Langdistanceforhold i en ung alder

Hejsa!

Hvor er det skønt, at du har mødt en sød dreng, som du er glad for. Jeg kan godt forstå, hvor hårdt det kan være, at være forelsket i en, der bor langt væk og som du ikke kan se så ofte. Jeg har selv været i et langdistanceforhold, hvor vi primært havde kontakt over telefon, og selvom det var hårdt, er det det hele værd, hvis man er glade for hinanden!

Du skriver, at du savner ham rigtig meget og at du er vildt forelsket i ham, hvilket jeg synes er et tegn på, at du skal give jeres forhold en chance. Hvis det skal fungere, er det vigtigt at I begge to prioritere at ses og at I besøger hinanden i både København og Nordjylland.

Nu ved jeg ikke, hvor meget jeres forældre er blandet ind i jeres forhold og kender til det, men jeg synes det er vigtigt, at de også er involverede, da de kan måske hjælpe med at gøre det lettere at ses. Desuden er det dejligt at kunne snakke med sine forældre om kærlighed og forhold, for de ved sikkert en masse om det og kan give nogle gode råd.

Jeg håber, at mit svar er til hjælp - ellers skal du endelig skrive igen!

Mange hilsener Julie :-)

Hej med dig,

Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation for dig at stå i - langdistance forhold kan være meget udfordrende. For nogle mennesker fungerer det, men for andre gør det ikke. Og det er der intet galt med. 

I sådan nogle situationer kan det være godt at spørge sig selv, om det negative fylder mere end positive. Hvis du i sidste ende føler, at du er glad nok for ham til, at det er situationen og problemerne værd, så er det jo bare skønt. Men hvis du, som du siger, oplever, at det er svært at overskue, og at det medbringer mere problematik, end du bryder dig om, så kan det være en god ide at mærke godt efter om, det virkelig er en god ide, at i bliver sammen. Du kan måske bruge den weekend han kommer på besøg til at mærke efter om, det er noget, du gerne vil fortsætte med, eller om det ville være bedre uden. 

Du kan eventuelt også prøve at snakke med nogle andre for at høre, hvad de tænker om det; fx en ven, en bror/søster eller endda dine forældre, hvis du føler, at de ville kunne forstå det. Du kan også prøve at snakke med fyren om, at du har det hårdt med afstanden, både for at høre, hvad han tænker om situationen men også bare for, at han ved lidt om, hvordan du går og har det. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe lidt :) 

-Marissa