Føler mig ikke god nok til ham

 Hej.

Jeg synes virkelig det er imponerende hvor meget du allerede selv har reflekteret over det her spørgsmål. Og jeg tror næsten du selv er kommet så langt, at du praktisk talt sidder inde med løsningen på dit eget problem. Du virker i hvert fald som én, der kan finde ud af forholde dig på en konstruktiv måde til det du føler. Og så tror jeg man er over halvvejs. 

Du skriver at du pludselig er begyndt at føle dig usikker på dig selv, efter at du har mødt denne her fyr. Og du fortæller også at du ikke generelt gik rundt og var usikker på dig selv før du mødte ham. Det lader altså til at denne her usikkerhed i høj grad handler om at du holder virkelig meget af din kæreste, og at du ikke har lyst til at miste ham. Mit første råd ville være at prøve at minde dig selv om at det højest sandsynligt hænger sådan. Når du oplever at følelsen af usikkerhed kommer snigende, så kan du, i stedet for at træne eller gennemgå det, du har sagt og gjort forkert, tænke: "Jeg holder nok bare så meget af min kæreste, at jeg virkelig vil være sikker på at jeg ikke mister ham".

For bare fordi man føler noget, fx at man føler sig usikker på sig selv, er det ikke ensbetydende med at der er en reel grund til at være usikker. Det er ikke følelsernes job at fortælle os hvad der er rigtigt og forkert. Vi har følelser som frygt og usikkerhed, så vi husker at gøre ting, der gør vi er på den "sikre side". Du siger at usikkherden har fået dig til at træne og undertrykke dine følelser over for din kæreste. Alt det giver god mening set i lyset af at du gerne vil være på den sikre side i forhold til at give et godt indtryk. Men bare fordi man oplever en følelse, behøver man ikke give den ret og handle derefter. 

Man kan også møde følelsen med en tanke. Man kan spørge sig selv: "Jeg føler mig usikker lige nu. Men har jeg egentlig nogen grund til at være det? Hvilke beviser har jeg for at min kæreste ikke bryder sig lige så meget af mig som af sine ekskærester? Hvilke beviser har jeg for at jeg har gjort et dårligt indtryk på hans familie?" prøv på den måde at møde følelsen med en tanke og ikke en handling. For selvom det at gøre noget, fx at træne for at få et bedre selvværd, kan få følelsen kortvarigt til at gå væk, så er grunden til at følelsen opstod til at starte med der stadigvæk. 

Det lyder heller ikke rart at gå rundt med alt det her selv. Så mit sidste råd ville være, at du også involverer din kæreste i denne her proces. Fortæl ham at du har det sådan her. Jeg ved godt at det kan være svært at fortælle om at man har dårligt selvværd. Man vil jo ikke virke som én der kæmper med den slags ting, netop fordi man jo i forvejen har dårligt selvværd. Den bider lidt sig selv i halen på den måde. Men jeg tror stadig at det er en god ide. Hvis du er bange for hvad din kæreste vil sige eller tænke, så spørg igen dig selv: "Hvad er jeg bange for? Hvordan kommer han realistisk set til reagere?" For når jeg læser din beskrivelse, lyder din kæreste som en sød fyr. Jeg tror at han præcis ligesom mig vil få den tanke at din usikkerhed nok højest sandsynligt har at gøre med at du virkelig holder af ham. Det tror jeg kun han vil synes er sødt og smigrende. 

Håber du kunne bruge noget af alt der her til noget. Du virker som en virkelig velreflekteret person, så jeg er sikker på at du nok skal finde en løsning på det her problem. 

mvh Markus

Kære du, 

Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i den usikkerhed, som du beskriver. Jeg havde det faktisk på næsten samme måde, da jeg mødte min nuværende kæreste for 6 år siden. Jeg husker også, hvor usikker jeg pludselig blev omkring alt muligt ved mig selv, og det resulterede også i, at jeg ofte blev ked af det over både små og store ting, når vi var sammen. Ligesom dig var jeg også meget bange for at skræmme ham væk med alle mine usikkerheder og triste følelser. Men det skete altså ikke, for vi er stadig sammen i dag :-) 

Jeg forstår godt, at det er virkelig hårdt at have alle de følelser og tanker og usikkerheder, men jeg tror også, at det er næsten umuligt at undgå. Du er jo tydeligvis meget forelsket i din kæreste og derfor tror jeg også, at du sætter ham op på en piedestal og synes, at alt ved ham er helt fantastisk, og at du i sammenligning med ham ikke er nær så fantastisk. Det er der heller ikke noget galt i, men jeg tror, du bør prøve at være lidt sødere ved dig selv og huske alle de gode ting, der er ved dig. Derudover vil jeg også tilføje, at han helt sikkert har det på samme måde med dig, som du har det med ham. Dvs. at han også synes, at alt ved dig er helt igennem fantastisk - selv hvis du ikke selv kan se det :-)

Mit bedste råd til dig er at fortsætte med at dele dine tanker og usikkerheder med ham og acceptér, at du har de her følelser - det er helt okay. Hvis du fortæller din kæreste, hvordan du har det, uden at det skal lyde som om, at han gør noget galt, så tror jeg også, at han forstår dig bedre og accepterer dine følelser. Også i forhold til den jalousi, som du beskriver, synes jeg, at det er fint, hvis du fortæller ham, hvordan du har det. Det skal selvfølgelig bare understreges, at du ikke synes, han skal ændre adfærd, men at du alligevel gerne vil have, at han ved, hvordan du føler. Hvis du ikke sætter ord på dine følelser, tror jeg, du risikerer, at komme til at brænde inde og måske blive irriteret, vred eller ked af det, og han vil så have meget svært ved at finde ud af, hvad der foregår i dig hoved, hvis du ikke fortæller ham det.

Til sidst vil jeg tilføje, at de usikkerheder, du oplever lige nu, bliver bedre med tiden. Det gør de virkelig! Jeg husker det som om, at det var aller sværest det første års tid af forholdet. Derefter blev jeg gradvist mere sikker på mig selv og på min kærestes følelser for mig. Derfor begyndte jeg også at være mere tryg i forholdet og samtidig blev jeg meget mindre jaloux, end jeg havde været i starten af forholdet. Så giv dig selv tid og tro på, at det bliver bedre :-) 

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig. Du er altid velkommen til at skrive igen!

Hilsen Iben