkert, men på grund af min fortid, så trigger det simpelthen en usikkerhed/uro i mig. Det er noget, som jeg arbejder på at kommer." Din kæreste skal selvfølgelig være lyttende og give rum for dine følelser. Her skriver du, at du ikke føler, at hun ikke sætter sig ind i din situation og ikke er mere anerkendende. Nogle gange er kærlighed lidt som at tale et sprog, og hvis man ikke taler samme sprog, så opstår misforståelserne. Det kan være, at den måde din kæreste viser anerkendelse ikke er den måde, som du ønsker og har brug for. Har du prøvet i stedet at fortælle hende præcist, hvad du godt kunne tænke dig? Som fx "Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte mere tid sammen" eller "Jeg har brug for, at du lytter til mig, når jeg fortæller om, hvordan jeg føler".

 

Ligesom din kæreste selvfølgelig skal være lyttende og rumme dine følelser, så synes jeg måske også, at du skal få bearbejdet den usikkerhed. Det kan godt være svært alene, men jeg ved, at der er en række tilbud i Aalborg, som kunne være relevante for dig. Der er fx Aalborg Studenterterapi: https://aalborgstudenterterapi.dk/ og Headspace: https://www.headspace.dk/aalborg. Her kan du møde en, som du kan tale med og hjælpe dig til at få bearbejdet denne usikkerhed, som du går rundt med.

 

Så for at opsummere, så kan jeg ikke sige, om du skal slå op eller ej. Men for mig lyder det her som om, at din fortid blander sig for meget i dit forhold og påvirker dit syn på tingene. Så derfor synes jeg, at du skal tage et skridt tilbage og se indad. Samtidig, så prøv at ændre din kommunikation til din kæreste, så du holder bolden på din banehalvdel og er mere præcis med, hvad du godt kunne tænke dig.

Men uanset hvad, så synes jeg, at du skal prøve at se på, hvordan du kan få bearbejdet denne usikkerhed.

 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar :) Al held og lykke herfra!

VH.

Gustav

   

Vær opmærksom på: Disse svar skal kun ses, som ekstra råd, set fra en ungs synsvinkel. Svarene i denne brevkasse er skrevet af unge og kan IKKE sidestilles med professionel rådgivning. Hvis du tror du har en sygdom, eller hvis du har psykiske problemer, skal du gå til din læge og/eller snakke med en voksen du stoler på. Find yderligere hjælp disse steder.

Har du et godt råd?

Flere spørgsmål om kærester og forhold

Langdistance forhold og tillid

Kære brevkasse Jeg mødte min kæreste for over et år siden, han fejet benene væk under mig,...

Min kæreste virker flirtende overfor andre drenge

Kære UngZone,Jeg er en 14-årig dreng, og jeg skriver til jer, fordi jeg står i en situation, som ...

Føler en veninde har et crush på mig

Hej ungzone.Jeg har virkelig brug for et råd. Jeg føler en veninde måske har et crush på mig. Hu...

Min kæreste er blevet voldsom

Kære UngZone,Jeg skriver til jer, fordi jeg føler mig fanget i en situation, jeg ikke længere kan...

Jeg er konfliktsky, det er min kæreste ikke.

Hej kære brevkasse,Jeg er en 27årig ung mand der har fundet en kærste, som jeg har været sammen ...

kompliceret kærlighed

hejsajeg var en periode rigtig trist og følte at jeg ik ku overskue mere. så mødte jeg en dreng. ...

Forvirret

Jeg har ses med en dreng i 1,5 måned, men lige pludslig siger han til mig han ikke er den rette for...

Min kæreste flirter og skriver frække beskeder til andre piger

Min kæreste og jeg har været sammen snart 2,5 år med få pauser. Men jeg går med en knude i mave...

Jeg har været utro...

For et par måneder siden møder jeg en helt fantastisk fyr, imens jeg har en kæreste. Jeg har svæ...

"Jeg brugte jeres råd, om at jeg skulle ses med ham, og det har vi gjort et par gange siden. Føler det kun går frem ad, tak for det"

- Anonym